Ved loven foretages følgende ændringer i de gældende bestemmelser om Ungdommens uddannelsesfonds forvaltning og virksomhed, jfr. lovbekendtgørelse nr. 191 af 11. maj 1960 (årbog 1959-60, side 429):

1) I lovbekendtgørelsens § 1 er stipendiebeløbet forhøjet fra 9 mill. kr. til 39 mill. kr. og lånebeløbet fra 9 mill. kr. til 24 mill. kr. Herudover anvendes 4 mill. kr. årligt som stipendier til elever, der forbereder sig til studentereksamen i gymnasieskolernes gymnasieklasser eller på anerkendte kursus til studentereksamen (tidligere var sidstnævnte bevilling kun på indtil 1 mill. kr., og den var beregnet til dækning af rejse- og opholdsudgifter for de pågældende elever). Endelig har paragraffen fået en tilføjelse, hvorefter uddannelsesfonden inden for et beløb af 4 mill. kr. kan refundere kommunerne udgifter til særlig vanskeligt stillede elever over den undervisningspligtige alder i 8. og 9. hovedskoleklasse og den 3-årige realafdeling.

Det samlede beløb til stipendier og lån kommer herved op på 71 mill. kr. mod tidligere 19 mill. kr. En mindre del af stigningen modsvares dog af, at nogle på finansloven optagne elevunderstøttelser og stipendier til gengæld skal bortfalde. For seminarieelever drejer det sig om ca. 2,7 mill. kr., for andre om ca. 1,7 mill. kr. Af praktiske grunde kan denne finanslovændring først gennemføres fra 1. april 1962, hvorfor man ved uddelingen i 1961-62 af fondens midler vil afkorte uddelingssummen med et beløb svarende til disse elevunderstøttelser.

2) Lovbekendtgørelsens § 2 ophæves. Den indeholdt en bestemmelse, hvorefter en part af tipstjenestens overskud skulle tilfalde Ungdommens uddannelsesfond. Ændringen betyder, at statskassen fremtidig må udrede det beløb, som tidligere blev afgivet af tipstjenesten. Loven om tipning er ændret i overensstemmelse hermed (jfr. den ovenfor under nr. 19 omtalte sag).

3) I lovbekendtgørelsens §§ 4 og 5 er foretaget nogle redaktionelle ændringer.

Nyordningen har virkning fra 1. april 1961.

I den ændrede affattelse (jfr. lovbekendtgørelse nr. 178 af 6. juni 1961) lyder lovbekendtgørelsens § 1 således:

"Af Ungdommens uddannelsesfond ydes til ubemidlede, dygtige og evnerige unge, der søger uddannelse ved offentligt anerkendte læreanstalter og fagskoler, i henhold til nærværende lov legater eller studielån til et samlet årligt beløb af 63 mill. kr., fordelt med 39 mill. kr. til stipendier og 24 mill. kr. til lån, idet det herved tilstræbes, at egnede og interesserede unge ikke af økonomiske grunde hindres i at påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse.

Herudover anvendes 4 mill. kr. årligt som stipendier til elever, der forbereder sig til studentereksamen i gymnasieskolernes gymnasieklasser eller på anerkendte kursus til studentereksamen.

Hvor hjemmets økonomi eller andre forhold i særlig grad taler derfor, kan kommuner yde stipendier til elever over den undervisningspligtige alder under disses skolegang i 8. hovedskoleklasse, 9. klasse og den 3-årige realafdeling ved statsskoler, kommunale skoler, private eksamensberettigede skoler og friskoler, således at fonden inden for et samlet årligt beløb af 4 mill. kr. refunderer 75 pct. af de af kommunerne til sådanne stipendier anvendte beløb."

Efter det af undervisningsministeren fremsatte lovforslag skulle stipendie- og lånebeløbet forøges med et noget mindre beløb end de 71 mill. kr. Forskellen skyldes bl. a., at man i folketinget vedtog, at seminarieelevernes stipendiebeløb skulle overføres fra finansloven til Ungdommens uddannelsesfond og samtidig forøges fra 2,7 mill. kr. til 8 mill. kr., ligesom stipendiebeløbene er blevet det på andre områder. Endvidere er beløbet forøget med 4 mill. kr. ved den ovenfor gengivne tilføjelse til § 1, der blev indsat i folketinget.

I bemærkningerne til lovforslaget anføres bl. a.:

„I forbindelse med den ved lov nr. 167 af 7. juni 1958 gennemførte ændring af lov nr. 171 af 24. maj 1955 om „Ungdommens uddannelsesfond"s forvaltning og virksomhed nedsattes et udvalg vedrørende de studerendes og videnskabsmændenes økonomiske vilkår, herunder deres beskatningsproblemer, idet det var hensigten at lade en tilbundsgående revision af bestemmelserne om uddannelsesfonden afvente dette udvalgs betænkning. Lovændringen i 1960, jfr. lovbekendtgørelse nr. 191 af 11. maj 1960, der gav fonden det nugældende grundlag, tilsigtede derfor først og fremmest en foreløbig regulering af bevillingerne. Der er herefter til rådighed årligt 9 mill. kr. til stipendier, 9 mill. kr. til studielån og indtil 1 mill. kr. til tilskud til dækning af rejse- og opholdsudgifter for gymnasieelever.

Udvalget har nu afgivet betænkning I: „De Studerendes økonomiske Vilkår", indeholdende materiale til indgående belysning af de studerendes økonomiske behov samt på grundlag heraf en fastlæggelse af principperne til fremme af formålet: „at egnede og interesserede unge ikke af økonomiske grunde hindres i at påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse".

Udvalget har foranstaltet en studentersociologisk undersøgelse, omfattende 10 700 aktive studerende ved de højere læreanstalter i København og i Århus, og har på dette grundlag bl. a. kunnet foretage meget indgående beregninger af, hvad de studerende behøver i direkte statsbevillinger for at opnå „fuld behovsdækning". Der sigtes hermed ikke mod „studenterløn", men mod ved statsstøtte at supplere de studerendes egne midler — hidrørende fra eget arbejde, støtte fra forældre og ægtefælle, andre legatmidler m. v. — for derved at sikre at trængende studerende, der efter vedkommende læreanstalts bedømmelse er i stand til at gennemføre et studium, får dækning af nødvendige leveomkostninger i studietiden.

Det findes principielt ønskeligt at undgå erhvervsarbejde som egentlig studiefinansieringskilde, men man tager dog ikke afstand fra ca. 1 måneds erhvervsarbejde årlig i studietiden; i opgørelsen af behovet er således indregnet, at de studerende ved eget erhverv i ca. 1 måned årlig opnår dækning af ca. 1 1/2 måneds leveomkostninger årlig.

Hvad angår økonomisk støtte fra forældrene har udvalget foretaget sine beregninger på grundlag af alternative forældreindtægtsgrænser (skattepligtig indkomst), således at det vejledende forudsættes, at forældre, hvis indtægt ligger under en vis grænse, ikke har mulighed for — generelt set — at bidrage økonomisk til barnets videregående uddannelse, medens man for forældreindtægter over denne grænse finder det muligt at afgive en vis procentdel af den overskydende indkomst til barnets uddannelse.

Udvalget har efter principielle overvejelser fundet det ønskeligt, at der ved uddelingen af fondens midler fremdeles følges et skønsprincip, således at der ikke skematisk opstår berettigelse til en vis støtte, når ganske bestemte krav med hensyn til trang og studieegnethed er opfyldt. Det beror således på vedkommende stipendienævns afvejelser, om egnethed og trang foreligger tilstrækkeligt godtgjort, og i hvilket omfang der bør ydes økonomisk hjælp. Den usikkerhed, der herved måtte opstå hos den enkelte studerende med hensyn til det økonomiske grundlag for studiet, vil mindskes i samme grad, som fondens understøttelsesbeløb nærmer sig det samlede accepterede understøttelsesbehov.

Udvalget har indgående drøftet, om støtten bør ydes i form af stipendier eller lån, og hvilket forhold der i givet fald bør være mellem de 2 støtteformer. I henhold til 1955-loven blev midlerne fordelt mellem stipendier og lån i forholdet 2:1. Denne fordelingsnorm ændredes ved 1958-loven til forholdet 1:1; denne norm opretholdtes ved lovændringen i 1960.

Udvalget går ind for fortsat at kombinere stipendie- og lånestøtte og når til det resultat, at det ved loven af 1955 oprindeligt givne forhold 2:1 er mest egnet til at fremme lovens formål. For den enkelte studerende bør låneandelen som hovedregel ikke overstige ca. 50 pct. af den samlede modtagne direkte støtte, og for langvarige uddannelser bør andelen ikke blive så stor, hvis erhvervsarbejde ønskes modvirket. Man vil fortrinsvis anbefale lånemidlerne anvendt mod slutningen af uddannelsen og finder, at låneandelen for den enkelte student rimeligt kan modsvare ca. 1 1/2 års studieomkostninger eller i alt ca. 6 000 kr. For de kortvarige studier bør lånebyrden dog som hovedregel ikke overstige 50 pct. af de samlede studieomkostninger.

Nærværende lovforslag tilsigter i videst muligt omfang at imødekomme udvalgets indstillinger om den direkte støtteordning gennem Ungdommens uddannelsesfond.

For så vidt angår seminarier og husholdningsseminarier har man i modsætning til tidligere fastsat låneandelen til en særlig sum, således at opdelingsforholdet for de områder, der er såvel stipendie- som låntagende, bliver 2:1

Den hidtidige bevilling til tilskud til gymnasieelever til dækning af rejse- og opholdsudgifter foreslås fremdeles stillet til rådighed som en særlig sum, men man foreslår, at der gives bevillingen en sådan størrelse, at der samtidig — foreløbig forsøgsmæssigt — heraf bliver mulighed for at yde nogen egentlig stipendiehjælp til særlig trængende gymnasieelever, der anses for egnede til gennemførelse af gymnasieuddannelsen."

Under lovforslagets behandling i folketinget drejede forhandlingerne sig for en stor del om pengenes fordeling og om, hvor stor en del af bevillingen der skulle anvendes til lån.

I det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, foreslog et flertal, at der skulle bevilges uddannelsesfonden et årligt beløb på 71 mill. kr, hvoraf 21 mill. kr. til ydelse af lån, mens venstres og det konservative folkepartis udvalgsmedlemmer foreslog 31,5 mill. kr. afsat til lån (halvdelen af bevillingen i henhold til § 1, stk. 1).

Flertallet foreslog endvidere, at paragraffen skulle have den ovenfor omtalte tilføjelse, hvilket nærmere begrundedes i betænkningen. I denne hedder det videre:

„Under udvalgsbehandlingen har man endvidere drøftet spørgsmålet om indtægtsgrænser for opnåelse af støtte. Flertallet ønsker at fremhæve, at en indtægtsgrænse — f. eks. som nævnt i betænkningen om de studerendes økonomiske vilkår en for forældrene ansat indkomst på 15 000 kr. — kun bør være vejledende, således at der bliver mulighed for at tage hensyn til den enkelte studerendes forhold i øvrigt.

Flertallet opfordrer ministeren til at lade foretage en undersøgelse af det område, der ligger uden for betænkningen om de studerendes økonomiske vilkår."

I en særudtalelse anfører mindretallet:

„Et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) har i fuld erkendelse af den betydning, formålet for „Ungdommens uddannelsesfond" har, lagt stærkt vægt på, at enighed kunne være opnået om lovforslaget, og beklager derfor, at der ikke fra flertallets side har været vist forhandlingsvilje over for de ønsker, mindretallet har fremsat.

Mindretallet kan tilslutte sig ønsket om at føre seminarieeleverne ind under uddannelsesfonden og kan medvirke til det herom stillede forslag.

Mindretallet finder, at der — når henses til den i lovforslaget indeholdte betydelige udvidelse af det beløb, der stilles til rådighed — ikke er tilstrækkelig begrundelse for at ændre den under den gældende lov eksisterende norm, der fordeler midlerne med halvdelen til lån og halvdelen til legater. Da mindretallet finder det rigtigt, at en væsentlig del af de midler, der administreres af uddannelsesfonden, ydes som lån, har mindretallet søgt at opnå tilslutning til en ændring af lovforslagets fordeling. Mindretallet har som et forsøg på at opnå enighed i udvalget foreslået en opretholdelse af den hidtidige fordeling mellem legater og lån, hvorved legatmassen vil stige til mere end det tredobbelte.

Mindretallet må af hensyn til konsekvenserne af det af flertallet stillede forslag om tilføjelse af et nyt stk. 3 til lovens § 1, hvorefter uddannelsesfonden skal yde støtte til en del unge i aldersgruppen 14-18 år, modsætte sig det nævnte forslag. Såfremt der af staten skulle ydes støtte til de af den foreslåede bestemmelse omfattede grupper, måtte dette efter mindretallets opfattelse ske ved ændringer af skattelovgivningens regler om børnetilskud, og mindretallet må derfor mene, at et så principielt forslag burde have foreligget allerede ved lovforslagets fremsættelse, så det kunne være blevet underkastet en 1. behandling.

I anledning af flertallets bemærkninger om den ovenfor anførte indtægtsgrænse skal mindretallet udtale, at man finder det urimeligt og imod lovens formål ved administrationen af midlerne at fastsætte en indtægtsgrænse baseret på de studerendes forældres økonomiske vilkår. Afgørende ved fordelingen af uddannelsesfondens midler må alene være ansøgernes kvalifikationer, herunder de studerendes egen økonomiske trang."

Ved 2. behandling vedtoges flertallets ændringsforslag, mens mindretallets forkastedes.

Mellem 2. og 3. behandling nåedes der i udvalget enighed om at overføre 3 mill. kr. fra den del af midlerne, der vedrører stipendier, til ydelse af lån. I den af udvalget afgivne enstemmige tillægsbetænkning hedder det i øvrigt:

„Udvalget har på ny drøftet spørgsmålet om betingelserne for opnåelse af støtte og finder anledning til at bemærke, at der ved tildeling bl. a. bør lægges vægt på den studerendes økonomiske behov, uden at dette dog kan fastslås gennem på forhånd fastlagte indtægtsgrænser.

Udvalget har endvidere ønsket at fremhæve, at man ved forhøjelsen af bevillingen til gymnasieelever fra 1 mill. kr. til 4 mill. kr. ikke mere ønsker at binde støtten alene til elever, der er nødt til at gennemføre gymnasieuddannelsen andetsteds end i hjembyen, hvilket navnlig vil få betydning for kostskoleelever."

I den i overensstemmelse med ændringsforslaget i tillægsbetænkningen ændrede affattelse af lovforslaget vedtoges dette enstemmigt, idet de uafhængige afholdt sig fra at stemme.