Loven har følgende indhold:

§ 1. Prisen for et helt lod til alle klasser i et halvårslotteri fastsættes til 140 kr. [mod tidligere 120 kr.].

§ 2. Af indskudssummen skal 75 pct. [hidtil 80 pct.] anvendes til gevinster, medens resten tilfalder statskassen.

§ 3. Denne lov træder i kraft fra og med 1. klasse af det 307. lotteri.

Som begrundelse for disse ændringer anføres i bemærkningerne til det af finansministeren fremsatte lovforslag:

„De gældende lovregler om klasselotteriet findes i lov af 6. marts 1869 om Classelotteriets Ordning og Forbud mod andet Lottospil m. m. og de heri ved lov nr. 709 af 22. december 1920, lov nr. 187 af 23. juni 1932, lov nr. 37 af 14. februar 1934 samt lov nr. 52 af 16. marts 1956 [årbog 1955-56, side 134] gennemførte ændringer og tilføjelser.

Under behandlingen af forslaget til den sidstnævnte lov blev dette af tinget henvist til et udvalg, som i sin den 22. februar 1956 afgivne betænkning ... bl. a. udtalte, at "finansministeren var enig med udvalget om, at såfremt eventuelle fremtidige dyrtidstillæg til kollektørerne måtte medføre nedgang i lotteriets overskud, må det foretrækkes, at en passende indtægtsfremgang for kollektørerne tilvejebringes gennem udvidelse af lodantallet eller forhøjelse af lodsedlernes pris".

Da tillæggene til finanslovshonorarerne den 1. oktober 1957 samt den 1. oktober 1959 blev forhøjet med 5 pct. hver gang, blev klasselotterikollektørernes dyrtidstillæg med finansudvalgets tilslutning forhøjet tilsvarende, uagtet at det ikke blev anset for muligt at imødegå den herved skete nedgang i klasselotteriets overskud på en af de i udvalgsbetænkningen anviste måder.

Efter at finanslovshonorarerne pr. 1. april 1961 på ny var blevet forhøjet, dels således at grundbeløbene blev forhøjet med 5 pct., dels således at tillæggene til honorarerne blev forhøjet med 5 pct., udbad finansministeren sig finansudvalgets tilslutning til på samme måde som tidligere at forhøje kollektørernes dyrtidstillæg i tilsvarende omfang. Det udtaltes samtidig, at man nu anså det for forsvarligt gennem en forhøjelse af lodsedlernes pris at skaffe kollektørerne en passende indtægtsfremgang, og at der derfor burde tages forbehold om, at forhøjelsen af dyrtidstillægget skulle bortfalde, hvis en prisforhøjelse blev gennemført, således at kollektørerne derigennem opnåede en passende indtægtsfremgang. Finansudvalget tilsluttede sig i skrivelse af 30. juni 1961 (aktstykke nr. 584) den foreslåede forhøjelse af dyrtidstillægget med det anførte forbehold.

Det foreliggende lovforslag må ses på baggrund af det foran anførte.

En forøgelse af antallet af lodsedler har man, uanset at finansministeren er bemyndiget til at udvide lotteriet til at omfatte indtil 200 000 lodder, ikke fundet tilrådelig, idet en udvidelse blev foretaget i 1956, hvor antallet af lodder blev øget fra 175 000 til 182 500. Derimod har man under hensyn til den siden 1956 stedfundne udvikling i priser og lønninger anset det for naturligt at foreslå, at prisen på et helt lod til alle klasser i et halvårs lotteri, som dengang blev fastsat til 120 kr., nu forhøjes til 140 kr.

Således som klasselotteriet for tiden er indrettet, deltager der ved hver træknings begyndelse 166 000 lodder i lotteriet. Da de lodder, hvis numre kommer ud med gevinst, udgår af spillet, må der inden næste træknings begyndelse nedlægges et antal erstatningslodder, svarende til antallet af udtrukne gevinster. I løbet af de fem første trækninger udtrækkes 16 500 lodder med gevinst, og inden sjette og sidste trækning vil der derfor være nedlagt 16 500 erstatningslodder; på denne måde kommer det samlede antal lodder til at udgøre 182 500. Hidtil har det været således, at der i prisen for et erstatningslod indgik et beregnet, fuldt indskud for de allerede forløbne trækninger, og der har ikke været mulighed for at undgå, at betaling for et erstatningslod blev afkortet i de udtrukne gevinster. Denne ordning, der ikke kendes i de to andre faste lotterier, har givet anledning til betydelig kritik, og det er derfor hensigten fremtidig at gøre det frivilligt for spillere, der har vundet, om de ønsker at fortsætte i spillet, og kun at affordre dem betaling for de trækninger, hvori deres lod deltager. Er der forlods betalt for deltagelse i hele lotteriet, fornyet gennemgående, overføres betalingen for det udtrukne lods deltagelse til uden yderligere betaling at gælde for erstatningsloddets. Ændringen kan gennemføres administrativt, idet der alene er tale om en ændring af § 10 i den af skattedepartementet udfærdigede spilleplan, men er nævnt her, fordi den indvirker på klasselotteriets finansielle stilling.

For det første finansår, hvor 1956-loven havde fuld virkning, finansåret 1957-58, havde klasselotteriet et overskud på ca. 2 190 000 kr., svarende til 5,2 pct. af indskudssummen. Allerede for dette finansår var der imidlertid sket en nedgang i lotteriets overskud som følge af ydelse af dyrtidstillæg til kollektørerne på ca. 60 000 kr. For finansåret 1962-63 anslås det på indeværende tidspunkt, at klasselotteriets overskud vil gå ned til ca. 1 420 000 kr. Der vil således være indtrådt en nedgang i overskuddet med ca. 770 000 kr. Heraf falder ca. 445 000 kr. på yderligere dyrtidstillæg til kollektørerne og resten på administrationsudgifter i øvrigt.

Forhøjes prisen på lodsedlerne som foreslået, vil klasselotteriets indtægt blive forøget med ca. 1 320 000 kr. til 2 740 000 kr. eller noget mere end umiddelbart efter 1956-lovens gennemførelse. Ændringen af den gældende betalingsordning for erstatningslodder vil imidlertid formindske lotteriets indtægt med ca. 340 000 kr., og ydelse af den sædvanlige provision til kollektørerne på 7 pct. af indskudssummen vil, selv om hele den i foråret ydede lønstigning afkortes heri, betyde en merudgift for lotteriet på ca. 80 000 kr. Lotteriets overskud må derfor forventes kun at ville komme til at udgøre ca. 2 320 000 kr. eller blot en ubetydelighed mere end de ca. 2 250 000 kr., som lotteriet ville have haft i overskud for finansåret 1957-58, såfremt der ikke allerede i en del af dette finansår var blevet ydet forhøjede dyrtidstillæg. Dette overskud vil yderligere udgøre en mindre procentdel af det samlede indskud, end tilfældet var umiddelbart efter 1956-lovens gennemførelse.

En varig forbedring af lotteriets økonomi synes således ikke at kunne opnås ad den nævnte vej, og man har derfor fundet det rigtigt yderligere at foreslå, at den rest af indskudssummen, der skal tilfalde statskassen, forøges fra 20 pct. til 25 pct. Herefter skulle der være god mulighed for, at det i længere tid vil være ufornødent af hensyn til klasselotteriets økonomi at fremkomme med forslag om forhøjelse af prisen på lodderne i klasselotteriet.

En gennemførelse af hele lovforslaget vil have til resultat, at lotteriet med 182 500 lodder, hvoraf 16 500 erstatningslodder, under forudsætning af at alle lodder afsættes, vil få en årlig indtægt på 46 480 000 kr. imod nu 41 530 000 kr., hvoraf 34 860 000 kr. vil medgå til gevinster imod nu 33 224 960 kr. Det beløb, der vil være til disposition til dækning af lønninger til kollektørerne m. v. og til overskud til staten, vil komme til at udgøre i alt 11 620 000 kr. Heraf må ca. 5 850 000 kr. antages at ville medgå til kollektørernes provision inkl. dyrtidstillæg, ca. 1 140 000 kr. til bestyrelsesudgifter, medens statens overskud vil udgøre ca. 4 630 000 kr. eller knap 10 pct. af indskudssummen, hvorved bemærkes, at statens overskud indtil 1956 stedse ifølge loven har skullet udgøre mindst 10 pct. af indskudssummen. Stempelindtægten vil ikke blive forøget og derfor fortsat udgøre 7 968 000 kr. Provenuet af den i lov nr. 519 af 19. december 1942 omhandlede afgift på 15 pct. af den del af gevinsterne, der overstiger 200 kr., som i finansåret 1960-61 har været 1 797 400 kr., vil næppe stige med mere end ca. 10 000 kr."

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning udtaler:

„Udvalget har holdt 4 møder og haft samråd med finansministeren, der herudover skiftligt har besvaret en række af udvalget stillede spørgsmål.

Under samrådet har udvalget med ministeren bl. a. drøftet, hvorvidt klasselotteriets organisation og administration, der bygger på en lov fra 1869, er tidssvarende. Ministeren erklærede sig herunder enig med udvalget om, at det vil være påkrævet inden for en overskuelig fremtid at tage dette problem op til nærmere undersøgelse.

Udvalget har herudover drøftet, hvorvidt klasselotteriets overskud, der nu indgår i statskassen, bør anvendes til sygdomsforebyggende og kulturelle formål.

Udvalget henstiller til finansministeren, at han benytter den ham ved loven givne bemyndigelse til at udvide antallet af klasselotteriets lodder, når han finder forholdene belejlige."

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt.

23. Normeringslov for finansåret 1962-63. (Finansminister Hans R. Knudsen). [A. sp. 1073. C. sp. 417].

Skriftlig fremsættelse 9/3 (F. sp. 3406). 1. beh. 16/3 (F. sp. 3767). Partiernes ordførere: Holger Eriksen, Viggo Hauch, Baagø, Grethe Philip, Erik A. Jensen og Grøndahl. Henvist til lønningsudvalget. Betænkning (B. sp. 601) afgivet 4/4. 2. beh. 6/4 (F. sp. 4232). Henvist til fornyet udvalgsbehandling. Tillægsbetænkning (B. sp. 699) afgivet 10/4- 3. beh. 12/4 (F. sp. 4444). Loven stadfæstet 13. april 1962. (Lovt. B. nr. 23).

Ved indkaldelsen af bidrag til normeringslovforslaget for 1962-63 tilskrev finansministeriet de forskellige administrations- grene således:

„Ved lovforslagets udarbejdelse må der for så vidt angår forslag om ændret normering og klassificering af tjenestemandsstillinger følges nedenstående hovedsynspunkter:

1) Forslag om udvidelse af antallet af bestående tjenestemandsstillinger bør kun fremsættes, såfremt aldeles afgørende grunde kan fremføres, herunder at aspiranttiden for personer, der med bevillingsmyndighedernes tilslutning

er antaget som aspiranter, vil udløbe i finansåret 1962-63, uden at det kan påregnes, at der til dette tidspunkt og med de nuværende normeringer vil være mulighed for fast ansættelse af de pågældende.

2) I henhold til § 46, stk. 3, i lov om lønninger og pensioner m. v. kan der optages forslag om almindelig regulering, der omfatter den ved de lokale forholds udvikling nødvendiggjorte omklassificering af stillinger som stationsforstander, postmester, telegrafbestyrer, toldforvalter, fyrmester o. lign. I øvrigt kan forslag om bestående tjenestemandsstillingers oprykning til højere lønningsklasse normalt ikke forventes optaget på lovforslaget, medmindre der efter gennemførelsen af lønningslovene af 7. juni 1958 er sket sådanne ændringer af pågældende stillingers arbejdsområde og karakter, at en ændring også af deres lønmæssige placering må anses for velmotiveret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4) nedenfor.

3) Forslag om oprettelse af stillinger, der fortrinsvis eller udelukkende har til formål at forbedre avancementsforholdene for en tjenestemandsgruppe, kan ikke optages.

4) Såfremt der i overensstemmelse med de ved sidste nor- meringslov fulgte retningslinjer fremsættes forslag om oprykning til 9. lønningsklasse af kontorassistenter, skal man udbede sig oplysning om de pågældendes alder, anciennitet, uddannelse i kontorfaget og det arbejdsområde, de varetager i styrelsen."

De forslag, som af de enkelte ministerier og styrelser i henhold til foranstående indkaldelsesskrivelse indsendtes til optagelse på normeringslovforslaget, blev som sædvanlig af finansministeriet forelagt lønningsrådet til udtalelse. De i det endelige forslag optagne bidrag var alle tiltrådt af rådet.

I sin fremsættelsestale fremhævede finansministeren, at der på normeringslovforslaget var optaget en række forslag om omklassificering af lokale chefstillinger som følge af udvildingen i den siden

1958 forløbne 4 års periode. Denne omklassificering omfattede stillinger som stationsforstander, postmester, telegrafbestyrer, toldforvalter, fyrmester m. fl.

„Under centralstyrelsen er ministeriet for kulturelle anliggender

foreslået normeret med en departementschef og 2 kontorchefer, hvorved bemærkes, at en omlægning af undervisningsministeriets centrale administration vil blive søgt gennemført ved ændringsforslag til normeringslovforslaget.

Medens hovedparten af de på normeringslovforslaget optagne stillinger ikke medfører nogen forøgelse af det samlede antal tjenestemandsstillinger, idet der forudsættes nedlagt et tilsvarende antal stillinger i bundklasserne, er der på enkelte områder tale om en reel udvidelse af tjenestemandsgruppen. Dette gælder således inden for politiet, hvor der bl. a. som følge af den pr. 1. april 1961 stedfundne nedsættelse af tjenestetiden er foreslået en forøgelse af politistyrken med 400 mand, idet der dog kun forventes en mindre del af disse stillinger besat i finansåret 1962-63. Endvidere kan nævnes, at der ved de nyoprettede revalideringscentre er foreslået normeret 24 tjenestemandsstillinger, nemlig 12 stillinger som ledere og et tilsvarende antal som souschefer.

Jeg finder i øvrigt grund til at redegøre for de på normerings- forslaget optagne forslag vedrørende statens sygeplejersker.

Gennem en længere årrække har der bestået den ordning, at Sygehusforeningen i Danmark, Københavns kommune og staten, der tilsammen repræsenterer den altovervejende del af sygehusvæsenet her i landet, hver for sig har fastsat sygeplejerskernes løn- og øvrige ansættelsesvilkår. Denne ordning har i praksis vist sig særdeles uhensigtsmæssig, ikke mindst under den herskende mangel på sygeplejersker.

På denne baggrund har der været ført forhandlinger mellem Dansk Sygeplejeråd på den ene side og sygehusforeningen og staten på den anden side med Københavns kommune som observatør, og disse forhandlinger er nu resulteret i et forslag om en ændret og forbedret lønordning for statens sygeplejerskepersonale samt om forskellige andre ændringer vedrørende ansættelsesvilkårene for dette personale med henblik på tilvejebringelse af ensartede regler for sygeplejersker i og uden for staten. Ved vurderingen af dette forslag må det i øvrigt tages i betragtning, at der i den seneste tid er gennemført ret væsentlige ændringer af de arbejdsopgaver, der har været pålagt sygeplejerskerne. Det mindre krævende sygeplejearbejde udføres således nu af sygehjælpere under sygeplejerskernes ledelse, hvilket i forbindelse med de skete fremskridt inden for sygdomsbehandling har medført, at sygeplejerskerne og særlig de ledende sygeplejersker nu stort set kun anvendes til arbejde, der stiller ret store krav til dem. Det har i forbindelse hermed været nødvendigt at forbedre deres uddannelse. Med hensyn til den foreslåede normering af de ledende stillinger bemærkes, at ordningen forudsætter, at organisationen af statens hospitaler tilrettelægges på en sådan måde, at de pågældendes arbejdsområde, ansvar m. v. kommer til at svare til den foreslåede lønmæssige placering af stillingerne."

Der var ikke på det foreliggende normeringslovforslag optaget ny- eller omnormeringer vedrørende forsvarets militære personel. Sådanne forslag agtedes optaget i et særligt lovforslag, hvorved bemærkes, at visse af normeringsforslagene for de militære tjenestemænd har forbindelse med det af forsvarsministeren fremsatte forslag til lov om forsvarets personel.

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til lønningsudvalget, hvis arbejde med sagen resulterede i en række ændringsforslag, hvoraf de fleste var stillet af finansministeren og tiltrådt af udvalget. Der stilledes dog også enkelte mindretalsforslag, ligesom der var nogle af finansministerens ændringsforslag, som kun støttedes af et mindretal.

I udvalgets betænkning oplyses bl. a., at ministerialforeningen over for udvalget havde stillet forslag om, „at man for ikke at foregribe resultatet af en af foreningen ønsket forhandling om den forestående rationalisering og modernisering af centraladministrationen undlader dels at normere de af finansministeren foreslåede 3 stillinger som administrationschef i 28. lønningsklasse og 2 stillinger som kontorchef i 26. lønningsklasse i undervisningsministeriet, dels at overføre til undervisningsministeriets departement (undervisnings- direktoraterne) de i lønningslovens § 234 nu normerede stillinger ved tilsyn med skoler henhørende under undervisningsministeriet samt den i § 251 normerede stilling som leder af undervisningsministeriets båndcentral."

Repræsentanter for Lærerorganisationernes Samarbejdsudvalg fremsatte over for udvalget ønske om en hurtig gennemførelse af den af administrationsudvalget af 1960 foreslåede nyordning af undervisningsministeriet, herunder den foreslåede oprettelse af undervis- ningsdirektoratet, idet man dog ønskede, at det overensstemmende med en mindretalsudtalelse på dette punkt i administrationsudvalgets betænkning lovfæstes, at ledelsen af undervisningsdirektoraterne skal varetages af cheferne for disses pædagogiske afdelinger.

Udvalgets flertal (udvalget med undtagelse af venstres medlemmer) kunne tiltræde, „at der på indeværende tidspunkt sker normering af stillinger i undervisningsministeriet i overensstemmelse med det af finansministeren fremsatte og af lønningsrådet tidligere tiltrådte forslag, idet flertallet forudsætter, at de nyoprettede stillinger af administrativ karakter først besættes, efterhånden som den af administrationsudvalget foreslåede ordning gennemføres. For så vidt angår det af Lærerorganisationernes Samarbejdsudvalg anførte vedrørende stillingerne som ledere af undervisningsdirektoraterne, skal flertallet bemærke, at selv om man anser det for naturligt, at direktoraterne i almindelighed bliver ledet af cheferne for de pædagogiske afdelinger, finder man ikke, at man på forhånd bør afskære sig fra, at der kan ske udvælgelse på almindelig kvalifikationsbasis blandt de i betragtning kommende ansøgere."

Venstremindretallet anfører i en særudtalelse, at det „kan tiltræde princippet i det af finansministeren stillede forslag vedrørende undervisningsministeriets fremtidige opbygning, men finder, at der bør foretages forskellige ændringer, dels for så vidt angår ledelsen af undervisningsdirektoraterne, dels for så vidt angår antallet af administrative stillinger og disses lønningsmæssige placering. Mindretallet er således af den opfattelse, at statskonsulenterne og undervisningsinspektøren for gymnasieskolerne bør være ledere af undervisnings- inspektoraterne, og at der bør tillægges de pågældende, der er foreslået placeret i 28. lønningsklasse som hidtil, et bestillingstillæg på 3 000 kr. årlig. Mindretallet finder endvidere, at stillingerne som administrationschef bør placeres i 27. lønningsklasse, og at det indtil videre bør overdrages administrationscheferne i direktoratet for gymnasieskolerne og direktoratet for ungdomsundervisningen at varetage den daglige ledelse af det administrative kontor i hvert af direktoraterne. Mindretallet stiller ændringsforslag i overensstemmelse med disse synspunkter."

Udvalget indstillede herefter lovforslaget til vedtagelse med de af finansministeren foreslåede ændringer, idet dog venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget tog forbehold med hensyn til det under nr. 21 optagne ændringsforslag vedrørende den lønningsmæssige placering af leder- og souschefstillingerne ved revalideringscentrene, ligesom venstremindretallet ikke kunne medvirke til gennemførelse af ændringsforslagene nr. 7, 11 og 13 og i stedet for stillede egne ændringsforslag.

Ved lovforslagets 2. behandling forkastedes venstres ændringsforslag, mens finansministerens vedtoges.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt, idet

6 medlemmer (Uafh.) afholdt sig fra at stemme.