L 18 Lov om persontilskud og forhøjelse af børnetilskud for skatteåret 1962-63.

Af: Finansminister Hans Knudsen (S)
Samling: 1961-62
Status: Stadfæstet
Lov nr. 213 af 16-06-1962
Loven tager sigte på at give famileforsørgere med små statsskattepligtige indkomster og skatteydere med børn en vis kompensation for skatteåret 1962-63 for den almindelige omsætningsafgift, der trådte i kraft 1. august 1962.

Loven har følgende indhold:

Afsnit 1.

Persontilskud.

§ 1. Til personer, der som familieforsørgere for skatteåret 1962-63 er fuldt skattepligtige til staten, ydes et tilskud (persontilskud), der beregnes efter følgende regler:

Skalaindkomst: Persontilskud:
under 5 900 kr. ........ 0 kr.
5 900-6 350 kr. ........ 24 kr. af 5 900 kr. + 24 pct. af resten.
6 350-8 000 kr. ......... 132 kr.

Er skalaindkomsten over 8 000 kr., udgør tilskuddet 132 kr. med fradrag af 6,6 pct. af skalaindkomsten ud over de 8 000 kr. Tilskuddet bortfalder ved en skalaindkomst på 10 000 kr.

Såfremt skattepligten ved tilflytning fra udlandet indtræder efter skatteårets begyndelse, indrømmes persontilskud med en fjerdedel af de i stk. 1 fastsatte beløb for hvert fuldt kvartal, skatteansættelsen vedrører. I andre tilfælde indrømmes der ikke persontilskud, såfremt skattepligten indtræder i løbet af skatteåret.

§ 2. Persontilskuddet udredes af den kommune, hvor den skattepligtige er ansat til statsskat, mod senere refusion af statskassen.

I kommuner, hvor administrative og tekniske hensyn ikke er til hinder herfor, modregnes persontilskuddet i de personlige skatter, bortset fra sømandsskat, der for skatteåret 1962-63 er pålignet den tilskudsberettigede, uanset om disse er forfaldne eller ej.

Persontilskud kan ikke tilbageholdes til dækning af skatterestancer vedrørende skatteår forud for skatteåret 1962-63.

§ 3. Persontilskuddet skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

§ 4. Forhøjelser og nedsættelser af indkomstansættelserne for skatteåret 1962-63 i henhold til afgørelser, der træffes efter den 1. april 1963, er uden virkning for de i dette afsnit omhandlede persontilskud.

§ 5. Den, der med urette har oppebåret persontilskud i henhold til nærværende lov, er pligtig at tilbagebetale tilskuddet.

§ 6. Krav på persontilskud i henhold til nærværende lov kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning, ligesom retshandler, der afsluttes med hensyn til sådanne krav, er ugyldige.

Afsnit II.

Børnetilskud.

§ 7. Børnetilskuddet i henhold til § 16, jfr. § 15, stk. 1, i lov nr. 110 af 30. marts 1962 om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten forhøjes med 80 kr. for det første barn og 30 kr. for hvert af de følgende børn. Tilskuddet udgør herefter:

For 1 barn ................................. 480 kr.
For 2 børn ................................. 960 kr.
For 3 børn ................................. 1 440 kr.
For 4 børn ..................................1 920 kr.
For hvert barn ud over 4 børn ....... 530 kr.

Det yderligere børnetilskud, der i henhold til ovennævnte lovs § 16 tilkommer personer, der er fuldt skattepligtige til staten, men ikke sambeskattet med en ægtefælle, forhøjes med 100 kr., således at det herefter andrager 300 kr. for hvert barn.

§ 8. Forhøjelser af børnetilskud i henhold til § 7 udredes af den kommune, der er pligtig at udrede det i afsnit IV i lov nr. 110 af 30. marts 1962 omhandlede børnetilskud.

I kommuner, hvor administrative og tekniske hensyn ikke er til hinder herfor, modregnes forhøjelsen af børnetilskuddet i de personlige skatter, bortset fra sømandsskat, der for skatteåret 1962-63 er pålignet den tilskudsberettigede, uanset om disse er forfaldne eller ej.

§ 9. Bestemmelserne om børnetilskud i afsnit IV i lov nr. 110 af 30. marts 1962 — bortset fra § 17, stk. 2 og § 23 — finder med de af §§ 7 og 8 følgende ændringer tilsvarende anvendelse på de beløb, hvormed børnetilskuddet forhøjes i henhold til § 7.

Afsnit III.

Indeholder forskellige administrative forskrifter, ligesom det bestemmes, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Ved fremsættelsen af lovforslaget begrundede finansministeren den valgte form for skattelettelse med, at mange kommuner allerede havde udsendt skattebilletterne, mens andre var så langt fremme med arbejdet, at lempelser måtte gennemføres på en så enkel måde som muligt.

De foreslåede persontilskud betød i realiteten, at alle forsørgere, der er pålignet en statsindkomstskat på 132 kr. eller derunder, helt slipper for at betale indkomstskat til staten. Det drejer sig om forsørgere med skalaindkomster fra 5 900 kr. og op til 6 350 kr. For forsørgere med skalaindkomster mellem 6 350 kr. og 8 000 kr. udgør skattelettelsen eller tilskuddet efter forslaget 132 kr., og for forsørgere med skalaindkomster over 8 000 kr. aftrappes beløbet, således at det helt bortfalder ved en skalaindkomst på 10 000 kr. Persontilskudsordningen foresloges i øvrigt udformet på samme måde som den gældende børnetilskudsordning.

Der ville efter forslaget blive tale om persontilskud til op imod 400 000 forsørgere, og udgiften til disse tilskud ansloges til ca. 35 mill. kr.

Den foreslåede forhøjelse af de almindelige børnetilskud androg 80 kr. for det første barn og 30 kr. for hvert af de øvrige børn. Efter disse forhøjelser bliver tilskuddet for hvert af de fire første børn 480 kr.; for det femte og følgende udgør tilskuddet 530 kr. pr. barn.

Herudover foresloges det særlige tillæg til børnetilskuddet for enlige forsørgere med børn forhøjet fra 200 kr. til 300 kr. pr. barn.

Forhøjelserne af børnetilskuddene skal principielt modregnes i de personlige skatter på sædvanlig måde, således at kun tilskudsbeløb, der ikke kan udlignes i skatterne, udbetales kontant. De kommuner, der ikke kan nå at ændre skattebilletterne, skal dog kunne udbetale hele forhøjelsen kontant.

Udgifterne til de foreslåede forhøjelser af børnetilskuddene ansloges til ca. 80 mill. kr.

Lovforslaget gennemførtes uden ændringer. Om baggrunden for dets udarbejdelse og om sagens behandling i folketinget henvises til, hvad der er anført under omtalen af lovforslaget om almindelig omsætningsafgift, som det havde nær tilknytning til, se ovenfor under nr. 16.

Efter at have været undergivet en udvalgsbehandling, der ikke resulterede i ændringsforslag, vedtoges lovforslaget enstemmigt med 144 stemmer, idet 8 medlemmer (de uafhængige samt Fanger, Adolph Sørensen og Aage Fogh) afholdt sig fra at stemme.
Partiernes ordførere
Peter Nielsen (S), Alfred Bøgh (V), Poul Møller (KF), Helge Larsen (RV), Aksel Larsen (SF) og Iver Poulsen (U)