Loven bygger på en betænkning afgivet af et af landbrugsministeren i 1957 nedsat udvalg med repræsentation for den kgl. veterinær- og landbohøjskole, statens planteavlsudvalg, Det danske Hedeselskab, De samvirkende danske Landboforeninger, De samvirkende danske Husmandsforeninger, Alm. dansk Gartnerforening og Foreningen af statsautoriserede Laboratorier.

Ved loven bestemmes, at erhvervsmæssig udførelse af jordbundsanalyser kun må finde sted efter en af landbrugsministeren meddelt autorisation, der meddeles til personer, som godtgør, at de er i besiddelse af de fornødne kundskaber (§1). Analyserne, der skal foretages på godkendte laboratorier, må kun udføres på grundlag af jordprøver, som er indsendt af en under landbrugs- eller havebrugsorganisationerne ansat konsulent eller af ejeren eller brugeren af den ejendom, hvorfra prøverne hidrører. Meddelelse om analyseresultatet skal ske direkte til den, som har indsendt prøven (§§ 2 og 3).

Landbrugsministeren begrundede ved lovforslagets fremsættelse den foreslåede nyordning med en henvisning til, at de laboratorier, der hidtil havde udført analyser mod betaling, havde arbejdet efter forskellige metoder, hvilket havde medført, at resultaterne ikke havde været sammenlignelige fra egn til egn og fra landsdel til landsdel, ligesom der var erfaring for, at samme jordprøver var blevet analyseret på forskellige laboratorier med vidt forskellig resultat.

Under behandlingen i folketinget indsattes en bestemmelse, der tilsigter at hindre, at kalkagenter foretager jordbundsanalyser på stedet i forbindelse med salg af kalk og andre gødningsmidler uden at være autoriserede hertil.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 137 stemmer, idet dog 1 medlem (Rosing) undlod at stemme.