L 4 Lov om tillægsbevilling for finansåret fra 1. april 1961 til 31. marts 1962

Af: Finansminister Hans Knudsen (S)
Samling: 1961-62
Status: Stadfæstet
Lov nr. B 24 af 16-06-1962
På finansloven for 1961-62 er drifts- og anlægsbudgettets indtægter opført med 7 719 mill. kr. og dets udgifter med 6 707 mill. kr., hvilket giver en anslået merindtægt på 1 012 mill. kr.

På det af finansministeren fremsatte tillægsbevillingslovforslag for samme år regnedes der, for så vidt angår drifts- og anlægsbudgettet, med en nedgang i indtægterne på 55 mill. kr. og en stigning i udgifterne på 1101 mill. kr., altså en samlet merudgift på 1 156 mill. kr.

Under tillægsbevillingslovforslagets behandling i folketinget formindskedes drifts- og anlægsbudgettets anslåede indtægter med yderligere 3 mill. kr., mens der for udgifternes vedkommende fremkom en stigning udover den oprindelig anslåede på 44 mill. kr.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte finansministeren: „Det foreliggende forslag til tillægsbevillingslov adskiller sig ligesom den i fjor gennemførte tillægsbevillingslov fra tidligere tillægsbevillingslove derved, at det er begrænset til forslag om ændringer i finanslovens bevillinger på de områder, hvor en egentlig bevilling er påkrævet, medens ændringer, der blot går ud på at registrere uundgåelige reguleringer af de på finansloven opførte beløb, men som ikke kan anses for nødvendige i bevillingsmæssig henseende, ikke er opført i forslaget.

Om de retningslinjer, der således er lagt til grund ved tillægsbevillingslovforslagets udarbejdelse, skal jeg tillade mig at henvise til den redegørelse, den daværende finansminister gav det høje ting ved forelæggelsen af tillægsbevillingslovforslaget for finansåret 1960-61. Redegørelsen er optrykt i Folketingstidende 1960-61, sp. 2469-73. Samtidig skal jeg minde om, at den fremgangsmåde, der fra og med sidste år anvendes ved udarbejdelsen af tillægsbevillingslovforslaget, medfører, at tillægsbevillingsloven ikke som tidligere sammen med finansloven giver udtryk for statens samlede indtægter og udgifter i det forløbne finansår, men jeg skal i denne forbindelse gøre opmærksom på, at der i Den økonomiske Årsoversigt, der nu er forelagt det høje ting, er medtaget en samlet oversigt over statsfinanserne for finansåret 1961-62."

Ved lovforslagets 1. behandling henvistes det uden forhandling til finansudvalget.

Dettes betænkning indeholdt 750 ændringsforslag, hvoraf 733 var stillet af vedkommende minister og tiltrådt af hele udvalget eller — i enkelte tilfælde — af et større eller mindre flertal inden for udvalget. Herudover stillede syv forskelligt sammensatte mindretal i alt 17 ændringsforslag om bortfald eller nedsættelse af en række bevillinger.

Ved 2. behandling vedtoges de af ministrene stillede ændringsforslag, mens samtlige mindretalsændringsforslag forkastedes. Socialistisk folkeparti stemte imod en række ændringsforslag vedrørende militære bevillinger samt imod forsvarsministeriets budget som helhed (§ 21), mens der var andre paragraffer, som de hverken stemte for eller imod. De uafhængige gik også imod forskellige af de foreliggende ændringsforslag, men støttede samtlige af det samlede udvalg tiltrådte ændringsforslag.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 133 stemmer, idet 10 medlemmer (SF) afholdt sig fra at stemme.
Partiernes ordførere
Kaj Andresen (S), K. Damsgaard (V), Henry Christensen (V), K. Thestrup (KF), J. Skræppenborg-Nielsen (SF), Jacob Kirkegaard (RV) og I. A. Rimstad (U)