Ifølge § 3 i lov nr. 85 af 31. marts 1937 om bekæmpelse af sygelighed og dødelighed blandt børn i det første leveår, jfr. lov nr. 107 af 13. marts 1943, lov nr. 44 af 20. februar 1948 og lov nr. 78 af 29. marts 1957, skulle loven forelægges til revision senest i folketingsåret 1961-62. Denne frist udskydes ved nærværende lov til folketingsåret 1962-63.

Som begrundelse herfor anførte indenrigsministeren ved fremsættelsen af lovforslaget:

„Siden 1937 har indenrigsministeriet godkendt sundhedsplejerskeordninger i i alt 528 af landets kommuner. Der har i de forløbne snart 25 år vist sig voksende interesse for ansættelse af sundhedsplejersker, og der var ved årsskiftet ansat i alt 375 sundhedsplejersker.

I de seneste år har sundhedsbestyrelsen i samarbejde med Den almindelige danske Lægeforening og indenrigsministeriets udvalg vedrørende helbredsundersøgelser af børn enkelte steder etableret forsøgsordninger, hvorefter sundhedsplejersketilsynet udvides til at omfatte barnets 3 første leveår. Forsøgsmaterialet vil imidlertid først kunne påregnes indsamlet og bearbejdet i løbet af nogle år.

Under hensyn hertil, og da loven i øvrigt virker fuldt ud tilfredsstillende, skønnes der ikke på indeværende tidspunkt at være anledning til at søge den ændret."

Lovforslaget henvistes i folketinget til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning udtaler:

„Udvalget har under behandlingen af lovforslaget over for indenrigsministeren rejst spørgsmålet om det ikke måtte være formålstjenligt at søge at fremme gennemførelse af sundhedsplejerskeordningen i de kommuner, der endnu ikke har sådanne ordninger, f. eks. ved at give anvisning på kombinationsordninger, hvor samme person virker både som hjemmesygeplejerske og som spædbørns- og skolesundhedsplejerske, således som ordningen siden 1953 forsøgsvis har været praktiseret i nogle områder i Skanderborg amt.

I overensstemmelse hermed er der i indenrigsministeriet udarbejdet et udkast til lovforslag, hvorefter der skulle være adgang, men ikke pligt for amtskommuner til at indføre sådanne kombinationsordninger. Til ordningerne skulle der ydes halv statsrefusion, som tilfældet er nu ved de rene spædbørns- og skolesundhedsplejerskeordninger. Kommunerne ville herved antagelig i et vist omfang kunne se deres fordel ved at gå over til disse kombinationsordninger, idet refusionen til rene hjemmesygeplejerskeordninger i øjeblikket er begrænset dels som følge af, at der højst ydes refusion i forhold til et maksimumsbeløb pr. indbygger i kommunen, dels som følge af, at statsrefusion er begrænset til 3/10 (af de resterende 7/10 af udgifterne kan dog de 4/10 anmeldes til mellemkommunal refusion).

Lovudkastet har ved sundhedsstyrelsens foranstaltning været forhandlet med en række embedslæger og har af indenrigsministeriet været sendt til udtalelse i de kommunale organisationer. Disse sidste har imidlertid særlig på grund af visse betænkeligheder med hensyn til den praktiske gennemførelse af forslaget ikke ubetinget kunnet give deres tilslutning til dette, men har ønsket at få lejlighed til yderligere drøftelser om sagen. Da disse ønsker synes at burde imødekommes, men drøftelserne må forudses ikke at kunne afsluttes inden folketingsårets udløb, har indenrigsministeren stillet forslag om, at loven af 1937 foreløbig forlænges uændret for ét år, idet der skulle være rimelig udsigt til, at sagen vil være tilstrækkelig afklaret til, at et lovforslag udarbejdet på grundlag af indenrigsministerens udkast kan fremsættes i næste folketingsår."

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt.