Loven tilsigter, at købstadhypotekforeningerne skal kunne yde kontante lån efter tilsvarende regler, som gælder for kreditforeningerne. Desuden forhøjer den grænsen for foreningernes adgang til at yde forhåndslån.

På grundlag af bemærkningerne til det af boligministeren fremsatte lovforslag anføres herom:

Ved lov nr. 169 af 29. maj 1959 om ændringer i lov om kreditforeninger blev der åbnet mulighed for kreditforeningerne til at yde kontante lån, således at udlånet til låntagerne kan finde sted til høj nominel rente uden kurstab, mens de til grund for udlånet liggende kasseobligationer kan udstedes til lav nominel rente, hvilket erfaringsmæssigt i almindelighed betinger den laveste effektive rente for låntageren. Ordningen var i overensstemmelse med en af kommissionen vedrørende landbrugets kreditforhold afgiven indstilling.

Også de finansieringsinstitutter, som er oprettet i henhold til lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri, har adgang til at yde kontante lån.

For kreditforeningernes vedkommende har en række foreninger ændret deres vedtægter således, at de har mulighed for at yde kontante lån, men hidtil har kun en enkelt forening påbegyndt sådanne udlån. Derimod har denne låntype fundet ikke ubetydelig anvendelse inden for de i medfør af lov om boligbyggeri oprettede finansieringsinstitutter.

I efteråret 1960 fremsatte hypotekforeningernes stående fællesudvalg over for boligministeriet ønske om at få ændret lov om købstadhypotekforeninger således, at købstadhypotekforeningerne blev ligestillet med de øvrige realkreditinstitutter med hensyn til adgangen til at yde kontante lån.

De foreslåede ændringer var helt i overensstemmelse med de ændringer, der var gennemført i kreditforeningsloven, og boligministeriet fandt det både naturligt og ønskeligt at imødekomme fællesudvalgets andragende. Da loven om købstadhypotekforeninger imidlertid ikke har været underkastet nogen almindelig revision siden lovens gennemførelse i 1936, fandt ministeriet det ønskeligt, at der samtidig blev søgt gennemført en mere gennemgribende revision af loven, og man nedsatte derfor den 12. januar 1961 et udvalg med den opgave at fremkomme med udkast til et lovforslag om ændring af købstadhypotekforeningsloven.

Under henvisning til, at arbejdet i udvalget ikke kunne forventes afsluttet i den nærmeste fremtid, rettede hypotekforeningernes stående fællesudvalg på ny henvendelse til boligministeriet med anmodning om, at de nævnte ændringer søgtes gennemført nu uden at afvente den samlede revision af loven.

I overensstemmelse hermed fremsatte boligministeren forslaget til nærværende lov, der giver købstadhypotekforeningerne adgang til at yde kontante lån gennem bestemmelser, der svarer til bestemmelserne i §§ 19, stk. 1, og 28, stk. 3, i kreditforeningsloven. Dog har man ikke i uændret form overført den bestemmelse i kreditforeningsloven, hvorefter boligministeren er bemyndiget til at standse udstedelsen af de til grund for kontantlån liggende obligationer. Da kontantlån ikke nødvendigvis kræver oprettelse af nye obligationsserier, men kan baseres på eksisterende serier, er det i nærværende lov fastsat, at boligministeren kan forlange långivning i form af kontantlån standset.

Ved de ovenfor omtalte ændringer af kreditforeningsloven forhøjedes samtidig grænsen for ydelse af forhåndslån således, at kreditforeningerne fik mulighed for i videre omfang end hidtil at yde lån mod sikkerhed i ejendomme, som agtes bygget. Også på dette punkt imødekommer nærværende lov et af hypotekforeningernes stående fællesudvalg fremsat ønske om at blive ligestillet med kreditforeningerne.

Ifølge den hidtil gældende bestemmelse i købstadhypotekforeningslovens § 22, stk. 1, måtte pantebreve for forhåndslån ikke overstige 12 ½ pct. af kasseobligationsgælden i den pågældende åbne serie. Denne procentsats blev fastsat ved lov nr. 255 af 14. juni 1951 og forblev uforandret, uanset at procentsatsen for kreditforeningerne senere er blevet forhøjet og ved den ovenfor nævnte lov nr. 169 af 29. maj 1959 fastsattes til 25.

Ved nærværende lov forhøjes procentsatsen for forhåndslån, ydet af købstadhypotekforeninger, til 25 og maksimumsbeløbet efter § 22 — ligeledes i overensstemmelse med et af fællesudvalget fremsat ønske — fra 500 000 kr. til 1 mill. kr.

For de 3 landhypotekforeninger: Husmandshypotekforeningen for Danmark, Ny jydsk Landhypotekforening og Østifternes Land-Hypotekforening vil tilsvarende ændringer kunne gennemføres ved en af boligministeriet stadfæstet ændring af foreningernes statutter, idet disse foreninger ikke er omfattet af loven om købstadhypotekforeninger.

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider og gennemførtes efter en kortvarig udvalgsbehandling uændret og enstemmigt.