Loven har følgende indhold:

§ 1. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten, jfr. lovbekendtgørelse nr. 206 af 13. juni 1961, foretages følgende ændring:

Efter § 14 indsættes som ny paragraf:

„§ 14 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af ejendomme, der tjener til bolig for ejeren, og som indeholder én eller to selvstændige lejligheder, fradrage et beløb svarende til 1½ pct. af den ejendomsværdi, der er fastsat ved den sidste før udgangen af indkomståret foretagne vurdering af de pågældende ejendomme. Fradraget, der beregnes særskilt for hver ejendom, udgør dog mindst 300 kr. pr. selvstændig lejlighed og kan ikke overstige 1.500 kr. pr. selvstændig lejlighed. Af udgifter vedrørende de nævnte ejendomme kan herudover alene fradrages renter af indestående prioriteter og pålignede ejendomsskatter.

Har en af de i stk. 1 omhandlede ejendomme ikke været i den skattepligtiges besiddelse i hele det pågældende indkomstår, nedsættes det i stk. 1 omhandlede udgiftsfradrag forholdsmæssigt.

De i stk. 1 indeholdte regler finder ikke anvendelse på bygninger, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven."

§ 2. Bestemmelsen i § 1 finder første gang anvendelse ved skatteansættelsen for skatteåret 1964-65.

Finansministeren fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af denne lov.

Lovforslaget havde ved fremsættelsen en noget anden affattelse, idet såvel mindstebeløbet for fradrag (300 kr.) som undtagelsesbestemmelsen for fredede ejendomme blev indføjet under sagens behandling i folketinget.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte finansministeren bl. a.:

„Forslaget vedrører alene de fradrag, der kan foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for skatteydere, der bor i eget en- eller tofamilieshus. De nye regler skal først finde anvendelse for skatteåret 1964-65. Det vil sige, at de ikke får betydning for den kommende selvangivelse, men først for den selvangivelse, der skal indgives i begyndelsen af 1964.

Efter de gældende regler skal skatteydere, der bor i eget en- eller tofamilieshus, ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst medregne lejeværdien af deres egen bolig; for så vidt der er tale om tofamilieshuse skal tillige huslejen af den udlejede lejlighed medregnes. Til gengæld kan disse husejere — på samme måde som ejere af udlejningsejendomme — fratrække deres faktiske driftsudgifter vedrørende huset. Dette betyder, at husejere hvert år må udfylde et særligt skema, hvori de gør rede for deres udgifter til prioritetsrenter, ejendomsskatter, vedligeholdelse, forsikringer, vejafgifter, kloak- og vandafgifter samt renovation og skorstensfejning m. m. Disse udgiftsfradrag må gennemgås af ligningsmyndighederne.

Forslaget vedrører ikke opgørelsen af den lejeværdi, husejeren skal tage til indtægt. For enfamilieshuse, der beboes af ejeren, skal lejeværdien stadig beregnes efter retningslinjer, der fastlægges af ligningsrådet. For tofamilieshuse skal værdien af ejerens lejlighed fortsat fastsættes skønsmæssigt under hensyntagen til lejen af den udlejede lejlighed.

Forslaget tager derimod sigte på at forenkle det fradrag for driftsudgifter, som disse husejere kan foretage. Ejendomsskatter og prioritetsrenter skal dog kunne fradrages efter samme regler som hidtil, men alle de øvrige fradragsposter skal efter forslaget erstattes med et standardfradrag på 1,5 pct. af den seneste ejendomsværdi. Dette fradrag skal dog ikke kunne overstige 1.500 kr. for enfamilieshuse og 3.000 kr. for tofamilieshuse. Standardfradraget skal gives under alle omstændigheder. Det er således uden betydning for fradragets størrelse, om ejerens faktiske udgifter til vedligeholdelse m. m. har været større eller mindre end det beregnede fradrag. Skatteyderne og ligningsmyndighederne vil således blive fri for den meget ofte vanskelige afvejelse af, om en udgift skal betragtes som en fradragsberettiget vedligeholdelsesudgift, eller om den - helt eller delvis - må anses for en forbedringsudgift, der ikke er fradragsberettiget.

De 1,5 pct. af den seneste ejendomsværdi er fastsat under hensyntagen til resultaterne af en statistisk undersøgelse over driftsudgifterne i 1959 for 472 enfamilieshuse. Denne undersøgelse viste, at driftsudgifterne bortset fra prioritetsrenter og ejendomsskatter dengang androg ca. 1,4 pct. af ejendomsværdierne ved 12. almindelige vurdering.

Den nu foreslåede ordning vil ikke alene forenkle indkomstopgørelsen for en- og tofamilieshuse, der beboes af ejeren. Den vil antagelig tillige bevirke, at de pågældende husejere bliver mindre tilbøjelige til at afholde vedligeholdelsesudgifter, der ikke er påkrævede, idet der ikke er tvivl om, at den gældende ordning med fradragsret for faktisk afholdte vedligeholdelsesudgifter tilskynder mange husejere til at afholde vedligeholdelsesudgifter i videre omfang end nødvendigt. Der er derfor grund til at tro, at den nu foreslåede ordning vil bevirke, at arbejdskraft og materialer i et vist omfang vil blive overført fra vedligeholdelsesarbejder til nybyggeri."

Lovforslaget undergaves i folketinget en indgående 1. behandling og henvistes derefter til et udvalg, hvis medlemmer delte sig i et flertal (regeringspartierne) og flere mindretal.

I betænkningen oplyses, at finansministeren har givet tilsagn om sammen med boligministeren at nedsætte et udvalg til dels at undersøge boligudgifternes størrelse henholdsvis for lejere og for ejere af egen bolig, dels at udarbejde forslag til ændringer i skatte- og boliglovgivningen med sigte på at ophæve eller modvirke de uligheder i boligudgifterne, der eventuelt måtte eksistere som følge af lovgivningsbestemmelser.

Udvalgets flertal tiltrådte lovforslaget med de foran omtalte ændringer, som stilledes i forslag af finansministeren. Flertallet havde herudover overvejet en graduering af de fradragsberettigede beløb under hensyntagen til ejendommenes alder, men opgav dette betragtning af de dermed forbundne administrative vanskeligheder.

Venstres medlemmer, der selv stillede nogle ændringsforslag, anfører i betænkningen, at de ikke kan tiltræde regeringens forslag om ansættelse af en fast procent for vedligeholdelsesudgifternes vedkommende. „Venstre finder, at problemet om den enkelte borgers boligforhold er så nuanceret, at en så generel regel ikke tager fornødne individuelle hensyn. Når dertil kommer, at mange andre forhold har betydning for en langsigtet lovgivning vedrørende den private bolig, herunder bl. a. bygningsskatternes afvikling, ansættelse af boligværdi, grundstigningsskyld m. v., kan venstre derimod give tilslutning til alle regeringens forslag om nedsættelse af et udvalg til behandling af alle disse problemer. Det er dog mindretallets opfattelse, at den bestående lovgivning for de pågældende områder da bør fortsætte uændret, til udvalget har afsluttet sit arbejde. Venstre finder det uheldigt at gennemføre ændringer, som efter al sandsynlighed kun skal fungere i kort tid, og har derfor opfordret finansministeren til at stille det fremsatte lovforslag i bero, indtil resultatet af udvalgets arbejde kan forelægges folketinget.

Da dette forslag ikke er accepteret, har mindretallet fremsat ændringsforslag nr. 2, der efter venstres opfattelse kan fungere som permanent ordning. Ændringsforslaget indebærer, at der ikke fremtidig beregnes en skattepligtig boligværdi og ikke tillades fradrag for vedligeholdelse, hvorimod renter og skatter fortsat skal kunne fradrages den skattepligtige indkomst. Ændringsforslagets stk. 2 tilsigter, at der for boliger ud over en vis værdi stadig skal beregnes en boligværdi. Den foreslåede overgrænse på 100.000 kr. ejendomsværdi for enfamilieshuse og 150.000 kr. for tofamilieshuse gælder for vurderingen af 1960. Senere vurderingers eventuelle gennemsnitlige stigninger skal tillægges de foreslåede værdier, således at den gode, normale bolig stedse er fritaget for beregnet boligværdi.

Venstre vil senere i forbindelse med lovgivningen vedrørende bygningsskatter m. v. foreslå ændringer om hurtigere afvikling af disse, ligesom spørgsmålet om grundstigningsskyld vil blive taget op til ny overvejelse. Finansministerens ændringsforslag under nr. 4 om uændret videreførelse af de gældende regler, for så vidt angår fredede bygninger, kan mindretallet tiltræde."

De konservative udvalgsmedlemmer udtaler, at „da finansministeren har givet tilsagn om sammen med boligministeren at nedsætte det foran omhandlede udvalg, og da dette udvalgs arbejde nødvendigvis inden for et kortere åremål må føre til en ændring af den til denne tid gældende lovgivning, finder det konservative folkeparti det upåkrævet at foretage nogen ændring i den gældende lovgivning på dette område og anbefaler derfor, at denne opretholdes uændret, indtil det nævnte udvalg har afsluttet sit arbejde."

Et tredje mindretal udgjordes af socialistisk folkepartis repræsentant i udvalget, der stillede forslag om, at følgende nye paragraffer skulle indføjes i ligningsloven:

"§ 14 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan renter alene fradrages, for så vidt de angår erhvervsmæssig gæld.

§ 14 B. For ejendomme, der alene bebos af ejerne, såsom enfamilieshuse, medregnes ingen lejeværdi i den skattepligtige indkomst, ligesom udgifter af enhver art, afholdt på sådanne ejendomme, er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Anvendes en del af en sådan ejendom til erhvervsmæssige formål for ejeren, kan en til omfanget af denne benyttelse svarende del af de på ejendommen afholdte driftsudgifter fradrages ved indkomstopgørelsen. Udgifter, der er afholdt på en bestemt del af ejendommen, kan dog kun fradrages, såfremt de er afholdt på den erhvervsmæssigt benyttede del.

For ejendomme, der indeholder to lejligheder, hvoraf den ene bebos af ejeren, medregnes ingen værdi af egen lejlighed ved indkomstopgørelsen, men alene lejeindtægter. Fradrag for udgifter foretages i overensstemmelse med reglen i stk. 2.

Udlejes enkelte værelser i et enfamilieshus eller tofamilieshus, eller udlejes et sommerhus til fremmede, forholdes med udgifter og indtægter som i stk. 3 anført.

Hvor der i henhold til stk. 2-4 skal ske fradrag af renter, kan fradrag alene ske i det omfang, det pågældende lån er placeret inden for realkreditinstitutionernes normale lånegrænse, der til brug ved skatteligningen fastsættes som en procentdel af ejendomsværdien. Fradrag af renter herudover kan dog ske fuldt ud for lån i en- og tofamilieshuse, når det godtgøres, at de efter nævnte lånegrænse placerede lån er optaget til brug i ejers erhverv."

Som begrundelse for de sidstnævnte ændringsforslag anfører det pågældende mindretal i betænkningen:

Forslaget har til formål skattemæssigt at ligestille ejere af enfamilieshuse m. v. og lejere i beboelsesejendomme. For disse sidstes vedkommende er boligen en rent privat foreteelse, der ikke på nogen måde vedrører indkomstopgørelsen.

Da det ikke er praktisk gennemførligt at etablere en kompenserende fradragsordning for lejere, må en ligestilling indebære, at også ejerne af parcelhuse m. v. behandler boligen som et forhold, der udelukkende vedrører privatforbruget. Den i den eksisterende lovgivning benyttede konstruktion, hvorefter et parcelhus anses for en erhvervsmæssig enhed, hvis konstruerede over- eller underskud medregnes i indkomsten, må derfor forlades.

Den væsentlige udgiftspost på disse ejendommes regnskaber er renterne. For at gennemføre en ligestilling er det nødvendigt at afskaffe den i statsskatteloven fastsatte ubetingede ret til fradrag af renter og indføre en sondring mellem ikke fradragsberettigede renter, hvortil renter af normale prioriteter i eget hus må henregnes, og fradragsberettigede renter af gæld, der er stiftet i medfør af skatteyderens erhverv.

Gennemførelsen af denne sondring afskaffer samtidig en urimelighed i den hidtidige lovgivning, idet bl. a. afbetalingsrenter ved køb af genstande, der alene vedrører skatteyderens privatforbrug, nægtes fradragsret. Det må påregnes, at en sådan ændring vil have en betydelig dæmpende virkning på renteniveauet, idet det er utvivlsomt, at en væsentlig årsag til købernes acceptering af urimelige renteydelser er bevidstheden om muligheden for skattefradrag. At den enkeltes rent private renteudgifter herigennem overvæltes på befolkningen som helhed, er i sig selv en urimelig konsekvens.

Den samme motivering gør sig gældende ved overvejelser om anskaffelse af enfamilieshuse og sommerhuse. De på dette område gældende meget favorable fradragsmuligheder har været stærkt medvirkende til køberpresset over for parcelhuse og parcelhusgrunde og tvunget ejendomspriserne i vejret.

I langt de fleste tilfælde vil sondringen mellem privat og erhvervsmæssig gæld ikke give anledning til ligningsmæssige vanskeligheder. Hvad angår gæld i anledning af køb af løsøregenstande, vil renteydelsens karakter fremgå af genstandens anvendelse. Det kan være nødvendigt at sammenholde lånet med privatforbruget, idet lånet ikke kan anses for erhvervsmæssigt motiveret, hvis der jævnsides foretages ekstraordinære privatforbrugsanskaffelser for disponible midler.

Faste lån i erhvervsejendomme vil i almindelighed ikke give anledning til problemer. Hvad særligt landbrugsejendommes stuehuse angår, må disse behandles efter de hidtidige retningslinjer, idet der dog formentlig er behov for en administrativ ajourføring af de skønnede lejeværdier.

Forrentning af normale prioriteter i parcelhuse skal i henhold til forslaget altid anses for indkomsten uvedkommende. Det er på den anden side ikke tilsigtet at afskære fradragsret for renter i tilfælde af, at en ejer af et enfamilieshus m. v. har benyttet ejendommen som grundlag for et ekstraordinært lån til sin erhvervsvirksomhed. Der kan i sådanne tilfælde være tale om store lån med yderligere pant i huset og i øvrigt sikret gennem personlig kaution. Rente af sådanne lån kan efter forslaget fradrages under forudsætning af, at lånet er placeret uden for realkreditinstitutternes normale lånegrænse og det godtgøres, at lånet er af erhvervsmæssig karakter.

Det må ved bedømmelsen af de ligningsmæssige vanskeligheder ved forslagets gennemførelse erindres, at uberettiget rentefradrag er omfattet af kontrollovens bestemmelser, og at det i grænsetilfælde vil dreje sig om relativt små beløb. Som helhed betragtet indebærer forslaget en betydelig forenkling af selvangivelsen og skatteligningen. Forenklingen vil lette indførelse af lønskat eller kildeskat."

Ved 2. behandling forkastedes mindretallenes ændringsforslag, mens finansministerens vedtoges.

Ved 3. behandling vedtoges et af finansministeren i en tillægsbetænkning stillet ændringsforslag, der alene var af tydeliggørende art.

Lovforslaget blev derefter vedtaget med 89 stemmer (S, RV og SF) mod 62 (V, KF og Uafh), idet 1 medlem af venstre (Jacob Sørensen) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.