L 31 Lov om ændring af lov om sundhedskontrol med planteskoleplanter.

Af: Landbrugsminister Karl Skytte (RV)
Samling: 1961-62
Status: Stadfæstet
Lov nr. 332 af 24-11-1961
Ved loven ophævedes den i loven om sundhedskontrol med planteskoleplanter indeholdte bestemmelse om, at nævnte lov skulle optages til revision i folketingsåret 1961-62.

Landbrugsministeren motiverede ved fremsættelsen forslaget herom med, at der havde været almindelig enighed om, at loven i den forløbne periode havde virket tilfredsstillende, hvorfor de interesserede organisationer havde erklæret sig indforstået med, at revisionsbestemmelsen ophævedes.

Lovforslaget blev efter en kort udvalgsbehandling vedtaget enstemmigt ved 3. behandling.
Partiernes ordførere
Chr. Thomsen (S), Niels Ravn (KF), Morten Lange (SF), Jens Peter Jensen (RV) og H. Mose Hansen (U)