Loven, der gælder for finansåret 1962-63, og som svarer til den for 1961-62 gældende ekspropriationslov, lov nr. 91 af 30. marts 1961 (årbog 1960-61, side 289), har følgende indhold:

§ 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til for statsbanerne at erhverve — om fornødent ved ekspropriation efter reglerne i forordning af 5. marts 1845, jfr. lov nr. 6 af 10. januar 1928 — de arealer m. v., der udkræves til sådanne ændringer ved statsbanernes anlæg m. v., som vil være at foretage i forbindelse med de sporforstærkningsarbejder, stationsombygninger og lignende arbejder, hvortil bevilling gives ved finansloven eller tillægsbevillingsloven for finansåret 1962-63.

§ 2. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til i finansåret 1962-63 for statsbanerne at erhverve — om fornødent ved ekspropriation efter de i § 1 nævnte regler — de arealer m. v., der udkræves til opnåelse og bevarelse af synligheden af signaler, fjernbetjente bomme m. v.

§ 3. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til i finansåret 1962-63 for post- og telegrafvæsenet, henholdsvis for et koncessioneret telefonselskab på dettes bekostning, at erhverve — om fornødent ved ekspropriation efter de i § 1 nævnte regler — de arealer m. v., der udkræves til tilvejebringelse af nye eller udvidelse af bestående radiotelekommunikationsanlæg og telefonanlæg, herunder centraler, eller som vil være nødvendige for at sikre den uforstyrrede opretholdelse af bestående radiotelekommunikationsanlæg og telefonanlæg, der er installeret på fremmed ejendom.

§ 4. De i anledning af eller i forbindelse med de i §§ 1-3 omhandlede anlæg udfærdigede dokumenter, udskrifter, attester m. v. fritages for stempel- og tinglysningsafgifter samt alle andre afgifter til det offentlige.

En i 1961-loven optaget paragraf om ekspropriation til beredskabsanlæg har man fundet det ufornødent at genoptage i nærværende lov, da den ikke er tidsbegrænset og derfor bevarer sin gyldighed efter udløbet af finansåret 1961-62.

Under sagens behandling i folketinget blev der fra flere sider spurgt om, hvordan arbejdet skred frem i den kommission, som er nedsat vedrørende fremgangsmåden ved foretagelse af ekspropriationer.

Herom udtalte ministeren for offentlige arbejder:

„Jeg kan ikke sige andet, end at jeg, således som jeg redegjorde for det ved lovforslaget i fjor, havde håbet, at vi i denne samling kunne have fået spørgsmålet til behandling, at kommissionen altså kunne have været færdig. Det er imidlertid ikke lykkedes af forskellige årsager.

For det første er det meget komplicerede spørgsmål, det drejer sig om, hvad jeg vist tidligere har redegjort for i det høje ting. Dernæst er de folk, der sidder i denne kommission, af en sådan kvalitet, at der er bud efter dem mange steder fra. Man kan så selvfølgelig sige, at det kunne man have taget hensyn til, da man nedsatte kommissionen, men vi ville jo på den anden side gerne have de mest sagkyndige, selv om det altså har medvirket til, at arbejdet ikke er gået så hurtigt, som jeg kunne ønske.

Det ligger, så vidt jeg har kunnet få oplyst, sådan, at man håber på, at man til næste år kan komme så vidt, at vi kan fremsætte i alt fald første del af et lovforslag; det er ikke sikkert, at vi kan få det hele i ét lovforslag. Vi bestræber os, og jeg personlig bestræber mig på at presse på, så at dette kommissionsarbejde kan blive færdiggjort."

Efter at have været undergivet en kortvarig udvalgsbehandling vedtoges lovforslaget uændret og enstemmigt.