Folketingsbeslutningen har følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til at nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg med deltagelse af en repræsentant for hvert af de i folketingets finansudvalg repræsenterede partier. Der skal gives udvalget følgende kommissorium:

„Det påhviler udvalget på baggrund af den eksisterende lovgivning at foretage en undersøgelse af de praktiske muligheder for på andels-, aktie- eller interessentskabsbasis eller ved en individuel særejendomsret at eje eller være medejer af sin bolig i etageejendomme og på grundlag heraf at overveje, om der bør gennemføres særlige foranstaltninger med henblik på at fremme ordninger, hvorved beboere eller indehavere af erhvervslokaler i sådanne huse får lettere adgang til at blive ejere eller medejere af deres bolig eller lokaler. Såfremt udvalget måtte finde foranstaltninger, der forudsætter ændringer i bestående lovgivning eller ny lovgivning, hensigtsmæssige, påhviler det tillige udvalget at udarbejde forslag hertil.""

Ved fremsættelsen gik forslaget kun ud på at opfordre regeringen til „at nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg med repræsentation for folketinget til at udarbejde forslag til en lovgivning, der tilvejebringer fornøden lovhjemmel for særejendomsret til lejligheder og andre lokaler."

Som begrundelse for forslaget anførtes i nogle bemærkninger, der ledsagede det ved fremsættelsen:

„I den politiske debat er spørgsmålet om at skabe mulighed for, at lejere kan få adgang til at eje deres bolig eller erhvervslokale, i den seneste tid mødt med stor interesse. Samtidig har der i praksis under forskellige former været søgt gennemført ordninger inden for såvel nybyggeri som i den gamle boligmasse, der tilstræber at give lejerne stilling som ejere af deres lejlighed.

Systemet kendes i en række andre lande, således i Island, Tyskland, Frankrig, Belgien, Italien, England og andre steder, og har disse steder haft betydelig praktisk succes.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at systemet indeholder så betydelige fordele for den danske befolkning og det danske samfund, at lovgivningsmagten ved hensigtsmæssige ændringer i den bestående lovgivning, først og fremmest tinglysningslovgivningen, men også på andre områder, bør skabe mulighed for, at systemet frit kan udvikle sig her i landet, såvel i nybyggeriet som inden for den gamle boligmasse."

Forslaget gav i folketinget anledning til en indgående debat, under hvilken boligministeren stillede sig imødekommende over for nedsættelsen af et udvalg som det foreslåede. Heller ikke fra anden side gik man imod, at sagen blev taget op til overvejelse, omend der var delte meninger om, hvorvidt det ville være muligt at finde en tilfredsstillende løsning af det rejste problem. Boligministeren advarede således mod en ordning, der kunne „give anledning til urimelige spekulationsgevinster og skabe endnu større vanskeligheder for den jævne boligtagers muligheder på boligmarkedet".

Det udvalg, der fik forslaget til behandling, udtaler i sin enstemmige betænkning:

„Udvalget har holdt 4 møder og har forelagt boligministeren udkast til kommissorium for det påtænkte udvalg samt forslag til udvalgets sammensætning.

Boligministeren har herefter stillet nedenstående ændringsforslag om en ny affattelse af forslaget til folketingsbeslutning med angivelse af udvalgets kommissorium. Tillige foreslås der i stedet for en repræsentation for folketinget i det påtænkte udvalg en repræsentant for hvert af de i folketingets finansudvalg repræsenterede partier.

Ministeren har tillige meddelt, at han kunne tænke sig i øvrigt at give udvalget følgende sammensætning:

Formand, udpeget af boligministeren, samt en repræsentant for boligministeriet, justitsministeriet, landbrugsministeriet, finansministeriet, Den danske Dommerforening, Advokatrådet, realkreditten, Grundejernes Landsorganisation, hver af de 2 lejerorganisationer, Fællesorganisationen af almennyttige danske Boligselskaber, hver af de 4 kommunale organisationer samt København og Frederiksberg.

Det påtænkte udvalg ville herefter komme til at bestå af i alt 23 medlemmer.

Nærværende udvalg, der tilslutter sig ministerens tanker om det påtænkte udvalgs sammensætning, tilslutter sig ligeledes den af ministeren foreslåede ændrede affattelse af forslaget til folketingsbeslutning og indstiller herefter enstemmigt det af ministeren stillede ændringsforslag til vedtagelse."

Efter at folketinget uden afstemning havde tiltrådt den af ministeren foreslåede affattelse af forslaget til folketingsbeslutning, vedtoges dette ved den afsluttende behandling enstemmigt.