Som ordfører for forespørgerne fremhævede Henry Christensen (V), at der ikke i forespørgslen lå nogen kritik af, at man havde ladet den kgl. ballet indgå i det danske eksportfremstød i USA. Kritikken gjaldt kun den finansieringsform, som var valgt, da det viste sig, at balletturneen havde givet underskud.

„Den eneste rimelige forklaring, når vi i dag skal vurdere, hvordan man har disponeret senere hen, især da de myndigheder, der accepterede ballettens udsendelse, er vel derfor, at man ikke regnede med noget underskud, i hvert fald ikke noget betydeligt underskud, men et sådant underskud er altså opstået, og vi må i dag på dette grundlag sige, at her har myndighederne fejldisponeret. Der er selvfølgelig forklaringer på, at man ender med et underskud på 1,2 mill. kr., men her er det netop, at en offentlig disposition, der bagefter viser sig at have medført et underskud på over 1 mill. kr., ikke bør kunne finde sin afgørelse på den måde, at folketinget unddrages sine normale muligheder for kontrol og stillingtagen. Det er dette, der efter venstres opfattelse er hovedbegrundelsen for den forespørgsel, vi har stillet.

To fremgangsmåder kunne måske med rimelighed være anvendt. Den ene er, at underskuddet var påført det kgl. teaters regnskab, men jeg forstår, at det har man fra teatrets side ikke anset for rigtigt; det havde ikke noget med normal teaterdrift at gøre, hævder man, og jeg er tilbøjelig til at være enig i dette synspunkt.

Den anden fremgangsmåde, den, der efter vor opfattelse burde være anvendt, er, at man havde søgt en bevilling på normal vis og ved henvendelse til finansudvalget havde skabt grundlag for folketingets indseende med de statsmidler, der her skulle anvendes, og herigennem havde fået dækket det opståede underskud, for selvfølgelig, når underskuddet for en statsudsendelse var opstået, måtte det dækkes, men det er ikke ligegyldigt, på hvilken måde man søger et sådant underskud dækket. Ved at gå til finansudvalget ville der netop være blevet givet folketinget adgang til at efterforske årsagen til underskuddet og til de fejldispositioner, der eventuelt måtte foreligge...."

I sin besvarelse af forespørgslen pegede handelsministeren (Baunsgaard) på, at den kgl. ballets medvirken havde været af meget stor betydning for den succes, Danmark opnåede ved arrangementerne i USA. Om udgiftsdækningen udtalte han bl. a.:

„Det er mig bekendt, at spørgsmålet om dækning af underskuddet af det kgl. teaters ledelse blev forelagt tilsynsrådet, hvor de politiske partier er repræsenteret. Fra ledelsens side fandt man det rimeligt at søge dækning for underskuddet i erhvervsfonden, idet man lagde vægt på, at balletturneen var et led i det samlede publicityfremstød til gavn for dansk eksport, og at en væsentlig del af underskuddet netop skyldtes, at turneens tidspunkt og rute måtte indpasses i de større planer. Tilsynsrådet delte denne opfattelse, og teatrets ledelse rettede herefter henvendelse til undervisningsministeren, der over for handelsministeren varmt anbefalede, at erhvervsfonden trådte til med de 1,2 mill. kr.

Handelsministeriet var imidlertid ikke sympatisk stemt for tanken herom, og under den videre behandling af sagen gav ministeriet udtryk for betænkeligheder. Dels fandt man i handelsministeriet, at en så betydelig udgift ville være en væsentlig belastning for fonden, der kun havde begrænsede midler til sin rådighed, og som var stærkt engageret i løsningen af andre opgaver, dels kunne der efter handelsministeriets opfattelse rejses tvivl om, hvorvidt lovens rammer var tilstrækkelig vide til at retfærdiggøre udgiften til en foranstaltning, der måske kunne siges at ligge på grænsen af, hvad loven tog sigte på.

Da undervisningsministeren og statsministeren, under hvis ledelse „Danmark i USA" var blevet gennemført, fandt, at det måtte vare naturligt under hensyn til hele karakteren af fremstødet, der havde været kommercielt betonet, at erhvervsfonden trådte til, accepterede handelsministeren [på daværende tidspunkt Lars P. Jensen] uanset sine betænkeligheder, at erhvervsfonden bidrog med det omtalte beløb, og gav den fornødne bemyndigelse hertil.

Sagen har været nævnt i det i henhold til erhvervsfondsloven nedsatte rådgivende udvalg, hvori erhvervsorganisationerne er repræsenteret, men udvalget er ikke afæsket nogen indstilling i sagen, da der jo var tale om et bidrag til den bredt anlagte manifestation i USA, som allerede var gennemført med erhvervenes tilslutning og i snævert samarbejde med disse."

I den efterfølgende forhandling deltog foruden spørgeren og handelsministeren: Dose (S), Weikop (KF), Helge Larsen (RV), Aksel Larsen (SF), Iver Poulsen (Uafh) og Harald Nielsen (V).

Sidstnævnte gjorde opmærksom på, at henvendelsen fra teatret angående anvendelse af midler fra erhvervsfonden til dækning af underskuddet ikke havde været forelagt tilsynsrådet til godkendelse.

Under debatten stillede Henry Christensen og Weikop følgende forslag om overgang til næste sag på dagsordenen:

„Idet folketinget finder, at beløbet på ca. 1,2 mill. kr. til dækning af underskuddet ved Den kgl. Ballets turné i 1960 burde være søgt dækket gennem sædvanlig bevillingslov fremfor ved anvisning på den i henhold til lov om Danmarks erhvervsfond oprettede særlige fond,

går tinget over til næste sag på dagsordenen."

Heroverfor stillede Dose og Helge Larsen følgende dagsordensforslag:

„Idet folketinget tager handelsministerens redegørelse til efterretning,

går tinget over til næste sag på dagsordenen"

og Aksel Larsen følgende:

Idet folketinget godkender den af handelsministeren foretagne disposition,

går tinget over til næste sag på dagsordenen.

Afstemningen, der foretoges i et efterfølgende møde, gav til resultat, at Doses og Helge Larsens dagsordensforslag vedtoges med 80 stemmer mod 73. De to andre dagsordensforslag var dermed bortfaldet.