Forslaget til folketingsbeslutning var i nøje overensstemmelse med tilsvarende forslag, der fremsattes 8. april 1960

Det fremsattes på forslagsstillernes vegne af Thisted Knudsen (V), der påpegede, at forslaget havde to hovedformål: for det første at modernisere beskatningsgrundlaget i landkommunerne, således at udskrivningen på fast ejendom begrænses, for det andet at nedsætte den samlede kommunale beskatning væsentligt.

„Jeg ved vel, at regeringen i øjeblikket er inde i overvejelser angående den amtskommunale beskatning. Jeg ved også, at den højtærede statsminister i åbningstalen i oktober måned i år bebudede, at det var regeringens hensigt at fremsætte forslag om fuld statsrefusion af folkepensionsudgifterne.

Når det konservative folkeparti og venstre alligevel har anset det for formålstjenligt på nærværende tidspunkt at fremsætte dette forslag, skyldes det, at vi er af den opfattelse, at en ordning af den kommunale ejendomsskat ikke bør vente længere. Til støtte herfor vil jeg gerne have lov til at understrege, så kraftigt som jeg kan det, for det første, at skal en ordning træde i kraft inden for en rimelig tid, må finansåret være afgørende ....

For det andet har landbruget efter vor opfattelse krav på nu at blive hørt i denne sag. Gang på gang har erhvervet henvendt sig både til regering og folketing med ønske om dybtgående ændring i beskatningen af landbrugsejendomme, og der er jo ikke noget at sige hertil, når man tager hele udviklingen i betragtning. Betragter man blot de faste skatter for landbrugets vedkommende, ser vi, at disse i tiåret 1950-60 er steget fra 161 mill. kr. årlig til 269 mill. kr. årlig. Dette har fundet sted på et tidspunkt, hvor udgifterne for erhvervet er steget med ca. 45 pct. og indtægterne med kun ca. 10 pct. Dette har fundet sted i en periode, hvor forrentningsprocenten for landbrugserhvervet faktisk er halveret. Man har derfor lov til at spørge, hvilket andet erhverv en regering turde byde en skattepolitik af den beskaffenhed. Altså også ud fra den betragtning, at landbruget har krav på en ordning nu, fremsætter vi dette forslag til folketingsbeslutning.

Det tredje synspunkt, vi gør gældende, er bolighensynet. I Københavns amt og i landets øvrige amter mærker man bølgerne af den stigende faste kommunale beskatning, og der kan efter vor opfattelse ikke være noget rimeligt eller retfærdigt i at underkaste boligen et beskatningssystem, der år efter år medfører, at amtskommuner og sognekommuner efter stigende udgiftsbehov udskriver skat på boligen. Også af denne grund ønsker vi en øjeblikkelig modernisering af hele beskatningsforholdet.

Det fjerde, jeg gerne vil nævne i denne forbindelse, er, at der næppe er nogen tvivl om, at når vi når frem til den 1. april og de nye budgetter i amts- og sognekommuner skal til at virke, vil det over alt i det ganske land betyde nye stigninger i kommunernes udgifter og dermed stigende skatteudskrivning også på fast ejendom. Lad mig komme med blot ét eksempel. Der er mange i det høje ting, der kender en smule til vort sygehusvæsen, og enhver, der gør det, ved, at vi også står over for ikke uvæsentlige stigninger i sygehusudgifterne, sådan som systemet er i dag. Hvem skal så betale en ikke uvæsentlig del af disse sygehusudgifter? Det skal landbruget i kraft af beskatningssystemet, og det skal boligindehaverne i landkommunerne og Københavns amt. Vi finder, at dette er en utålelig tilstand, og vi understreger, at man pgså bør gribe ind af denne grund.

Føj så dertil, at den nye ejendomsskyldvurdering vil medføre betydelige stigninger i jordværdierne. Hvis staten fastholder sin nuværende beskatning af jordværdierne, vil der automatisk finde en forøgelse sted af skatterne også for landbrugserhvervet og boligindehaverne."

Ved forslagets 1. behandling tog indenrigsministeren afstand fra den næsten fuldstændige ophævelse af de kommunale ejendomsskatter, som forslagsstillerne tilsigtede: Ejendomsskylden var regeringen indstillet på at afskaffe, men ikke så hurtigt som foreslået og ikke således, at de nuværende ejere skulle indkassere hele gevinsten herved på de almindelige indkomstskatteyderes bekostning. „Ved en fiksering og en gradvis aftrapning af den sogne- og amtskommunale ejendomsskyld vil nybyggeriet jo blive fritaget for ejendomsskyld, og de ældre ejendomme vil også gradvis blive lettet for denne beskatning.

I modsætning til de to oppositionspartier er vi af den opfattelse, at der såvel i byerne som på landet skal opkræves grundskyld af en passende størrelse. Det, man kan anke over ved det bestående system, er imidlertid, at grundskylden opkræves så uensartet i de forskellige sognekommuner, og at denne uensartethed yderligere forøges gennem forskellene i den amtskommunale udskrivning af grundskyld. Denne uensartethed vil kunne afhjælpes ved en udvidelse af amtskommunernes beskatningsgrundlag og ved fastsættelse også af passende grænser for sognekommunernes udskrivning af grundskyld. Det er det, regeringen med sit forslag agter at gøre."

Foruden de to partier, der stod bag forslaget, støttede de uafhængige dette, omend med et vist forbehold, hvorom Bækgaard som partiets ordfører udtalte:

„Vort forbehold drejer sig om, at vi principielt ønsker, at ejendomsbeskatningen skal væk og for den amtskommunale beskatnings vedkommende straks og ikke, som nævnt i forslaget, med en aftrapning over 5 år. Vor begrundelse er den — hvad også det ærede medlem hr. Thisted Knudsen var inde på her i tinget den 22. maj 1959 — at jordværdierne beskattes af 3 instanser, sognekommunerne, amtskommunerne og staten. Det kan ikke være rigtigt, at den kilde, hvoraf den betydeligste del af landets eksportindtægt flyder, skal beskattes af en instans mere end det øvrige samfund, og derfor bør denne forskel fjernes hurtigst muligt. Vort landbrugs stilling og vilkår i forhold til andre landes landbrug, som dansk landbrug skal konkurrere med, understreger stærkt det rigtige i vor opfattelse.

Der er i den sidste tid fremkommet ønske om visse subsidier til landbruget i form af tilskud pr. hektar og lignende for bl. a. at bøde på den uretfærdige amtsbeskatning, vi her behandler. Men det er ikke det, landbruget ønsker, og da så langtfra det, mit parti ønsker, fordi det for det første vil sætte en udvikling i gang, som ingen kan være tjent med, og for det andet heller ikke vil hjælpe alle i en amtskommune. For øvrigt er det absolut ikke statsunderstøttelse, landbruget ønsker, men kun ligestilling med de øvrige erhverv."

Imod forslaget gik derimod socialdemokratiet og socialistisk folkeparti. Kirkegaard (RV) troede heller ikke, at man kunne bruge det foreliggende forslag som grundlag for en nyordning, da det, så vidt han kunne se, kun ville være til fordel for nogle landmænd, ikke for dem alle. Inden han tog endelig stilling til sagen, ville han gerne se de lovforslag, som regeringen havde bebudet at ville fremsætte angående ejendomsbeskatningen.

Forslaget til folketingsbeslutning henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der ikke afgav betænkning.