Loven har følgende indhold:

§ 1. Erhvervsarkivet er statens erhvervshistoriske arkiv. Det overtager ved stiftelsen den selvejende institution Erhvervsarkivet.

Arkivets opgave er at modtage arkivalier fra erhvervslivets organisationer og virksomheder og fra enkeltpersoner med tilknytning til det økonomiske liv, at stille sådanne arkivalier til rådighed for den historiske forskning og selvstændigt at gennemføre forskningsarbejder.

Ministeren for kulturelle anliggender bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om erhvervsarkivets virksomhed.

§ 2. Erhvervsarkivet ledes af en bestyrelse, bestående af rigsarkivaren samt af 2 repræsentanter for erhvervslivet og 2 repræsentanter for universiteterne. De 4 sidstnævnte udnævnes af ministeren for kulturelle anliggender for 3 år ad gangen. Ministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen supplere den med yderligere 2 medlemmer.

Den daglige ledelse af arkivet varetages af en overarkivar, der tillige har ansvaret for forskningsarbejdet. Han deltager i bestyrelsens møder, men har ikke stemmeret.

§ 3. De for arkivets etablering og drift nødvendige statsbevillinger bevilges ved finanslov eller tillægsbevillingslov.

Til løsning af særlige opgaver og til forøgelse af forskningsfondets kapital, jfr. § 4, kan arkivet søge tilvejebragt midler fra kommuner, organisationer og private.

§ 4. Den kapital, der ved overtagelsen ejes af den selvejende institution Erhvervsarkivet, danner grundkapitalen i en fond, „Erhvervsarkivets forskningsfond", som anvendes til fremme af erhvervshistorisk forskning i tilknytning til arkivet. For fonden udarbejdes en fundats, som forsynes med kgl. konfirmation ad mandatum gennem ministeriet for kulturelle anliggender.

§ 5. Denne lov træder i kraft den 1. oktober 1962.

Som begrundelse for disse bestemmelser anførte ministeren for kulturelle anliggender ved fremsættelsen af lovforslaget:

„Erhvervsarkivet blev oprettet som selvejende institution i Århus i 1948, efter at en kreds af interesserede med tilknytning til Århus by og Århus universitet havde arbejdet med sagen siden 1942. Arkivet rådede ved sin stiftelse over ca. 350 arkiver indsamlet fra forskellige virksomheder, organisationer og enkeltpersoner, repræsenterende 40 erhverv og i tid spændende fra 1670 til 1947. Disse arkiver var kommet fra såvel handel og industri som fra landbrug og håndværk, og både hovedstaden og provinsens forskellige landsdele var repræsenteret.

For den selvejende institution blev oprettet statutter, der sikrede Århus byråds og Århus universitets repræsentation i styrelsen, ligesom rigsarkivaren blev medlem af denne.

Institutionen begyndte sin tilværelse i lokaler på Århus rådhus, flyttede senere — med støtte fra Otto Mønsted Fonden til indretningen — til universitetet, hvor pladsmangelen imidlertid også hurtigt gjorde sig gældende, sådan at arkivet igen i 1957 måtte søge sig nyt husrum. Man lejede da af Århus kommune den bygning, som tidligere havde været banegård for den nedlagte Århus-Hammel jernbane. Dette lejemål kunne dog kun være midlertidigt, idet bygningen skal nedrives i løbet af få år. Det er da hensigten i forbindelse med statens overtagelse af arkivet at flytte dette til statsbibliotekets nuværende bygning, når denne i løbet af året 1962 bliver ledig ved bibliotekets flytning til den nyopførte bygning i universitetsparken.

Siden den selvejende institutions oprettelse har den modtaget tilskud fra private, fra Århus kommune og fra staten, og forholdet mellem disse tilskud er i de senere år som følge af institutionens hele vækst blevet sådan, at staten har ydet op mod 80 pct. af det samlede tilskud.

Arkivet har siden sin stiftelse arbejdet støt videre efter de fastlagte retningslinjer; det har modtaget og indsamlet arkivalier fra brede kredse inden for erhvervslivet — i reglen sådan, at gennemgang og kassation af materiale, der ikke burde opbevares, var sket inden afleveringen — har gjort disse tilgængelige for publikum og for den historiske forskning og har selv bidraget til denne forskning gennem udgivelse af en lang række publikationer.

På denne måde har erhvervsarkivet gennem årene bevist, at det udfylder en vigtig plads inden for dansk arkivvæsen og dansk historisk forskning, og dette sammen med institutionens vækst til et sådant omfang, at den ikke længere bør være henvist til at leve af mere eller mindre usikre tilskud, er baggrunden for forslaget om, at staten nu overtager virksomheden. Statens merudgift herved er beregnet til ca. 120 000 kr. årlig, hvortil kommer en engangsudgift på ca. 540 000 kr. til istandsættelse af statsbibliotekets bygning ved overtagelsen. Der er grund til at tro, at der også efter statens overtagelse vil kunne regnes med økonomisk bidrag til forskningsarbejdet fra interesserede inden for erhvervsliv m. v."

Lovforslaget gav ved 1. behandling i folketinget anledning til nogen debat, idet ordførerne for venstre, det konservative folkeparti og i særlig grad de uafhængige gav udtryk for betænkeligheder med henblik på sagens økonomiske konsekvenser. Det radikale venstres ordfører mente også, at lovforslaget rummede spørgsmål, som måtte overvejes nærmere.

Det udvalg, som fik sagen til behandling, afgav dog en enstemmig betænkning, i hvilken det hedder:

„Udvalget har holdt 2 møder og haft samråd med ministeren for kulturelle anliggender, med hvem man har drøftet vilkårene for statens overtagelse af Erhvervsarkivet.

Med hensyn til spørgsmålet om honorarer til medlemmerne af Erhvervsarkivets bestyrelse er der enighed mellem ministeren og udvalget om, at spørgsmålet om eventuel ydelse af honorar må afgøres på sædvanlig vis af de bevilgende myndigheder."

Ved 2. behandling gik Grøndahl (Uafh.) imod lovforslaget ud fra den betragtning, at erhvervsarkivet burde kunne klare sig selv.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget uændret med 138 stemmer mod 6 (Uafh.).