Ved loven skærpes lovgivningens krav til æghandelens forskellige led, og der foreskrives en ugemærkning af alle æg, der gennem handelen omsættes på hjemmemarkedet, ligesom der åbnes mulighed for at pålægge alle, der kvalitetssorterer æg til salg, en afgift på basis af det modtagne kvantum æg.
De ved loven gennemførte ændringer i hovedloven består hovedsagelig i en række ændringer i og tilføjelser til dennes §§ 1 og 2, der herefter har følgende indhold:
§ 1. Ægproducenter må kun sælge æg til personer eller virksomheder, der af landbrugsministeren er autoriseret til at foretage kvalitetssortering af æg, og kun sådanne autorisationshavere må købe æg fra producenter. Denne bestemmelse gælder dog ikke for producenters salg af æg fra egen virksomhed direkte til forbruger til anvendelse i dennes private husholdning, såfremt levering foregår på producentens ejendom. Bestemmelsen gælder heller ikke for salg af æg bestemt til rugning, jfr. § 10, stk. 2. Enhver, der ønsker autorisation til at foretage kvalitetssortering af æg, skal gøre anmeldelse herom til landbrugsministeren, der kan meddele vedkommende autorisation hertil. Autorisationshaveren skal være i besiddelse af lokaler, der med hensyn til indretning og udstyr til æggenes behandling, herunder kvalitetssortering, er godkendt af statskontrollen med mejeriprodukter og æg m. m. efter nærmere af ministeren fastsatte retningslinjer. Ministeren kan foreskrive, at enhver autorisationshaver skal holde statskontrollen underrettet om samtlige ægsamlere, som autorisationshaveren benytter.
Udførsel her fra landet af æg samt køb af kvalitetssorterede æg til salg en gros må kun foretages af personer eller virksomheder, der af landbrugsministeren er autoriseret hertil.
De i stk. 1 og 2 omhandlede autorisationer kan meddeles på nærmere betingelser, herunder betaling af en årlig eller månedlig afgift og, for så vidt angår personer eller virksomheder, der er autoriseret til at foretage kvalitetssortering af æg, en afgift beregnet i forhold til den til vedkommende autorisationshaver indgåede mængde æg.
Ved salg forstås i denne lov tillige falbydelse, forhandling og fordeling samt levering af enhver art, herunder til og fra ægsalgskredse samt mellem filialer og afdelinger inden for samme firma (selskab).
Ministeren kan efter forhandling med Ægeksport-udvalget fastsætte bestemmelser om måden, hvorpå æg fra de enkelte producenter skal leveres, herunder at hver producents æg skal leveres i særskilt kasse, samt om måden, hvorpå de enkelte leveringer skal kendetegnes.
Ved kvalitetssortering forstås i denne lov undersøgelse af æg med hensyn til, om de er af prima, sekunda eller ringere kvalitet. Ministeren fastsætter, hvad der skal forstås ved prima æg og æg af sekunda eller ringere kvalitet, samt om bestemmelserne i denne lov skal finde anvendelse på andre æg end hønseæg.
Ministeren kan påbyde, at æg, der er købt eller modtaget fra producenter til salg eller levering, skal afleveres til kvalitetssortering inden en af ham fastsat frist.
De i stk. 1 omhandlede autorisationshavere skal for æg af sekunda eller ringere kvalitet betale vedkommende producent med en underpris i forhold til prisen på prima æg. Underprisen fremkommer ved fradrag i prisen på prima æg og fastsættes af ministeren efter indstilling af Ægeksport-udvalget. Det er forbudt under nogen form at yde erstatning eller godtgørelse for de foretagne fradrag, og ministeren kan fastsætte de fornødne bestemmelser til kontrol med, at de foreskrevne fradrag foretages. Ministeren kan efter indstilling af Ægeksport-udvalget foreskrive andre former for kvalitetsbetaling end her nævnt.
Afregning af de modtagne æg må ikke foretages, forinden forskriftsmæssig kvalitetssortering, jfr. stk. 6, har fundet sted, og den til grund for afregningen liggende vejning må kun foregå, hvor æggene kvalitetssorteres. Ministeren kan foreskrive, under hvilke former afregningen i øvrigt skal finde sted.
§ 2. Æg, der sælges efter at være blevet kvalitetssorteret, skal være prima, medmindre de sælges under anden betegnelse, jfr. stk. 2. Ministeren kan påbyde, at kun prima æg må udføres her fra landet. Ministeren kan forbyde de i § 1 omhandlede autorisationshavere at hengemme æg. Ministeren kan foreskrive, at de i § 1 omhandlede autorisationshavere skal mærke såvel æggene som emballagen på en af ham nærmere fastsat måde, ligesom han kan give nærmere forskrifter for emballagen og pakningen. Æg, der er mærket som påbudt og anbragt i salgsemballage, samt æg, der er anbragt i salgsemballage med foreskrevet mærkning, anses som færdigpakkede og skal opfylde de for salg givne bestemmelser.
Æg, der har været underkastet særlig behandling eller har været opbevaret på særlig måde, f. eks. kølehusæg og præserverede æg samt klinkeæg, skal ved salg eller levering være mærket efter ministerens nærmere forskrift. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om behandling af æg.
Ministeren kan foreskrive, at æg, der udføres eller sælges her i landet, skal sælges i nærmere af ham fastsatte vægtsorteringer, ligesom han kan forbyde udførsel af æg under en af ham fastsat sorteringsvægt.
Ministeren kan bestemme, at regninger og følgesedler skal indeholde nærmere fastsatte oplysninger om æggenes sortering og vægt.
Herudover ophævedes lovens hidtidige § 3, og § 10 fik følgende nye affattelse:
§ 10. Ministeren kan efter forhandling med Landsudvalget for Fjerkræavlen fastsætte bestemmelser om kontrol med det avlsmateriale, hvorfra de af rugerierne anvendte æg hidrører, og pålægge rugerierne en afgift i forhold til produktionens størrelse. Ministeren kan endvidere pålægge enhver, der udfører æg bestemt til rugning, at betale en afgift i forhold til det udførte kvantum.
Ministeren kan foreskrive en særlig mærkning for rugeæg.
Om baggrunden for disse ændringer i den hidtidige lov anførtes i bemærkningerne til lovforslaget, at landboorganisationerne og Ægeksportudvalget havde peget på, at efter at der ved lov nr. 301 af 5. september 1962 om ændring af lov om afsætning af danske landbrugsvarer m. m. var tilvejebragt hjemmel for gennemførelsen af en forhøjelse af hjemmemarkedspriserne, ville gennemførelse af en sådan ordning for æghandelens vedkommende i høj grad være afhængig af, at der gennem en skærpelse af den hidtil gældende æglov skabtes mulighed for, at æghandelen lededes over autorisationshavere, som i dertil egnede lokaler og med egnet udstyr kunne gennemføre den fornødne kvalitetssortering, mærkning af æggene, bogføring m. v., og hos hvem afgiftsbetaling ville kunne undergives fornøden kontrol.
Lovforslaget opnåede under behandlingen i folketinget ikke udelt tilslutning fra alle sider. Chr. Rasmussen (S) udtalte således ved lovforslagets 2. behandling:
„Det er ikke med nogen overstrømmende begejstring mit parti medvirker til gennemførelse af denne lovgivning; men vi føler os bundet af det forlig, der sidste sommer blev indgået mellem de to regeringspartier og venstre og de konservative om hjemmemarkedspriser på landbrugsvarer og derfor også bundet til at gennemføre de kontrollove, som er nødvendige."
Heilesen (V) gav på sit partis vegne tilslutning, fordi lovforslaget efter hans mening opfyldte følgende formål: for det første kvalitetsforbedring af såvel eksportæggene som hjemmemarkedsæggene, for det andet at alle inden for æghandelen stilles lige, og for det tredje at provenuet af hjemmemarkedsordningen for alle æg kan føres tilbage til producenterne.
Niels Ravn (KF) gik derimod mod forslaget, fordi han fandt, at det ville betyde en fordyrelse af æggene og i visse tilfælde en forringelse af kvaliteten, ligesom han befrygtede, at det ville betyde en forringelse af hjemmemarkedsordningen for producenterne, da større kvanta kan forventes unddraget hjemmemarkedsafgiften på grund af et forøget salg direkte fra producent til forbruger, hvor afgift ikke skal erlægges, hvortil kom, at afsætningen på hjemmemarkedet kunne befrygtes at falde på grund af en forringet kvalitet. Jens P. Jensen (RV) kunne tilslutte sig nyordningen, hvorimod Morten Lange (SF) gik imod og bl. a. begrundede dette med, at de sundhedsmæssige gevinster var små, og at der ikke blev gjort ret meget for hjemmemarkedet, hvorfor han måtte vurdere lovforslaget i sammenhæng med de øvrige hjemmemarkedslove, som hans parti havde været imod. Også Bækgaard (Uafh), der ved 2. behandling talte på sit partis vegne, gik imod, idet han anså lovforslagets bivirkninger for at være urimelig store i forhold til fordelene.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 105 stemmer (S, V, RV og Mose Hansen [Uafh.]) mod 41 (KF, SF, Uafh. samt 2 medlemmer af venstre [Anker Lau og Sinnbeck]).