Loven, ved hvilken der foretages en ændring af den amtskommunale beskatning og udskrivning, gennemførtes i forbindelse med følgende love:
a. lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (se nærmest efterfølgende sag), ved hvilken der gennemførtes stærkt ændrede regler for den kommunale ejendomsbeskatning,
b. lov om statens overtagelse af visse kommunale udgifter m. m. (se nedenfor under nr. 41), hvorved staten overtog den købstad- og amtskommunerne påhvilende andel af udgifterne til mødrehjælp, beneficerede sager, afsoning af underholdsbidrag og omskrivning af realregistre samt af udgifterne i henhold til lovgivningen om smitsomme sygdomme hos husdyr,
c. lov om ændring i lov om invalide- og folkepension og lov om pension og hjælp til enker m. fl. (se nedenfor under nr. 57), hvorved staten overtog kommunernes direkte andele i folke- og enkepensionsudgifterne, og
d. lov om ændring i lov om afgift af spiritus, vin og øl (se ovenfor under nr. 16), hvorved staten overtog den kommunerne hidtil tilkommende andel af disse afgifter.
Ved lovens § 1, stk. 1, bestemmes, at det beløb, der ifølge det af amtsrådet vedtagne overslag vil være at udskrive som skat til amtskommunen, skal tilvejebringes dels ved udskrivning af grundskyld og ejendomsskyld i henhold til reglerne i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (ejendomsskatteloven), dels ved ligning på de kommuner, hvori der svares ejendomsskat til amtskommunen.
Da den amtskommunale ejendomsskyld i henhold til reglerne i den kommunale ejendomsskattelov er fikseret, bestemmes det i paragraffens stk. 2 og 3, at det beløb, der fremkommer ved fra det samlede udskrivningsbeløb at fratrække indtægterne ved den fikserede ejendomsskyld, skal udskrives med halvdelen som grundskyld og resten ved direkte ligning på kommunerne. Dersom det beløb, der herefter skal udskrives som grundskyld, overstiger 14 promille af den afgiftspligtige grundværdi af de i amtskommunen beliggende ejendomme, udskrives den amtskommunale grundskyld dog kun med 14 promille. På grund af dette loft over grundskyldpromillen kan det beløb, der skal udskrives som grundskyld, blive mindre end halvdelen, og omvendt kan det beløb, der bliver til rest til ligning direkte på kommunerne, blive større end halvdelen af det beregnede udskrivningsbeløb ÷ indtægterne ved ejendomsskyld.
Det beløb, der herefter skal pålignes kommunerne, pålignes disse med:
1) halvdelen i forhold til summen af de til hver kommune afgiftspligtige grundværdier i det foregående skatteår og 2) halvdelen i forhold til summen af de indkomstansættelser, der i henhold til § 8 i lov vedrørende personlig skat til kommunen i hver af de pågældende kommuner i det foregående skatteår har været lagt til grund for ligningen af skat til opholdskommunen. I den nævnte sum medtages de i henhold til sømandsskattelovens § 14 opgjorte indkomster for sømænd.
Ved lovens § 2, stk. 2, bestemmes, at det i skattekvitteringerne skal anføres, hvor stor en procentdel af den enkelte kommunes udskrivning der udgøres af bidraget til amtskommunen.
Lovforslaget gennemførtes alene med tilslutning fra regeringspartierne, hvorimod venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget i dettes betænkning stillede ændringsforslag om en helt ny ordning, der tog sigte på en fuldstændig omlægning af den amtskommunale beskatning fra ejendomsskatter til indkomstskat.
I forbindelse med en sådan omlægning, hvorved det konjunkturbestemte statstilskud til nedsættelse af den amtskommunale grundskyld for landbrugsejendomme ville bortfalde, foreslog de to partier, at der skulle ydes et direkte statstilskud på 100 mill. kr. til amtskommunerne.
Efter ændringsforslagene skulle hele den amtskommunale udskrivning, der resterede efter ydelsen af statstilskuddene, pålignes sognekommunerne i forhold til summen af de skattepligtige indkomster i det foregående skatteår og af kommunerne udskrives som indkomstskat.
Det tilsvar, der herefter skulle pålignes den enkelte sognekommune, skulle af denne udskrives som indkomstskat sammen med det beløb, der efter kommunens overslag skulle udskrives som almindelig kommunal indkomstskat.
Socialistisk folkepartis medlem af udvalget, der ikke stillede ændringsforslag, udtalte i betænkningen, at selv om han kunne tiltræde en del af de tanker, regeringens forslag gav udtryk for, måtte han dog nære betænkeligheder over for andre dele af lovkomplekset. I øvrigt fandt han, at der havde været for lidt tid til forslagenes behandling, hvorfor hans parti måtte forbeholde sig sin stilling.
Efter at de af venstre og konservative stillede ændringsforslag var blevet forkastet ved lovforslagets 2. behandling, blev dette med enkelte mindre ændringer ved 3. behandling vedtaget med 80 stemmer (S og RV) mod 11 (Uafh. samt venstremanden Foged og de konservative medlemmer Juul Madsen, Poul Møller, Reedtz-Thott, Thestrup og Gertie Wandel), mens 43 medlemmer undlod at stemme.