Ved loven foretages en sammenfattende ajourføring og modernisering af den hidtidige lovgivning om sandflugtens bekæmpelse, hvis ældste gældende bestemmelser var at finde i love fra 1857 og 1867 suppleret med bestemmelser i love fra 1921 og 1935.

Ifølge § 1 fredes strandbredden langs Skagerrak og Vesterhavet i Hjørring, Thisted, Ringkøbing og Ribe amter samt på Rømø, endvidere klitstrækninger og andre langs disse beliggende arealer inden for 100 meter regnet fra nævnte strandbreds inderste grænse samt klitstrækninger og andre arealer, der allerede ved lovens ikrafttræden var inddraget under fredning, og endelig kan ifølge § 8 et areal inddrages under fredning, hvis en ejer ikke opfylder de pålæg, som er givet til sandflugtens bekæmpelse, eller hvis han efter meddelelse af et sådant pålæg selv fremsætter begæring om fredning.

Visse af de fredede strækninger undergives ved § 1, stk. 2, bestemmelser om en periodisk revision af fredningsgrænserne; dette gælder dog kun, hvor der er fare for sandflugt, og fredningen kan aldrig udstrækkes til arealer, der ligger mere end 500 m fra strandbredden.

På de fredede arealer foretager klitmyndighederne ifølge § 4 de nødvendige foranstaltninger til sandflugtens dæmpning.

Angående adgangen til bebyggelse m. m. findes i § 5 følgende bestemmelser:

§ 5. På fredede strækninger må der ikke opføres bygninger eller anbringes andre indretninger, der er bestemt til beboelse, udsalgssted eller lignende. Når særlige forhold taler derfor, kan klitmyndighederne meddele undtagelse herfra.

Tilbygning til eller ombygning af eksisterende bygninger eller indretninger af den i stk. 1 nævnte art må ikke finde sted uden samtykke fra klitmyndighederne. Det samme gælder genopførelse i væsentligt ændret skikkelse.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på de for fiskerierhvervet nødvendige tørrepladser, ophalingsspil, pakhuse, redskabshuse, ishuse og faresignalstationer, medmindre de tillige benyttes til beboelse.

I § 6, stk. 1, gives der for fredede strækningers vedkommende et forbud mod fjernelse eller beskadigelse af træer, planter eller indretninger, som tjener til sandflugtens dæmpning, anbringelse af hegn eller andre afspærringer, græsning, afbrænding af hede, kvas eller lignende og kampering samt gravning, der kan fremme sandflugt. Reglen gælder ikke for arealer, der ved lovens ikrafttræden benyttes landbrugsmæssigt, og klitmyndighederne kan i øvrigt tillade afvigelse fra forbuddet, når særlige forhold taler derfor.

Bestemmelserne om adgang til og færdsel på fredede strækninger findes i § 6, stk. 2-5, der lyder således:

Klitmyndighederne kan give offentligheden adgang til færdsel til fods og ophold af kortere varighed på fredede strækninger. Ejeren af en strækning, til hvilken der således er givet offentligheden adgang, kan dog, for så vidt angår den del af strækningen, der ligger nærmest ved beboede bygninger, forbyde offentlig færdsel uden for vej, sti eller strandbred. Arealets nærmere udstrækning skal godkendes af klitmyndighederne.

Klitmyndighederne kan af hensyn til fare for sandflugt forbyde offentlig færdsel og ophold på fredede strækninger.

Endvidere kan klitmyndighederne af hensyn til fare for sandflugt fastsætte forbud eller indskrænkninger vedrørende arealernes benyttelse. Privat færdsel og jagt kan dog kun forbydes i det omfang, det er nødvendigt for sikring af dæmpningsforanstaltninger.

Klitmyndighederne kan påbyde, at veje og stier på fredede strækninger nedlægges. Dette kan dog kun ske, for så vidt der er anden fornøden adgang til de lodder, nedlæggelsen vedrører. På fredede strækninger må nye veje eller stier ikke anlægges uden klitmyndighedernes tilladelse.

Ved § 9 gives der landbrugsministeren bemyndigelse til inden for et på hvert års finanslov nærmere fastsat beløb at købe og til ved mageskifte at erhverve heder, klitter eller andre uopdyrkede jorder samt i øvrigt mellemliggende eller tilgrænsende mindre arealer til beplantning med skov eller til indretning af kamperingspladser og lignende anlæg eller anden anvendelse som rekreative områder for befolkningen.

Reglerne om klitmyndighedernes organisation og kompetencefordeling er indeholdt i §§ 10-14, og i §§ 15-19 gives en række almindelige bestemmelser, herunder bestemmelser om anke, vederlag, udgifternes dækning og om straf for overtrædelse af lovens bestemmelser.

Det fremsatte lovforslag var ifølge landbrugsministerens udtalelser ved fremsættelsen i overensstemmelse med det i folketingsåret 1959-60 fremsatte forslag til klitlov (årbog 1959-60, side 465), idet der dog var foretaget visse ændringer efter forhandling mellem ministeren og det da nedsatte udvalg. Til disse ændringer hørte også en ændring af titlen, idet betegnelsen „lov om sandflugtens bekæmpelse" angiver lovens formål tydeligere end betegnelsen „klitlov".

Lovforslaget, der under behandlingen i folketinget kun undergik mindre væsentlige ændringer, vedtoges ved 3. behandling enstemmigt med 122 stemmer.