Lovforslaget fremsattes på forslagsstillernes vegne af Axel Kristensen (V). Det tog iflg. de bemærkninger, der ledsagede det, sigte på at bøde på det forhold, at „en underforsyning af byggearealer har medført betydelige stigninger i grundpriserne mange steder og vel særligt i storområdet ved København. Denne stigning i prisen for de nytilkomne byggearealer bevirker en høj vurdering af de allerede eksisterende byområder og en stigning i prisen i de tilgrænsende yderzoner. En åben diskussion om ændringerne i byudviklingsplanerne vanskeliggøres, fordi en sådan omgående fremkalder prisstigninger i de diskuterede områder. Prisstigningen og den deraf følgende stigning i vurderingen er en unødig, meget stor byrde for alle, der har skaffet sig egen bolig, og rammer disse hårdere end lejere, fordi enfamilieshuse kræver større grund end en lejlighed i etagebebyggelse, der naturligvis også rammes af de højere skatter. De høje ejendomsskatter, der følger med den høje vurdering, tvinger erhvervsvirksomhederne til at nøjes med mindre udvidelsesarealer, end godt er. Landbrugsejendomme, der efter en byudviklingsplan ligger i yderzonen og derfor anvendes som landbrug, vurderes på grund af forventet overførsel til inderzone ofte meget højt, så driften som landbrugsejendom vanskeligt kan svare sig, men der findes jo ikke nogen anden udnyttelsesmåde under disse vilkår. Da hele denne uheldige udvikling skyldes, at de bebyggelige områder er for små, hvorfor udbuddet af jord til bebyggelse er langt mindre, end det er nødvendigt, for at prisdannelsen skal blive naturlig, bør loven om regulering af bymæssige bebyggelser ændres."

Lovforslagets hovedbestemmelse gik ud på at give § 5 i lov om regulering af bymæssige bebyggelser, jfr. lovbekendtgørelse nr. 129 af 13. april 1954, som ændret ved lov nr. 91 af 21. marts 1959 følgende affattelse:

„Under inderzoner skal mindst inddrages så store arealer, at disse områder kan anses tilstrækkelige til dækning af efterspørgslen i de følgende 15 år efter byggegrunde og andre arealer til den bymæssige udvikling. Ved afgørelsen heraf skal det tilstræbes, at trafikken mellem boliger og arbejdssteder bliver mindst mulig. I byudviklingsområder, hvis udvikling er naturligt sammenhørende med udviklingen i andre byudviklingsområder inden for et større samlet område (storområde), skal der tillige tages hensyn til såvel det stedlige byggebehov som til byggebehovet i storområdet.

Når de ubebyggede arealer inden for et byudviklingsområdes inderzoner skønnes ikke længere at kunne dække behovet i de følgende 7 år for arealer til den bymæssige udvikling, skal der udarbejdes en ny byudviklingsplan efter de i stk. 1 angivne retningslinjer. Såfremt en sådan plan ikke er godkendt på det tidspunkt, da de ubebyggede arealer inden for områdets inderzoner skønnes ikke længere at kunne dække behovet i de følgende 6 år for arealer til den bymæssige udvikling, skal boligministeren træffe bestemmelse om inddragelse af så store arealer under områdets inderzoner, at disse mindst må anses for tilstrækkelige til dækning af behovet i de følgende 15 år.

Et byudviklingsudvalg kan når som helst tillade, at arealer overføres til inderzone.

Ved boligministerens gennemsyn af byudviklingsplaner, jfr. § 3, stk. 2, skal det påses, at der er tilstrækkeligt store ubebyggede arealer i inderzonerne inden for den enkelte plans område og inden for et storområde til at fremkalde så store udbud af grunde, at prisdannelsen bliver naturlig. Til dette formål kan boligministeren påbyde udvidelse af inderzonerne."

Til sammenligning anføres den gældende lovs § 5, der lyder således:

„Under inderzoner kan kun inddrages arealer, hvor en bymæssig bebyggelse skønnes hensigtsmæssig. Der kan inddrages så store arealer, at disse områder til enhver tid kan anses tilstrækkelige til dækning af efterspørgslen efter byggegrunde og andre arealer til den bymæssige udvikling. Ved afgørelsen heraf skal der navnlig tages hensyn til det stedlige byggebehov, arealernes afløbsforhold, eksisterende eller planlagte vejanlæg, anlæg af ledninger til vand, gas og elektricitet og offentlige trafikmidler."

Om den foreslåede ændring af paragraffens bestemmelser udtales i de bemærkninger, der ledsagede lovforslaget ved dets fremsættelse:

„Ved den som § 5, stk. 1, foreslåede bestemmelse fastsættes der ingen tidsgrænse for en byudviklingsplans gyldighed. Derimod bestemmes det, at der ved byudviklingsplanerne skal udlægges et areal svarende til mindst 15 års forbrug af byggearealer som inderzoner. Det tilsikres, at et storområde, f. eks. København, Frederiksberg, Roskilde, Køge, Frederiksværk, Frederikssund, Helsingør og Hillerød samt Københavns og Frederiksborg amter og dele af Roskilde amt, vurderes som den helhed, de faktisk udgør, samtidig med at de lokale hensyn varetages. Ved den ny bestemmelse om nødvendigheden af, at der tages hensyn til, at trafikken mellem bolig og arbejdsplads bliver mindst mulig, sikres, at der ved en byudviklingsplans udarbejdelse tages tilbørligt hensyn til udbyggede byområder, der grænser til den nye plans område, således at en eventuel fejl i det udbyggede områdes balance mellem beboelses- og erhvervsarealer afhjælpes.

Den nye bestemmelse i § 5, stk. 4, giver boligministeren et klarere medansvar end hidtil."

Ifølge lovforslaget skulle endvidere følgende nye bestemmelser indføjes efter stk. 1 i den gældende lovs § 6:

„Når der for et område, der er inddraget i inderzone, er truffet de i stk. 1 nævnte bygningsmæssige og byplanmæssige bestemmelser, påhviler det kommunen at sikre, at der for så store arealer, at disse kan anses for tilstrækkelige til dækning af efterspørgslen i de følgende 5 år efter arealer til bebyggelse, er udført de tekniske hovedanlæg som f. eks. hovedkloakker og opsamlende veje o. lign., der er nødvendige, for at detailbyggemodning kan finde sted, efterhånden som udstykning og bebyggelse sker.

Ved fordelingen af udgifterne til de i stk. 2 nævnte arbejder bærer kommunen forrentningen af den del af udgifterne, der vedrører arealer, der ikke er detailbyggemodnede, og som anvendes til jordbrug (gartneribrug); dog kan der ved udstykningen af sådanne arealer pålægges hver parcel et beløb svarende til forrentningen i de foregående 5 år af den del af gælden, der vedrører vedkommende parcel.

Boligministeriet kan med tillæg af normal markedsrente stå i forskud for kommunale udgifter og udlæg, der er en følge af bestemmelserne i stk. 2 og 3, for så vidt disse ydelser ikke står i et rimeligt forhold til en kommunes økonomi."

Endelig indeholdt lovforslaget nogle konsekvensændringer samt følgende overgangsbestemmelse:

„Det påhviler boligministeren så hurtigt som muligt efter denne lovs ikrafttræden at sikre sådanne udvidelser af inderzoner, at disse områder må anses for tilstrækkelige til dækning af behovet i de næste 7 år for byggegrunde og andre arealer til den bymæssige udvikling."

Ved lovforslagets 1. behandling udtalte boligministeren indledningsvis:

„De ærede forslagsstillere har i det fremsatte lovforslags bemærkninger anført, at årsagerne til forslagets fremsættelse må søges i, som det siges, at en underforsyning af byggegrunde særlig i det storkøbenhavnske område har medført betydelige stigninger i grundpriserne. Jeg skal ikke ved denne lejlighed komme nærmere ind på årsag og virkning, men jeg føler mig dog helt overbevist om, at den påstand, der anføres af forslagsstillerne, ikke er hele forklaringen, slet ikke. Hvad angår den del af påstanden, at der ikke er tilstrækkeligt med byggearealer, har jeg, som det vil erindres, senest under boligdebatten i det høje ting for nogen tid siden — det var den 25. januar — givet en redegørelse for dette forhold netop inden for det område, der her særlig er fremhævet. Det har i væsentlig grad været emnet for denne kritik, jeg vil gerne sige den uberettigede kritik, som navnlig det ærede medlem hr. Axel Kristensen ved enhver lejlighed har fremsat over for boligministeriets administration af denne lov.

Derimod tror jeg, der er mere hold i de bemærkninger, som ledsager lovforslaget, og hvori man peger på, at den diskussion, der finder sted i forbindelse med byudviklingsplanlægningen, fremkalder prisstigningen. Her tænker jeg ikke så meget på den diskussion, der normalt opstår lokalt som følge af, at der i overensstemmelse med lovens § 4 skal offentliggøres, d. v. s. fremlægges, en byudviklingsplan."

Videre henviste ministeren til, at der var nedsat et embedsmandsudvalg, som ikke alene skulle undersøge årsagerne til de stedfundne stigninger i grundpriserne, men navnlig også vurdere, i hvilket omfang den gældende byudviklingslov og lovgivningen om grundskyld kan antages at have haft indflydelse på grundprisernes højde.

„Dette udvalg er nu ved at afslutte sit arbejde, og jeg går ud fra, at det vil medføre et regeringsinitiativ, der vil resultere i foranstaltninger på disse områder. Det må formentlig være under indtryk af den viden, forslagsstillerne har herom, at man nu har haft travlt med at komme først." Efter nærmere at have gjort rede for, hvad der var passeret i sagen, og omtalt nogle enkeltheder i lovforslaget, sluttede ministeren således:

„Jeg har naturligvis — som hele regeringen — den allerstørste interesse i at nå til det mål, som jeg trods alt tror har været forslagsstillernes sigte. At jeg også på grundlag af det erfaringsmateriale, som vi nu vil have til rådighed fra det før omtalte udvalg, vil søge at præge de foranstaltninger, som regeringen måtte finde passende at iværksætte, er en anden sag. Om det så bliver på grundlag af dette lovforslag eller et selvstændigt regeringsforslag, kan vi altid overveje. Det afgørende må være sagen og slutresultatet, og her vil jeg være særdeles positivt indstillet."

Regeringspartiernes ordførere erklærede sig i overensstemmelse hermed villige til nærmere at drøfte de af forslagsstillerne rejste problemer. Socialistisk folkepartis ordfører havde heller intet imod, at lovforslaget gik i udvalg, selv om han måtte afvise det som uegnet til at bekæmpe de høje jordpriser. I modsætning hertil anså de uafhængige forslaget for et vellykket forsøg på at give anvisning på tiltrængte ændringer i byplanloven.

Det udvalg, hvortil sagen henvistes, afgav en beretning, der bl. a. indeholder udkast til en ændret affattelse af lovforslaget.