Da socialministeren i folketingssamlingen 1960-61 fremsatte forslag til en ny lov om offentlig forsorg, var der i forslagets kapitel XI (§§ 73-75) optaget bestemmelser om skolebespisning, der i det væsentlige svarede til de hidtidige bestemmelser i forsorgslovens §§ 285-88. Under behandlingen i folketinget af forslaget til ny forsorgslov blev der under henvisning til den rationalisering af forsorgslovgivningen, som bl. a. var forslagets formål, fremsat ønske om, at reglerne om skolebespisning udgik af forsorgsloven og optoges i skolelovgivnin- gen. Bestemmelserne om skolebespisning blev herefter udtaget af lovforslaget.

Da reglerne om skolebespisning i forsorgsloven af 20. maj 1933 med senere ændringer bortfaldt den 1. april 1962, fra hvilket tidspunkt lov nr. 169 af 31. maj 1961 om offentlig forsorg trådte i kraft, måtte den nye lov om skolebespisning have virkning fra denne dato.

Bestemmelserne i nærværende lov svarer i det store og hele til de i den tidligere forsorgslov indeholdte regler om offentlig skolebespisning.

Lovens § 1 indeholder bestemmelser om kommunernes ret til at iværksætte skolebespisning. Efter forsorgslovens § 286 var kommunernes ret til at yde vederlagsfri skolebespisning — bortset fra de tilfælde, hvor hensynet til barnets helbredstilstand gjorde bespisningen ønskelig, eller hvor barnet led under utilstrækkelig ernæring — begrænset til at omfatte børn i hovedskolen (1.-8. klasse) og 9. klasse. Denne bestemmelse er blevet forstået således, at bespisningen kan iværksættes for børn i skolens 9 første klasser, herunder 1. og 2. realklasse. Ud fra bl. a. ernæringshygiejniske synspunkter gives der nu kommunerne adgang til at etablere skolebespisning også for børn i 10. klasse (3. realklasse) og for børn i særlige klasser for børn under den undervisningspligtige alder, hvor sådanne klasser oprettes.

Ændringen medfører kun en mindre forøgelse af statens udgifter, idet statstilskud som hovedregel fortsat kun skal kunne ydes til kommunernes udgifter i hovedskolens første 7 klasser. Der skal dog efter loven også kunne ydes tilskud til udgifterne til mælk og vitamintilskud til børn i de særlige klasser for børn under den undervisningspligtige alder.

I § 2 er foretaget den formelle ændring, at tilskud til kommunernes udgifter til skolebespisning, der efter de nugældende bestemmelser i forsorgslovens § 288, stk. 2, udredes af den fælleskommunale udligningsfond, efter forslaget afholdes af statskassen.

Herudover indeholder loven kun ændringer af teknisk og ajourførende karakter.

Lovforslaget gav ikke anledning til nogen større debat i folketinget.

Et mindretal (Herluf Rasmussen (SF)) stillede i udvalgets betænkning et ændringsforslag, som tilsigtede at udvide ydelsen af statstilskud til kommunernes udgifter til mælk og vitamintilskud til også at omfatte børn fra skolernes 8.-10. klasse, uanset om hensynet til det enkelte barns helbredstilstand gør det ønskeligt. Ændringsforslaget forkastedes ved anden behandling, mens en række af ministeren foreslåede tekniske ændringer vedtoges.

Venstre og det konservative folkeparti samt de uafhængige kunne ikke medvirke til en ordning af skolebespisningen, hvortil der skulle ydes statstilskud.

Ved tredje behandling vedtoges lovforslaget med 77 stemmer (S, RV og SF) mod 4 (Uafh.); 53 (V og KF) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.