Ved lov nr. 100 af 25. marts 1959 om ændring i lov om sygehusvæsenet m. v. (årbog 1958-59, side 200) blev det bestemt, at sygehusloven i sin helhed skulle forelægges folketinget til revision i folketingsåret 1960-61. Med henblik på denne revision blev en række forskellige spørgsmål, særlig om beregningsgrundlaget for sygehustilskuddet og om dettes fordeling, indgående overvejet i indenrigsministeriet og sygehusrådet. På baggrund bl. a. af den fortsatte stigning i udgifterne ved sygehusdriften fremsatte sygehusrådet forslag om en forhøjelse af procentsatsen for statens tilskud. Under hensyn til de foretagne ændringer i den kommunale beskatning m. v. og de deraf følgende lettelser for de sygehusejende kommuner mente regeringen imidlertid ikke at burde foreslå en sådan forhøjelse. Nærværende lov indeholder derfor kun mindre afvigelser fra den hidtil gældende sygehuslov.

Sygehuslovens kapitel I (§§ 1-7), der indeholder almindelige bestemmelser, er i hovedsagen uændrede, bortset fra at man har frafaldet kravet om, at regulativer for sygehusenes administrative ordning skal godkendes. Fremtidig vil det være tilstrækkeligt, at sådanne regulativer tilstilles indenrigsministeriet til underretning.

Mere væsentlige ændringer er foretaget i kapitel II (§§ 8-16) vedrørende tilskudsbestemmelser m. v.

Det årlige tilskud til nedbringelse af kommunernes udgifter til drift af sygehuse skal dog vedblivende beregnes til 60 pct. af samtlige kommuners nettoudgifter til drift af sygehuse. Det ordinære tilskud, der udbetales i 4 årlige rater, beregnes af tekniske grunde på grundlag af udgifterne 2 år tidligere, således at f. eks. udgifterne i regnskabsåret 1959-60 er beregnet på grundlag af udgifterne i 1957-58. For at imødekomme et ønske fra kommunal side om, at grundlaget for refusionen rykkes frem, bestemtes det i loven af 1959, at der som en midlertidig ordning i regnskabsårene 1959-60 og 1960-61 ud over det ordinære sygehustilskud skulle ydes kommunerne et mertilskud, der skulle udbetales henholdsvis 15. marts 1960 og 15. marts 1961. I 1959-60 udgjorde mertilskuddet halvdelen af det beløb, der ville være ydet kommunerne, hvis det samlede tilskud var blevet beregnet ud fra kommunernes sygehusudgifter i 1958-59 i stedet for i 1957-58. I 1960-61 ydedes det fulde mertilskud, der fremkom, når udgifterne i 1959-60 blev lagt til grund.

Den i 1960-61 gennemførte „fulde fremrykning" af refusionsgrundlaget er nu gjort permanent. Der vil herefter fremtidig hvert år blive ydet foreløbige tilskud og den 15. marts et resttilskud, så at det samlede tilskud fremtræder som beregnet på grundlag af udgifterne i regnskabsåret umiddelbart forud for anvisningsåret.

For i et vist omfang at afbøde den forskydning af amtskommunernes likviditetsmæssige stilling, der er en følge af lov nr. 33 af 18. februar 1961 om den amtskommunale beskatning, foretog man under lovforslagets behandling i folketinget den ændring, at sygehustilskuddet, der hidtil har været afregnet 15. juni, 15. september, 15. december og 15. marts, fremtidig skal afregnes 1. april, 1. juli, 1. oktober og 1. december samt 15. marts.

Efter den hidtil gældende lov fordeltes tilskuddet mellem de sygehusejende kommuner med halvdelen i forhold til antallet af indbyggere og halvdelen efter antallet af sygedage. I overvejelserne om lovens revision har et af hovedpunkterne været de fra kommunal side fremsatte ønsker om en forøgelse af tilskuddet til de kommuner, hvis sygehuse er mere udbyggede og derfor mere bekostelige i drift. For at imødekomme dette ønske har man i overensstemmelse med sygehusrådets indstilling fikseret indbyggertilskuddet således, at der fremtidig ydes hver kommune et tilskud på 30 kr. pr. indbygger. Dette tal svarer til det for regnskabsåret 1960-61 beregnede tilskud pr. indbygger afrundet til nærmeste kronebeløb. Fremtidige stigninger i sygehustilskuddet — forårsaget af stigning i sygehusudgifterne — vil herefter blive fordelt i forhold til antallet af sygedage. En sådan fordeling vil noget mere end den hidtidige sikre den enkelte kommune andel i sygehustilskuddet i forhold til størrelsen af kommunens samlede udgifter til sygehusdrift. Fikseringen skal første gang have virkning for tilskuddet i 1961-62. Virkningen af denne ændring i fordelingsreglerne for tilskuddet forventes dog de første år at blive ret ringe.

Som noget nyt er i § 9 indføjet en bestemmelse om, at der kan ydes et vist sygedagstilskud for patientdage på fødeklinikker (fødehjem), når vedkommende klinik eller hjem er godkendt af sundhedsstyrelsen og den indgår som led i sygehusvæsenet enten således, at den drives af en kommune, eller der er truffet aftale om indlæggelsesret for kommunens regning. Hidtil har tilskud til sygedage i forbindelse med fødsler kun været ydet, når det drejede sig om fødsler på kommunale sygehuse eller på private sygehuse, hvor indlæggelse skete efter overenskomst med vedkommende kommune. De ny regler herom stemmer med et forslag i den betænkning, som i sin tid blev afgivet af det af indenrigsministeriet nedsatte udvalg vedrørende fødselshjælp. Bestemmelsen ligger endvidere på linje med ønsker, der flere gange har været rejst bl. a. fra Dansk Kvindesamfund, og som tidligere har været draget frem i folketinget.

I kapitel III (§§ 17 og 18) vedrørende sygehusrådet er kun foretaget en enkelt formel ændring.

Derimod fik kapitel IV (§§ 19-23), der omhandler ikrafttrædelsesbestemmelser m. v., under sagens behandling i folketinget en væsentlig tilføjelse, der er optaget i loven som ny § 20 og lyder således:

„Til amts- og købstadkommuner samt de i § 1 omhandlede flækker, der i finansåret 1961-62 i henhold til tilskudsbestemmelserne i kapitel II ikke måtte opnå en dækning på mindst 55 pct. af de tilskudsberettigende nettoudgifter i regnskabsåret 1960-61, jfr. § 9, udbetales der af statskassen i nævnte finansår et supplerende tilskud, således at de opnår en dækning på 55 pct.

Til Københavns og Frederiksberg kommuner udbetales i finansåret 1961-62 et supplerende tilskud af tilsvarende størrelse som det samlede tilskud, som i medfør af stk. 1 udbetales de i dette stykke nævnte kommuner. Det supplerende tilskud fordeles mellem Københavns og Frederiksberg kommuner i forhold til størrelsen af de beløb, som ville være ydet, såfremt reglerne i stk. 1 var kommet til anvendelse.

De i stk. 1 og 2 omhandlede tilskud afregnes den 15. marts 1962."

Desuden bestemtes det, at loven skal forelægges til revision i folketingsåret 1961-62.

Som begrundelse for den ny § 20 anføres i betænkningen fra det udvalg, som havde lovforslaget til behandling:

„Under udvalgsbehandlingen er der peget på, at sygehuslovens tilskudssystem giver en uensartet fordeling af statstilskuddet, således at bl. a. visse amts- og købstadkommuner får en forholdsvis lav procentvis dækning af deres tilskudsberettigende nettoudgifter til sygehusvæsenet. Gennem et supplerende tilskud som foreslået vil hver enkelt amts- og købstadkommune i finansåret 1961-62 opnå en dækning svarende til mindst 55 pct. af nettoudgifterne til sygehusvæsenet. Til Københavns og Frederiksberg kommuner foreslås i 1961-62 ydet et supplerende tilskud af samme størrelse som det samlede supplerende tilskud til amts- og købstadkommunerne.

Udgifterne for statskassen ved de foreslåede supplerende tilskud anslås til 4,6 mill. kr."

Bortset fra dette beløb opgjorde indenrigsministeren ved lovforslagets fremsættelse dets finansielle virkninger således:

„I 1959-60 udgjorde sygehustilskuddet — heri medregnet mertilskuddet — 220,2 mill. kr., og i 1960-61 vil det samlede tilskud komme op på 272,2 mill. kr. Hvis man regner med en procentvis stigning i sygehusudgifterne fra 1959-60 til 1960-61 på ca. 10 pct., vil de samlede tilskudsberettigende nettoudgifter i 1960-61 andrage ca. 500 mill. kr. Ifølge forslaget vil tilskuddet i 1961-62 udgøre 60 pct. heraf, ca. 300 mill. kr., hvoraf ca. 272,2 mill. kr. ydes som foreløbigt tilskud, og resten, ca. 27,8 mill. kr., vil blive anvist kommunerne den 15. marts 1962."

Lovforslaget mødte i folketinget overvejende tilslutning, omend flere af ordførerne ønskede tilskudsreglerne gjort til genstand for en mere vidtgående revision.

I udvalgets betænkning udtales i overensstemmelse hermed: „Udvalget har peget på, at fordelingsgrundlaget for tilskuddene ikke kan betegnes som tilfredsstillende, og udvalget opfordrer derfor indenrigsministeren til at søge frem til nye retningslinjer, inden loven næste år skal revideres.

Det er udvalgets opfattelse, at de kommuner, hvis sygehuse er moderne og godt udbyggede, i højere grad bør tilgodeses ved tilskudsfordelingen.

Udvalget må understrege, at den hjælp, der efter nedenstående ændringsforslag nr. 3 [vedrørende den nye § 20] ydes visse kommuner, kun er en rent midlertidig foranstaltning, som må ventes afløst ved nye retningslinjer for en fremtidig fordeling."

I den ændrede affattelse vedtoges lovforslaget enstemmigt.