Lovforslaget, der blev vedtaget af folketinget, men derefter forkastet ved en i overensstemmelse med grundlovens § 42 afholdt folkeafstemning, fremsattes som et led i de af regeringen foreslåede jordpolitiske foranstaltninger (jordlovsforslagene), der omfattede i alt 10 lovforslag (se herom nærmere under nr. 37). Med baggrund i de nævnte foranstaltninger, der foresloges gennemført med henblik på Danmarks indtræden i Det europæiske økonomiske Fællesskab, indeholdt det dels forslag til bestemmelser, der skulle åbne mulighed for, at staten kunne erhverve jord til væsentlig flere formål end hidtil forudsat i statshusmandslovens § 7, dels forslag til bestemmelser om en udvidet forkøbsret for staten og endelig forslag til forskellige mindre ændringer i statshusmandslovens øvrige bestemmelser.

Som en konsekvens af den foreslåede udvidelse af lovens formål foresloges lovens titel ændret til: „lov om oprettelse og supplering af landbrug m. m. og om statens forkøbsret (jordloven)".

Ligeledes under hensyntagen til den udvidede formålsangivelse foresloges jordlovsudvalget ved en ændring af lovens § 2, stk. 1, udvidet med 3 medlemmer, der skulle repræsentere matrikeldirektoratet, handelsministeriet og ministeriet for kulturelle anliggender.

Lovens § 5, stk. 1, foresloges ændret, således at de deri indeholdte krav om visse nærmere angivne kvalifikationer hos ansøgere, der ønsker at komme i besiddelse af jord eller opnå lån, alene skulle opretholdes som betingelse for at opnå eller overtage lån. Tilsvarende foresloges de i samme paragrafs stk. 6 indeholdte kvalifikationskrav til erhververe af jord til byggepladser og havelodder slettet.

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 6 kan den, der en gang har erhvervet jord i henhold til statshusmandsloven eller de ældre jordlove, som regel ikke opnå adgang til at erhverve jord eller lån efter loven, og han kan heller ikke overtage lån i bestående brug, medmindre han fremdeles opfylder lovens kvalifikationskrav.

Denne bestemmelse foresloges slettet under hensyntagen til, at der med den foreslåede udvidelse af lovens formål ville blive tale om afhændelse af jord til andet end landbrugsformål, ligesom den pågældende bestemmelse i øvrigt kunne være til hinder for hensigtsmæssige jordsuppleringer.

De betydeligste ændringer foresloges dog foretaget i lovens kap. III. Dette kapitels titel "Udstykning af jord i statens eje" foresloges ændret til: "Statens fremskaffelse og anvendelse af jord", og inden for kapitlets afsnit A. Statens fremskaffelse af jord foresloges de gældende bestemmelser i §§ 7, 8 og 9 erstattet med følgende nye bestemmelser:

„§ 7. Efter de i nærværende afsnit omhandlede regler kan staten erhverve fast ejendom, når det skønnes af betydning for det offentlige at råde over ejendommen med henblik på fremskaffelse af jord direkte eller gennem mageskifter til oprettelse eller supplering af landbrug og gartnerier, til fremme af en hensigtsmæssig jordfordeling, til havekolonier, almene rekreative områder, egnsudvikling, byudvikling, sommerhusbebyggelse eller til offentlige formål.

Ejendomme til de i stk. 1 omhandlede formål kan erhverves ved direkte aftale med ejeren eller ved anvendelse af forkøbsret for staten i overensstemmelse med reglerne i §§ 8 a-8 g.

Til erhvervelse: af faste ejendomme til de i stk. 1 omhandlede formål kan der i hvert finansår af jordfondens midler anvendes et beløb, som fastsættes ved særlig udlånslov.

§ 8 a. Staten har ved enhver erhvervelse forkøbsret til faste ejendomme med et areal på 1 ha og derover. Forkøbsretten skal respekteres af indehavere af andre rettigheder over ejendommen, uanset hvornår rettigheden er stiftet.

Forkøbsretten kommer ikke til anvendelse:

1) når ejendommen er beliggende i områder, der ved byudviklingsplan er udlagt til inder- eller mellemzoner, eller når der på ejendommen er tinglyst forkøbsret for en kommune,

2) når erhververen er staten eller en kommune,

3) når erhververen er den hidtidige ejers ægtefælle eller er beslægtet eller besvogret med den hidtidige ejer i ret op- eller nedstigende linje eller i hans sidelinje så nær som søskende eller disses børn,

4) når ejendommen erhverves ved arv,

5) når ejendommen erhverves ved jordfordelingskendelse, eller

6) når erhververen er en person, og den erhvervede ejendom forenes med én eller flere landbrugsejendomme i henhold til bestemmelserne i landbrugslovens § 25, eller det erhvervede areal sammenlægges med en landbrugsejendom. Landbrugsministeren kan ved bekendtgørelse bestemme, at forkøbsretten til ejendomme, beliggende i et nærmere angivet område, eller ejendomme af nærmere angiven art eller størrelse i et sådant område indtil videre kun kan komme til anvendelse, hvis forkøbsretten er eller bliver tinglyst på den enkelte ejendom, eller hvis ejendommen er et landbrug, der overgår til en erhverver, som efter erhvervelsen sammen med sine i § 1, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervelse af landbrugsejendomme nævnte pårørende vil være ejer eller medejer af flere end én landbrugsejendom.

§ 8 b. Til afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt forkøbsretten vil blive gjort gældende, forelægges erhvervelsesdokumentet i original eller bekræftet genpart for statens jordlovsudvalg.

Landbrugsministeren træner snarest afgørelse om, hvorvidt forkøbsretten skal gøres gældende. Består vederlaget helt eller delvis i andet end pengeydelse, skal meddelelse om, at forkøbsretten gøres gældende, indeholde oplysning om, hvorvidt landbrugsministeren agter at bringe bestemmelsen i § 8 e, stk. 1, i anvendelse. Er erhvervelsen betinget af andet end ejendommens udstykning eller vederlagets berigtigelse, kan landbrugsministeren beslutte, at afgørelsen udskydes, indtil erhvervelsesdokumentet forelægges på ny uden sådanne andre betingelser. Er der ikke senest på 4 ugers dagen for statens jordlovsudvalgs modtagelse af erhvervelsesdokumentet afgivet meddelelse om den trufne afgørelse eller beslutning, kan forkøbsret ikke gøres gældende.

Indtil spørgsmålet om anvendelse af forkøbsretten er afgjort, kan landbrugsministeren og statens jordlovsudvalg lade ejendommen besigtige i det omfang, det skønnes nødvendigt.

Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om de oplysninger, som skal medfølge ved indsendelsen af erhvervelsesdokumenter til statens jordlovsudvalg, og om suspension af den i stk. 2 fastsatte frist, såfremt sådanne oplysninger ikke medfølger.

§ 8 c. Såfremt der ved anmeldelse til tinglysning af et dokument, hvorved der erhverves adkomst til en fast ejendom, til hvilken staten har forkøbsret, ikke forevises erklæring fra landbrugsministeren om, at forkøbsret ikke gøres gældende, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af erklæringen, medmindre erhvervelsen er undtaget fra forkøbsretten som følge af bestemmelserne i § 8 a.

Landbrugsministeren fastsætter de nærmere bestemmelser om den dokumentation, som skal forevises tinglysningsdommeren.

§ 8 d. Hvis forkøbsretten gøres gældende, indtræder staten i erhververens rettigheder og forpligtelser med hensyn til ejendommen og dens tilbehør, jfr. dog § 8 e.

Erhververen har krav på godtgørelse for de med erhvervelsen forbundne omkostninger. Er ejendommen helt eller delvis overgået til erhververen, overtager staten hans indtægter af ejendommen samt hans udgifter i forbindelse med ejendommens forsvarlige drift og nødvendige vedligeholdelse.

§ 8 e. I det omfang vederlaget for den erhvervede ejendom ikke består i pengeydelse, kan det af landbrugsministeren forlanges omsat til et pengebeløb, som i mangel af mindelig overenskomst fastsættes af de i lov om bestyrelse af offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder.

Er ejendommen erhvervet helt eller delvis vederlagsfrit, fastsættes det vederlag, som staten skal betale i anledning af ejendommens overtagelse, i mangel af mindelig overenskomst af de i stk. 1 nævnte taksationsmyndigheder.

Omfatter erhvervelsen tillige fast ejendom, løsøre eller andre formuegoder, som ikke omfattes af forkøbsretten, og er der ikke fastsat særskilt vederlag herfor, skal vederlaget for den ejendom, som overtages af staten, i mangel af mindelig overenskomst fastsættes af de i stk. 1 nævnte taksationsmyndigheder.

Består vederlaget i andet end pengeydelse, kan den hidtidige ejer senest 8 dage efter, at han har modtaget meddelelse om, at forkøbsretten gøres gældende, nægte at vedstå overdragelsen. Det samme gælder i de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde. De i § 8 d, stk. 2, omhandlede udgifter er i disse tilfælde staten uvedkommende. Erhververens udgifter til mægler, advokat, stempling, tinglysning o. lign. kan dog efter bestemmelse af landbrugsministeren godtgøres.

Gøres forkøbsret gældende over for en pant- eller udlægshaver, som på tvangsauktion har erhvervet ret til at få ejendommen udlagt, kan erhververen forlange, at staten godtgør ham den udækkede del af hans fordring, dog ikke ud over ejendommens værdi. I mangel af mindelig overenskomst fastsættes ejendommens værdi af de i stk. 1 nævnte taksationsmyndigheder.

En eventuel ret for den hidtidige ejer til at generhverve ejendommen bortfalder.

§ 8 f. Vilkår i dokumenter vedrørende erhvervelse af fast ejendom, som har til formål at søge statens forkøbsret omgået, kan tilsidesættes, når forkøbsretten gøres gældende.

Søges bestemmelserne om statens forkøbsret til fast ejendom omgået ved, at en erhverver undlader at søge sin adkomst berigtiget i tingbogen, eller ved aftaler om brugsforhold eller andre retshandler eller i forbindelse med en panthavers overtagelse af den pantsatte ejendom til brugelighed, kan ejendommen kræves overdraget til staten mod et vederlag, der i mangel af mindelig overenskomst fastsættes af de i § 8 e, stk. 1, nævnte taksationsmyndigheder.

Foretages udstykning af en ejendom, kan statens forkøbsret gøres gældende til de frastykkede parceller, selv om de er mindre end 1 ha, såfremt formålet med udstykningen må antages at have været at søge forkøbsretten omgået.

§ 8 g. Sager angående udøvelse af statens forkøbsret kan anlægges ved den ret, under hvilken ejendommen er beliggende.

§ 9. Landbrugsministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for statens erhvervelse af fast ejendom til de i § 7, stk. 1, omhandlede formål. Landbrugsministeren kan bemyndige statens jordlovsudvalg til under rekurs til landbrugsministeren at træffe beslutning om erhvervelse af ejendomme, herunder ved anvendelse af forkøbsret."

Svarende til denne udvidede formålsangivelse m. v. i de foreslåede ændrede bestemmelser i kapitlets afsnit A foresloges den hidtidige overskrift over afsnit B i kapitel III ændret fra „Bortsalg af jord i statens eje" til: „Anvendelse af jord i statens eje", ligesom de gældende bestemmelser i §§ 11 og 12 foresloges erstattet med følgende nye bestemmelser:

„§ 11. Ejendomme, der er erhvervet af staten i henhold til bestemmelserne i afsnit A, kan efter landbrugsministerens beslutning anvendes til et eller flere af de i § 7, stk. 1, omhandlede formål. Afhændelse kan finde sted på vilkår, der fastsættes af landbrugsministeren, derunder eventuelt på jordrentevilkår.

Landbrugsministeren kan bemyndige statens jordlovsudvalg til efter nærmere fastsatte regler at foranledige, at ejendomme, der under hensyn til deres beskaffenhed og beliggenhed er egnede til oprettelse eller supplering af landbrug og gartnerier, efter eventuel udstykning afhændes i overensstemmelse med de i §§ 12-16 indeholdte bestemmelser.

Til de i § 13, stk. 1, omhandlede foranstaltninger samt til lån i henhold til §§ 17-20 kan der i hvert finansår af jordfondens midler anvendes beløb, som fastsættes ved særlig udlånslov.

§ 12. Den jord, der anvendes som landbrugsjord i overensstemmelse med § 11, stk. 2, udstykkes i lodder, fortrinsvis af en sådan størrelse, at der på hver lod kan oprettes et landbrug, som er tilstrækkeligt til at ernære en familie ved dennes egen arbejdskraft; men udstykning i større lodder kan også finde sted, hvor forholdene taler derfor. Landbrugsministeren kan derhos tillade, at der på den ved udstykning tilbageblevne stamparcel oprettes et jordbrug med et større tilliggende.

Lodder af jord i statens eje kan tillægges bestående landbrug samt gartnerier. Den fremtidige ejendoms størrelse må normalt ikke derved komme til at overstige et for et familielandbrug, jfr. stk. 1, passende areal, for gartnerier et areal svarende til 3 ha middelgod jord."

Endelig var det i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelser foreslået, at de nye bestemmelser skulle træde i kraft den 1. december 1963.

Ved lovforslagets fremsættelse betonede landbrugsministeren, at forslaget tog sigte på at tilvejebringe en udvidet forkøbsret for staten med henblik på en øget statslig og kommunal aktivitet med hensyn til fremskaffelse af jord til almene offentlige formål. Der skulle herefter kunne erhverves jord til fremme af en hensigtsmæssig jordfordeling, til almene rekreative formal, egnsudvikling, byudvikling og sommerhusbebyggelse samt til offentlige formål i øvrigt.

Om lovforslagets forhold til de øvrige samtidigt fremsatte jordlove udtalte statsministeren i sin redegørelse forud for lovforslagenes fremsættelse bl. a. følgende efter at have omtalt lovforslaget om bopælspligt:

„Et andet væsentligt middel for det offentlige i bestræbelserne for at bevare jorden på danske hænder er indførelsen af en udvidet offentlig forkøbsret. Denne vil på de områder, hvor bopælspligten på landbrugsejendomme ikke er virksom, supplere reglerne og muliggøre, at de nævnte formål opnås. Forkøbsretten vil desuden muliggøre en planlæggende jordpolitik i forhold til byudviklingen og udviklingen af rekreative områder m. v.

Det er velkendt, at der i sønderjyske kredse er en vis uro med hensyn til de jordproblemer, der kan opstå ved dansk medlemskab af fællesmarkedet, men gennemføres bestemmelserne vedrørende bopælspligt som vilkår for erhvervelse af landbrugsejendomme og den generelle forkøbsret til landbrugsjord, vil risikoen for en uønsket udvikling i Sønderjylland være væsentligt reduceret.

Den landbrugsjord, der af staten erhverves i henhold til disse bestemmelser, kan enten videresælges eller udlejes eller bortforpagtes eller anvendes til offentlige formål i snævrere forstand. Det tilkommer landbrugsministeren at fastsætte de nærmere retningslinjer herfor, og det vil blive jordlovsudvalgets sag at administrere efter disse retningslinjer."

Lovforslaget, der ligesom forslag til lov om erhvervelse af landbrugsejendomme med flere lovforslag blev stærkt angrebet af ordførerne for partierne venstre, det konservative folkeparti og de uafhængige under behandlingen i folketinget (se herom ovenfor under nr. 37), blev efter at være undergået en række ændringer under udvalgsbehandlingen vedtaget ved 3. behandling med 97 stemmer (S, RV og SF) mod 73 (V, KF og Uafh samt Hans Schmidt (SI)), mens 1 medlem (Rosing (Grl)) undlod at stemme.

Efter vedtagelsen begærede samtlige 71 medlemmer af venstres og det konservative folkepartis folketingsgrupper, at der i henhold til grundlovens § 42, stk. 1, afholdtes folkeafstemning om lovforslaget.

Ved den derefter følgende folkeafstemning den 25. juni 1963 opnåede lovforslaget 848.494 jastemmer, mens nejstemmernes antal var 1.347.942. Da nejstemmerne således udgjorde 61,4 pct. af samtlige gyldige stemmer og 44,3 pct. af det samlede antal stemmeberettigede, var lovforslaget dermed forkastet.