Loven har følgende indhold:

§ 1. Undervisningsministeren bemyndiges til i finansårene 1963-64-1972-73 at yde selvejende institutioner, fonds o. lign. støtte til tilvejebringelse af indtil 10.000 boliger i kollegiebyggeri for unge under uddannelse. Støtten fordeles således, at der i de enkelte finansår, bortset fra grundkøbslån, kan ydes støtte til indtil 1.000 boliger. Dette antal kan dog, hvor særlige forhold taler derfor, forhøjes i det enkelte finansår.

§ 2. Der kan bevilges selvejende institutioner, fonds o. lign. lån til erhvervelse af grunde til opførelse af kollegier. Lånene er rente- og afdragsfrie, men skal tilbagebetales ved ejendommens endelige belåning og senest 10 år efter udbetalingen. Såfremt byggeriet ikke påbegyndes inden 5 år fra tinglysning af endeligt skøde, kan lånet kræves indfriet. Undervisningsministeren kan forlænge de anførte tidsfrister, såfremt særlige forhold taler derfor.

§ 3. Undervisningsministeren kan yde lån til dækning af projekteringsudgifterne ved byggeri, hvortil der søges lån eller garanti for lån i medfør af denne lov. Lånet kan udbetales, når projektet er godkendt. Såfremt byggeriet ikke kommer til udførelse, kan tilbagebetaling af lånet eftergives.

§ 4. Der kan til opførelse af kollegier for unge under uddannelse bevilges statsgaranti for sekundære lån med en løbetid på højst 45 år. Garantien ydes for den del af lånet, der får sikkerhed efter 65 pct. af den af undervisningsministeren godkendte anskaffelsessum.

Såfremt der ikke gennem lån af offentlige eller private midler, herunder lån med garanti efter stk. 1, kan tilvejebringes kollegiebyggeri af tilstrækkeligt omfang, kan der bevilges statslån på tilsvarende vilkår som nævnt i lov om boligbyggeri § 45.

§ 5. Der kan til erhvervelse af allerede bestående ejendomme og disses ombygning til kollegieformål bevilges statsgaranti for sekundære lån med en løbetid på højst 45 år. Garantien ydes for den del af lånet, der får sikkerhed efter 65 pct. af den af undervisningsministeren godkendte købesum med tillæg af den af ministeren godkendte udgift til ombygningen. Det er en betingelse for ydelse af garanti for lån til erhvervelsen, at indretningen til kollegium kan påbegyndes inden 5 år fra tinglysningen af endeligt skøde og tilendebringes uden unødigt ophold. § 4, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 6. Der kan ydes rente- og afdragsfrie lån med en løbetid på højst 45 år til opførelsen af eller ombygning til kollegier på indtil 35 pct. af den af undervisningsministeren godkendte anskaffelsessum og for om- og tilbygningsarbejder af de af ministeren godkendte udgifter hertil. Der kan endvidere ydes et kontant tilskud til montering og møblering på indtil 5 pct. af anskaffelsessummen og i tilfælde af om- og tilbygningsarbejder også af udgifterne hertil.

§ 7. Størrelsen af lån i medfør af § 6 fastsættes således, at kollegieværelserne kan udlejes til en leje, der godkendes af undervisningsministeren.

§ 8. Den fremtidige leje skal godkendes hvert år af undervisningsministeren. Der skal ved bevilling af støtte i medfør af denne lov tages forbehold om, at støtten kan opsiges eller reduceres, hvis ændrede forhold taler derfor.

§ 9. Vedtægterne for institutioner, der modtager støtte efter denne lov, skal godkendes af undervisningsministeren.

§ 10. Ejendomme, der er erhvervet eller opført med støtte efter denne lov, er i det omfang, hvori de udelukkende benyttes til kollegier, fritaget for ejendomsskyld til stat og kommune.

§ 11. I det omfang der ydes statslån, udføres disses kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af Kongeriget Danmarks Hypotekbank. Nærmere regler herom fastsættes af finansministeren.

§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ved fremsættelsen af lovforslaget begrundede undervisningsministeren dets bestemmelser således:

„Udbygningen af vort under visningsvæsen og den øgede tilgang af elever til så godt som alle former for uddannelsen har øget behovet for boliger til de mange unge, der ikke har mulighed for at bo hjemme eller hos familie i studietiden. Vanskelighederne med at skaffe værelser har været stærkt stigende i de senere år, samtidig med at byggerestriktionerne har begrænset mulighederne for at bygge nye boliger til de unge.

Udsigterne til at dække det stigende behov gennem kollegiebyggeri i traditionel forstand med støtte fra legater, fonds m. m. er kun små i forhold til behovets størrelse, selv om sådanne kollegier stadig kan oprettes og utvivlsomt vil blive oprettet. For at få et boligbyggeri for unge iværksat i større omfang oprettedes ved fundats af 23. januar 1961 den selvejende institution "Kollegieselskabet af 1960" af studenterorganisationerne, læreanstalterne og undervisnings-, bolig- og finansministerierne i fællesskab. Institutionen er henvist til at søge gennemført sit byggeri med de midler, der kan opnås fra privat side, samt boligstøttelovens midler i almindelighed. Med tilskyndelse fra kollegieselskabet gennemførte boligministeren i 1961 en ændring af loven om boligbyggeri, hvorved lånegrænsen for kollegier blev forhøjet til 100 pct., således at det ikke længere var nødvendigt at præstere eget indskud til opførelsen.

Den store rentebyrde ved belåningen i forbindelse med den økonomiske udvikling og de begrænsede muligheder, som lov om boligbyggeri selv ved en velvillig fortolkning fra boligministeriets side kan yde støtte til finansiering, har i den forløbne tid vist, at boligstøttelovens regler ikke er tilstrækkelige.

Jeg har derfor i forståelse med boligministeren udarbejdet dette lovforslag, som også kollegieselskabet har anbefalet, hvorefter de spredte og i praksis lidt komplicerede regler i boligstøtteloven erstattes af én samlet lov for dette område, der tillige angiver rammen for byggeriets omfang og forøger og udvider støttereglerne.

Jeg vil gerne fremhæve, at det ikke er en lov for den akademiske ungdom alene, men en lov, der omfatter alle unge under uddannelse, og som kan udnyttes af alle boligselskaber og selvejende institutioner, hvis vedtægter kan godkendes. Jeg lægger overordentlig vægt på, og det gør de studerendes organisationer som medinitiativtagere også, at det bliver en lov til gavn for hele Danmarks ungdom, der søger uddannelse.

Efter det store behov ville det være ønskeligt, om det foreslåede antal af 10.000 værelser kunne forøges, men jeg har taget byggemulighederne og byggesituationen som helhed i betragtning og mener i samråd med boligministeren, at tallet 10.000 da må være passende.

Loven anslås at medføre en årlig udgift for statskassen på ca. 10 mill. kr., hvilket betyder omkring en fordobling i forhold til de økonomiske støttemuligheder, der hidtil maksimalt har været til rådighed efter de forskellige regler i lov om boligstøtte. Der er i forbindelse med størrelsen af udgifterne taget hensyn til den almindelige statsfinansielle situation. Hertil kommer, at jeg som nævnt ikke kan anse mulighederne for privat støtte til kollegier for udelukket, og der vil også efter denne lovs gennemførelse være et betydeligt behov herfor.

Det tilføjes, at ministeriet vil være opmærksom på de muligheder, der måtte være for, at der ved kollegiebyggeriets gennemførelse kan tages hensyn til værelsesbehovet for turister i sommersæsonen.

Et byggeri af den heromhandlede art frembyder særdeles gode muligheder for rationalisering, standardisering og præfabrikation i udførelsen, og der er af kollegieselskabet i samarbejde med boligministeriets arkitektafdeling udført betydelige forarbejder hertil."

I tilslutning hertil gjorde ministeren opmærksom på, at lovforslagets gennemførelse medfører, at administrationen af støtten til kollegiebyggeri overgår fra boligministeriet til undervisningsministeriet. Boligministeren agtede derfor at fremsætte et særligt lovforslag om ophævelse af de bestemmelser i loven om boligstøtte, der afløses af nærværende lov.

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige partier med undtagelse af de uafhængige, hvis ordfører, Bækgaard, gjorde gældende, at det — i betragtning af den store boligmangel — måtte anses for vigtigere at skaffe boliger til familier og til erhvervslivets folk. Partiet ville derfor afholde sig fra at stemme.

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning udtaler:

„Udvalget har under sine drøftelser lagt stærk vægt på, at loven udnyttes efter sin hensigt, således at den må blive til gavn ikke alene for unge under en højere uddannelse, men for alle unge under uddannelse i det hele taget, og udvalget peger i denne forbindelse på betydningen af, at der sigtes mod en sådan geografisk fordeling af kollegiebyggeriet, at bestræbelserne for uddannelsesmulighedernes decentralisering støttes.

Udvalget ønsker derhos at fremhæve, at det lokale initiativ, hvad enten dette er af privat eller kommunal oprindelse, må have mulighed for at udfolde sig med den i lovforslaget foreskrevne støtte, således at Kollegieselskabet af 1960 først og fremmest kan koncentrere sin virksomhed i områder, hvor der ikke ved et lokalt initiativ drages omsorg for, at behovet dækkes.

Udvalget har endvidere udtalt sin betænkelighed ved en for generel ordning, for så vidt angår den i bemærkningerne til lovforslagets § 7 omtalte fond [tilvejebragt ved henlæggelse af eventuelle overskud på kollegier opført med støtte efter nærværende lov], da man nærer en vis frygt for, at en sådan ordning kan virke hæmmende på det private initiativ.

På baggrund af den drøftelse, der har fundet sted mellem undervisningsministeren og udvalget om disse spørgsmål, hår ministeren fremsendt følgende redegørelse for sine synspunkter:

,,1) Kollegieselskabet af 1960 er oprindelig oprettet med henblik på tilvejebringelsen af kollegier i forbindelse med den polytekniske læreanstalt, Danmarks tekniske højskoles udflytning til Lundtofte, og fundatsen er senere udvidet til at omfatte kollegiebyggeri for de studerende ved de øvrige højere læreanstalter i København og Århus. Hvorvidt selskabets virksomhedsområde yderligere skal udvides, må bero på, om der er behov herfor.

Kollegieselskabet skal i første række være initiativtagende og formidlende ved kollegiebyggeri, hvor dette er påkrævet, men skal i øvrigt ikke træde i stedet for boligselskabers, institutioners eller private bygherrers kollegiebyggeri, som man fra undervisningsministeriets side må ønske fremmet mest muligt. Kollegieselskabets erfaringer med undersøgelsesmaterialer m. v. vil kunne stilles til rådighed herfor.

2) Med henblik på spørgsmålet om, at der evt. kan være fundatsmæssige problemer ved dannelse af selvejende institutioner, hvor fonds og lignende vil bygge kollegier, vil jeg ved 2. behandling af lovforslaget i folketinget stille ændringsforslag til § 1 og § 2, således at der i disse paragraffer efter ordene „selvejende institutioner" indføjes: „fonds og lignende".

3) Med hensyn til bemærkningerne til lovforslagets § 7 om, at eventuelle overskud på ældre kollegier opført med støtte efter nærværende lov tænkes anvendt til kollegieformål og eventuelt henlagt i en særlig fond, bemærkes, at der herved alene er sigtet på, at de statsmidler, der investeres i kollegierne, bør sikres til kollegieformål. Såfremt det måtte vise sig muligt at oprette et sådant fond, må man ved udformningen af de nærmere regler herom tage vidtgående hensyn til, at lokale interesser tilgodeses. Man må således bl. a. være opmærksom på, at den del af kollegiernes formue, der ikke hidrører fra statsmidlerne, f. eks. private eller kommunale tilskud, må lades ude af betragtning ved eventuelle fondshenlæggelser. Det må dermed kunne sikres, at den huslejenedsættelse, som opnås ved tilskud fra anden side, fortsat skal bestå i overensstemmelse med givernes hensigt, og de bestemmelser, der fastsættes af tilskudsgiveren i hvert enkelt tilfælde, må være afgørende."

Udvalget kan godtage disse synspunkter, og da udvalget tillige har modtaget forsikring om, at der vil blive fremsat forslag til lov om ændringer i lov om boligbyggeri i næste folketingsår som følge af nærværende lovs gennemførelse, og at kollegiebyggeri foretaget eller påbegyndt før 1. januar 1963 efter boligloven skal færdiggøres efter dennes bestemmelser, og da man endvidere må forvente, at ændringerne til boligloven vil indeholde en bestemmelse om, at bevillinger givet efter 1. januar 1963 til kollegiebyggeri vil blive givet på vilkår, som nøje svarer til vilkårene i nærværende lovforslag, indstiller hele udvalget lovforslaget til vedtagelse uændret ved 2. behandling, dog at man tilføjer, at udvalget i den tillægsbetænkning, som vil blive afgivet inden lovforslagets 3. behandling, sammen med undervisningsministeren ønsker at stille de i ministerens ovenfor anførte redegørelse bebudede ændringsforslag til §§ 1 og 2."

Efter at lovforslaget i uændret affattelse var overgået til 3. behandling, afgav udvalget en tillægsbetænkning med de af undervisningsministeren bebudede ændringsforslag. Samtidig foresloges det at give § 10 den foran anførte affattelse. Denne paragraf havde i det oprindelige lovforslag følgende ordlyd:

"Kollegiebyggeri med støtte efter denne lov fritages for ejendomsskatter i tiden indtil udløbet af 22 år fra begyndelsen af den skatteperiode, der følger nærmest efter ejendommens overtagelse."

Efter at ændringsforslagene var tiltrådt uden afstemning, vedtoges lovforslaget enstemmigt med 146 stemmer, idet 6 medlemmer (Uafh) afholdt sig fra at stemme.