L 88 Lov om ændring i lov om bestyrelsen af de offentlige veje.

Af: Minister for offentlige arbejder Kai Lindberg (S)
Samling: 1962-63
Status: Stadfæstet
Lov nr. 200 af 31-05-1963
Den foran omtalte lov om hovedlandeveje nødvendiggjorde en række mindre ændringer i lov nr. 95 af 29. marts 1957 om bestyrelsen af de offentlige veje (vejbestyrelsesloven) for så vidt angik hovedlandevejene. Den her omtalte lov indeholder alene de således nødvendiggjorte ændringer i vejbestyrelsesloven, og om disse ændringer samt om lovforslagets behandling i folketinget kan derfor henvises til foregående sag.

Lovforslaget vedtoges med 96 stemmer mod 6 (Uafh), mens 20 (V) undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Svend Horn (S), Gustav Holmberg (V), Asger Jensen (KF), Arne Larsen (SF), Jacob Kirkegaard (RV) og Axel Grøndahl (U)