Loven har følgende indhold:

„Landbrugsministeren bemyndiges til i finansårene 1961-62 – 1969-70 at lade foretage en udbygning og ombygning m. v. af den kgl. veterinær- og landbohøjskole overensstemmende med de af højskolens arkitekter forelagte, af landbrugsministeriets byggeudvalg vedrørende højskolen tiltrådte forslag med visse ændringer.

Endvidere bemyndiges ministeren til snarest at erhverve de for etablering af en veterinær- og landbohøjskole ved Odense nødvendige arealer og til at forberede og påbegynde opførelse af en sådan skole."

Forslag til lov om udbygning og ombygning m. v. af den kgl. veterinær- og landbohøjskole har tidligere været fremsat i folketingsårene 1958-59 og 1959-60, se årbog 1958-59, side 475, og årbog 1959-60, side 465. Men medens der ved de tidligere fremsatte lovforslag var regnet med fuld udbygning af skolen, svarende til en udgift på ca. 85-90 mill. kr., var der i det tredje og sidste lovforslag regnet med en reduktion af projektet, således at udgifterne ved det reducerede byggeprogram efter beregningerne kun skulle beløbe sig til ca. 60 mill. kr.

Årsagen til denne reduktion var, at det ikke i de to tidligere folketingsår var lykkedes at opnå enighed om eller blot flertal for en udbygning på landbohøjskolens nuværende arealer på Frederiksberg. Det blev således fra flere sider gjort gældende, at højskolen af hensyn til undervisningens landbrugsfaglige karakter burde ligge på landet.

Heroverfor hævdede hele den sagkundskab, der stod til ministerens rådighed, at en udbygning på højskolens nuværende arealer ville give den for skolens trivsel bedste løsning.

Da imidlertid undervisningsforholdene og pladsforholdene i øvrigt på den nuværende landbohøjskole krævede ændringer og forbedringer, fremsatte landbrugsministeren sit lovforslag om et reduceret byggeprogram, hvorom han bl. a. bemærkede følgende ved fremsættelsen:

„Da der, så vidt jeg kan se, ikke fra anden side er fremført virkelig tungtvejende argumenter for en flytning — bortset fra egnsprægede — har jeg set mig nødsaget til endnu en gang at fremsætte forslag om udbygning på stedet bortset fra nogle mindre forskningsvirksomheder, der kan anbringes på Højbakkegård.

For imidlertid ikke at afskære muligheden for, at der engang i fremtiden kan vokse en ny landbohøjskole op andetsteds i landet, således som det i sin tid skete med hensyn til Århus universitet, går det nu fremsatte forslag ud på en væsentlig mindre udbygning end tidligere foreslået. Det nu fremsatte forslag tilsigter at skabe forsvarlige forhold for den forskning, der for tiden foregår, og for en undervisning af det antal elever, der kan påregnes i den nærmeste fremtid. Det overlades således til fremtiden, om et senere behov for plads som følge af vækst i forskningsarbejdet eller elevantallet skal tilgodeses på Frederiksberg eller andetsteds i landet."

Ved 1. behandling af dette lovforslag viste der sig dog stadig at være betydelig uenighed om højskolens fremtidige placering, og uenigheden gik i høj grad på tværs af partilinjerne.

Under udvalgsbehandlingen fremskaffedes imidlertid en prognose for det fremtidige antal studerende ved højskolen, og denne prognose, der optryktes som bilag til udvalgets betænkning, viste, at der inden for de kommende tyve år måtte regnes med en væsentlig stigning i antallet af studerende, således at der endog kunne være mulighed for en fordobling af det nuværende elevantal.

Herefter skabtes der i udvalget et flertal bestående af socialdemokratiets, det radikale venstres og socialistisk folkepartis medlemmer for at foretage den foreslåede reducerede udbygning samtidig med at en ny skole forberedtes og påbegyndtes, og flertallet gik ind for, at denne nye skole skulle ligge ved Odense.

Venstres og det konservative folkepartis medlemmer indtog derimod en stilling, der fremgår af følgende udtalelse i udvalgets betænkning:

„Et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) udtaler, at det meget gerne ville have medvirket til bygning af en ny veterinær- og landbohøjskole ved Odense, men da flertallet fastholder kravet om en samtidig udbygning på Frederiksberg, ud over hvad mindretallet mener er nødvendigt for at give rimelige og forsvarlige vilkår for uddannelse og forskning, indtil den nye skole tages i brug, kan mindretallet ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse. Mindretallet vil i øvrigt nærmere motivere sin stilling ved lovforslagets 2. behandling."

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 90 stemmer mod 10, idet 45 medlemmer undlod at stemme.