Ved loven stilles i overensstemmelse med reglerne i § 17, stk. 1, i statshusmandsloven de fornødne midler til rådighed for udlån i henhold til denne lov for finansåret 1961-62.

De i lovens § 1 anførte rådighedsbeløb er uændrede i forhold til den for det foregående år gældende udlånslov.

Derimod er der i § 2 foretaget en forhøjelse af de hidtil gældende satser for jordkøbslån, byggelån, etableringslån, lån til omlægning til gartneridrift og lån til opførelse af nye bygninger til nye selvstændige gartnerier og havebrug, specielt til opførelse af drivhuse.

Maksimumslånene til jordkøb er således forhøjet med 2 000 kr. og udgør herefter til almindelige husmandsbrug 22. 000 kr., undtagelsesvis 26 000 kr., og til gartnerier og havebrug 12 000 kr., undtagelsesvis 15 000 kr.

Maksimumsbeløbene for byggelån er forhøjet med 1 000 kr. og udgør herefter for almindelige husmandsbrug 63 000 kr, for større brug dog 66 000 kr., undtagelsesvis 71 000 kr., og til stamparceller ligeledes 71 000 kr. For lån til bygninger til nye selvstændige gartnerier og havebrug er der dog sket en forhøjelse på 6 000 kr., således at disse lån nu kan udgøre indtil 59 000 kr.

Maksimumsbeløbene for etableringslån er forhøjet med 700 kr. til 7 700 kr., og endelig er maksimumsbeløbene for lån til omlægning til gartneridrift forhøjet med 2 000 kr. til 12 000 kr., i særlige tilfælde 18 000 kr.

Endvidere indeholder loven enkelte bestemmelser, der tager sigte på dels en administrativ forenkling med hensyn til terminsopkrævningen, inden lånet er fuldt udbetalt, dels en nærmere klarlæggelse af tidspunktet for spærreprioritetens ophør.

Endelig er der indsat enkelte bestemmelser, der virker som ændringer i statshusmandsloven.

For det første er der tilvejebragt udtrykkelig hjemmel for administrationen til i forbindelse med ydelse af tillægslån at kræve konvertering af de ældre i låntagers ejendom indestående statshusmandslån.

For det andet er der indsat en bestemmelse om fastsættelse af retningslinjer for nedsættelse eller eftergivelse af det tilsvar for renteefterbetaling, som ifølge statshusmandsloven påhviler en låntager, for så vidt han har haft rentefrihed for en del af lånet og statens efterbetalingskrav er hjemlet i lånedokumentet. Der tages herved sigte på tilvejebringelse af et sæt bestemmelser, der kan sikre en mere ensartet behandling med hensyn til efterbetalingskravets rækkevidde henholdsvis ved ejerskifter og ved frivillig konvertering udenfor ejerskiftetilfælde.

Herudover er der dog som noget helt nyt endvidere åbnet adgang til ud over det almindelige lånebeløb til byggeri at bevilge et yderligere lånebeløb på indtil 7 000 kr. i de tilfælde, hvor husmandsbruget straks ved opførelsen forsynes med de mere påkrævede tekniske installationer, såsom trykvandsforsyning, vandkloset, brusebad, septictank m. m. samt evt. centralvarme.

Lovforslaget fik i folketinget tilslutning fra socialdemokratiet, venstre, det radikale venstre og socialistisk folkeparti, mens det konservative folkepartis ordfører, Niels Ravn, gik imod og under 1. behandlingen trak sit partis stilling op på følgende måde:

„Jeg skal slutte med at fastslå, at det efter det konservative folkepartis opfattelse ikke er flere nye enheder, dansk landbrug har brug for, hverken af befolkningsmæssige eller erhvervsmæssige grunde. Det, det danske landbrug har brug for i dag, er en bedre rentabilitet, og det opnås ikke ved at oprette flere for små brug, som der er ingen eller i alt fald for få ansøgere til, men derimod ved at gøre de bestående for små brug større ved nedlægninger og sammenlægninger i langt større omfang, end det i dag er tilfældet. Til at medvirke ved denne opgave er det konservative folkeparti rede."

Også de uafhængiges ordfører, Bækgaard, gik imod og ønskede loven ændret, således at reglerne om lån til gartneri, frugtavl og havelodskolonier blev optaget i en særlig lov, og at selve loven om udlån til statshusmandsbrug blev ophævet eller erstattet med en lov, der kunne tjene som midlertidig støtteforanstaltning for sammenlægning af urentable små brug.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 106 stemmer (S, V, RV og SF) mod 21 (KF og Uafh.), idet 1 grønlandsk medlem hverken stemte for eller imod.