Skolevæsenet hører til de områder, for hvilke det i lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes hjemmestyre er fastsat, at det afgøres ved nærmere forhandling, om og i hvilket omfang de kan henføres til færøske særanliggender, men nogen overførelse af det færøske skolevæsen som helhed til særanliggenderne har ikke fundet sted.

Efter at der ved lov nr. 163 af 7. juni 1958 var blevet gennemført en revision af folkeskoleloven, der ikke umiddelbart gælder for Færøerne, besluttede Færøernes skoledirektion at nedsætte en kommission med den opgave at udarbejde forslag til en ny skoleordning for Færøerne. Kommissionen fandt det nødvendigt at foreslå en gennemgribende revision af hele den færøske skolelovgivning ikke blot med hensyn til skolens ordning, men også med hensyn til reglerne om dens styrelse og tilsyn. I februar 1960 afgav kommissionen betænkning med udkast til forslag til lov om folkeskolen på Færøerne, og forslaget blev videregivet til det færøske landsstyre, der forelagde det for Færøernes lagting, som med nogle mindre rettelser og enkelte ændringer i april 1961 vedtog forslaget med 17 stemmer mod 0.

Nærværende lov svarer med enkelte ændringer af formel eller teknisk art til det af lagtinget vedtagne forslag.

Om detaljerne i den nu gennemførte skoleordning må henvises til loven, hvis bestemmelser stort set svarer til folkeskolelovens, dog med visse forenklinger og afvigelser, begrundet i de særlige færøske forhold.

I det følgende vil alene nogle hovedpunkter i loven blive omtalt.

Loven omfatter 11 afsnit, hvoraf de første 6 svarer til den her i landet gældende folkeskolelov og de sidste 5 til skoletilsynsloven.

Efter lovens afsnit I-VI omfatter folkeskolen på Færøerne dels en 7- eller 8-årig hovedskole, der kan videreføres med en 9. klasse, dels en 3-årig realafdeling.

Børnenes timetal gennem de 7 undervisningspligtige år, som endnu ligger lavt ved de mange små bygdeskoler, skal, så snart det efter lokale forhold er muligt, bringes op på det ved skolerne her i landet gældende minimum på 6 480 timer.

Der skal i almindelighed indføres undervisning i engelsk fra 6. skoleår og tilbydes undervisning i tysk og matematik fra 7. skoleår. Fra 7. skoleår skal undervisningen i fag, hvor det naturligt kan ske, afpasses under hensyntagen til børnenes fremtidige virksomhed i det praktiske liv og deres fortsatte uddannelse.

Der skal så vidt muligt indrettes specialundervisning for børn, der på grund af talevanskeligheder, svagt syn, svag hørelse, små evner eller læsevanskeligheder ikke med tilstrækkeligt udbytte kan følge den almindelige undervisning.

En kommune får pligt til at indrette hovedskoleundervisning for det 8. skoleår, når der i kommunen melder sig mindst 10 elever til sådan undervisning. Derimod pålægges det ikke en kommune — uanset hvor mange elever der melder sig — at indrette en 9. klasse eller realafdeling. En kommune, der ikke selv indretter hovedskoleundervisning for 8. og 9. skoleår eller realafdeling, får imidlertid pligt til at afholde udgifterne til undervisning og læremidler for de i kommunen hjemmehørende børn, der følger sådan undervisning i en anden kommunes skole.

Der gives adgang til centralisering, altså etablering af skoler eller dele af skoler, der er fælles for flere skoledistrikter eller gennem skoleforbund for flere kommuner.

De krav, der indeholdes i bestemmelserne om realafdelingen, tager sigte på, at realeksamen fra de færøske skoler kan anerkendes som sidestillet med tilsvarende eksamen fra skoler i Danmark, idet en realeksamen med ringere værdi ville være til skade for de færøske elever, ikke mindst i tilfælde, hvor de pågældende ønsker at benytte realeksamen som grundlag for videregående uddannelse. Det vil således normalt være en betingelse for optagelse i 1. realklasse, at eleven har fulgt undervisningen i engelsk i 6. skoleår og i engelsk, tysk og matematik i 7. skoleår. Der vil blive mulighed for at indrette en særlig teknisk linje i 3. realklasse.

Der indføres regler svarende til folkeskolelovens om befordringsordninger for børn, hvis skolevej er uforholdsmæssig lang eller besværlig, og for hjemmeundervisning af svagelige børn, og der fastsættes regler, hvorefter skolernes sanitære forhold inden en nærmere fastsat frist skal bringes i en sundhedsmæssigt tilfredsstillende stand.

Om tilskud til skolebyggeri gælder der særlige regler for Færøerne, idet den hidtil gældende ordning, der ikke er ændret ved loven, hviler på en bestemmelse i loven om lønninger til lærere i folkeskolen på Færøerne, hvorefter det bestemmes på finansloven, om og i hvilket omfang der af staten kan ydes tilskud til opførelse af nye eller udvidelse af ældre skolebygninger på Færøerne. I henhold hertil har det nu i en lang årrække været fast praksis, at statskassen i hvert enkelt tilfælde bevilger vedkommende kommune et tilskud, der dækker 20 pct. af udgifterne, under forudsætning af, at landskassen bevilger et tilskud af samme størrelse, og at byggeplanen kan godkendes.

Bestemmelserne i lovens afsnit VII-XI om folkeskolens styrelse og tilsyn svarer — med en række afvigelser af hensyn til de særlige forhold på Færøerne — til skoletilsynsloven. Bestemmelserne vil i de fleste henseender ikke medføre afgørende ændringer i de hidtil på Færøerne gældende.

Den øverste ledelse og det øverste tilsyn vil fortsat ligge hos Færøernes skoledirektion, der, set i forhold til undervisningsministeriet, har noget videregående beføjelser end amts- skoledirektionerne efter skoletilsynsloven, og den lokale styrelse vil ligge hos kommunalbestyrelserne (forstanderskaberne) og skolekommissionerne, der vælges af kommunalbestyrelserne; skolenævn er der ikke på Færøerne.

Som noget nyt er der tilvejebragt hjemmel for ansættelse af en skoledirektør, der skal være skoledirektionens forretningsfører, og til hvem skoledirektionen kan overdrage dele af sin myndighed. Baggrunden herfor er især ønsket om at sikre kontinuiteten i arbejdet med skoleopgaverne og at effektivisere arbejdet til fremme af skolevæsenets udvikling.

Stillingen som landskonsulent er opretholdt med de hidtil til stillingen henlagte arbejdsopgaver, i første række som pædagogisk rådgiver for skoledirektionen og skolerne og som udøver af skoledirektionens pædagogiske tilsyn med skolevæsenet.

Der er endvidere optaget en bestemmelse, hvorefter der kan ansættes en konsulent for særundervisningen. Dette er også taget i betragtning ved udformningen af loven af 18. maj 1960 om lønninger til lærere ved folkeskolen på Færøerne.

Blandt de i øvrigt nye bestemmelser kan nævnes bestemmelser om oprettelse af lærerråd og fælleslærerråd og en bestemmelse, der svarer til § 42 i skoletilsynsloven om adgang til efter prøvelse i et 3 mands udvalg at afskedige en lærer, der er kommet i stærkt misforhold til sin stilling som lærer.

Loven, der trådte i kraft 1. august 1962, indeholder (i § 72) nærmere regler for, hvornår den i loven omhandlede undervisning indføres på de forskellige klassetrin.

Lovforslaget fik i folketinget tilslutning fra alle sider.

Efter en kortvarig udvalgsbehandling vedtoges det enstemmigt ved tredje behandling.