Loven har følgende indhold:

§ 1. Finansministeren bemyndiges til at udstede en statsforskrivning til Danmarks nationalbank til afløsning af statens reguleringskonto i Danmarks nationalbank.

§ 2. Statsindtægter, som i henhold til gældende love skal anvendes til afskrivning på statens reguleringskonto i Danmarks nationalbank, kan indsættes på finansministeriets løbende konto i Danmarks nationalbank.

Den i § 1 omtalte statsforskrivning afdrages med 50 mill. kr. ved udgangen af hvert finansår, første gang pr. 31. marts 1961.

§ 3. Den i § 1 omtalte statsforskrivning forrentes med beløb, som fastsættes på de årlige finanslove.

§ 4. Statsindtægter, som i henhold til gældende love er hensat eller skal hensættes på særkonti i Danmarks nationalbank, kan indsættes på finansministeriets løbende konto i Danmarks nationalbank.

§ 5. Denne lov træder i kraft den 31. marts 1960.

Som begrundelse for lovforslaget anføres i de bemærkninger, der ledsagede det ved fremsættelsen, bl. a.:

„Formålet med nærværende lovforslag er en regnskabsmæssig forenkling af statens mellemværende med Danmarks nationalbank. Dette mellemværende er på Danmarks nationalbanks balance posteret på tre hovedkonti .... : Statens reguleringskonto, finansministeriets konti i henhold til særlige love og finansministeriets løbende konto, hvortil kommer to konti, som er bogført i Danmarks nationalbanks regnskab under kontokurantpassiver. Forenklingen vil ske ved afløsning af reguleringskontoen med en statsforskrivning, der afdrages med et fast årligt beløb, og ved nedlæggelse af hensættelseskontiene, således at bevægelserne på mellemværendet — bortset fra det årlige afdrag på forskrivningen — kan aflæses direkte af løbende konto, hvilket vil gøre det lettere for offentligheden at orientere sig om udviklingen i statens finansielle stilling.

Reguleringskontoen er — historisk set — resten af de tilgodehavender, der opstod i nationalbanken under krigen ved, at den over værnemagtskontoen og clearingkontoen måtte lånefinansiere den tyske besættelse, og for hvilke statens garanti blev aktuel ved krigsafslutningen.

Ved tekstanmærkning nr. 36 ad § 26 i tillægsbevillingslov for 1940-41 bemyndigedes finansministeren til at yde Danmarks nationalbank statens garanti for de tilgodehavender, som banken havde fået eller måtte få som følge af, at den indfriede „Reichskreditkassenscheine" og „Empfangscheine", samt for de tilgodehavender, som nationalbanken havde fået eller måtte få hos „Die Hauptverwaltung der Reichskreditkassen in Berlin" som følge af, at banken forsynede de tyske besættelsestropper i Danmark med danske betalingsmidler. Ved tekstanmærkning nr. 37 ad § 26 i tillægsbevillingslov for 1940-41 og ved tekstanmærkning i de følgende års tillægsbevillingslove bemyndigedes finansministeren til at yde Danmarks nationalbank statens garanti, for så vidt angik de clearinger, betalingsaftaler og andre betalingsarrangementer, hvorom aftale med udlandet var eller måtte blive truffet.

Ved kroneopskrivningen den 22. januar 1942 konstaterede banken et valutakurstab i forbindelse med disse garantier på godt 124 mill. kr., der blev overtaget af staten og hensat på en reguleringskonto. Heraf blev i finansåret 1943-44 afskrevet 40 mill. kr. og i finansåret 1944-45 20 mill. kr.

Pr. 31. december 1945 overførtes i henhold til garantitilsagn afgivet med hjemmel i de ovennævnte bemyndigelser nationalbankens tyske tilgodehavender, godt 7 546 mill. kr., til reguleringskontoen, og efter forskellige reguleringer beløb kontoen sig pr. 31. marts 1946 til ca. 7 594 mill. kr.

I årene op til 1955 gennemførtes en række lovbestemmelser om anvendelse af statsindtægter til afskrivning på reguleringskontoen ....., og herved blev reguleringskontoen nedbragt til 2 928 mill. kr. pr. 31. marts 1959. Den gennemsnitlige årlige nedbringelse androg indtil udgangen af finansåret 1952-53 ca. 600 mill. kr. og har siden andraget ca. 60 mill. kr. .....

For den videre nedbringelse af reguleringskontoen vil særlig § 4 i lov nr. 235 af 27. maj 1950 og § 2, stk. 3, i lov nr. 209 af 7. juni 1952 om anvendelse af modværdien af de i henhold til Det europæiske Genopbygningsprogram modtagne gaveydelser være af betydning. ..... Alt i alt kan man påregne, at reguleringskontoen i løbet af de næste 20 år efter de gældende lovbestemmelser vil blive nedbragt til ca. 2 300 mill. kr. for derefter kun at gå ned med ubetydelige beløb.

I årene fra 1942 til 1955 gennemførtes en række love indeholdende bestemmelser om hensættelse af statsindtægter på særlige konti i Danmarks nationalbank .....

De lovbestemte hensættelseskonti, hvis indestående kun må anvendes som specificeret i vedkommende lov, blev i nationalbankens regnskab alle posteret under hovedkontoen „Finansministeriets konti i henhold til særlige love". De øvrige lovbestemte hensættelseskonti — hvoraf nu kun resterer kommissarii konto for konfiskation af tysk og japansk ejendom (§ 7, stk. 1, i lov nr. 132 af 30. marts 1946) — blev posteret under kontokurantpassiver. Under hovedkontoen „Finansministeriets konti i henhold til særlige love" er ligeledes posteret den ved lov nr. 85 af 31. marts 1953 oprettede produktivitetsfond, hvis midler kun må anvendes til de ved loven bestemte formål.

Pr. 31. oktober 1959 resterede 14 lovbestemte hensættelseskonti med et samlet indestående på 1 035,3 mill. kr. .....

Under hovedkontoen „Finansministeriets konti i henhold til særlige love" er endelig i tidens løb uden særlig lovbestemmelse herom blevet oprettet en række andre hensættelseskonti, hvis indestående ikke er bundet til bestemte formål. Det samlede indestående på de ikke-lovbestemte hensættelseskonti udgjorde 90,6 mill. kr. pr. 31. oktober 1959. Det er resten af beløb, som blev hensat ved optagelsen af kreditter i USA og Sverige i 1945, og som har været benyttet i forbindelse med afdrag på disse kreditter. Når disse ikke-lovbestemte konti er blevet opretholdt, skyldes det, at man har villet afvente en samlet regulering af statens mellemværende med nationalbanken."

Ved fremsættelsen af lovforslaget fremhævede finansministeren, at lovforslaget hovedsagelig tog sigte på at fjerne grundlaget for misforståelse af den statsfinansielle situation.

Under lovforslagets behandling i folketinget blev der fra flere sider fremsat ønsker om ændringer i de foreslåede bestemmelser. Ordførerne for venstre og det konservative folkeparti fandt det således uheldigt at slå de i § 4 omtalte særkonti sammen med finansministeriets løbende konto, mens kommunisternes ordfører og Aksel Larsen (SF) gik imod bestemmelsen i § 2, stk. 2, hvorefter der årligt skal afskrives 50 mill. kr. på statens reguleringskonto.

I betænkningen fra det folketingsudvalg, hvortil lovforslaget henvistes, indstillede regeringspartiernes udvalgsmedlemmer lovforslaget til vedtagelse i uændret affattelse, mens venstres og det konservative folkepartis medlemmer stillede ændringsforslag om, at § 4 skulle udgå.

Ved lovforslagets 2. behandling blev dette ændringsforslag forkastet med 73 stemmer (regeringspartierne og Aksel Larsen) mod 46 (V og KF), idet 6 medlemmer (DK og de 2 grønlandske medlemmer) afholdt sig fra at stemme.

Et af Aksel Larsen stillet ændringsforslag, hvorefter § 2, stk. 2, skulle udgå, forkastedes med 118 stemmer mod 5 (DK og Aksel Larsen), idet de grønlandske medlemmer afholdt sig fra at stemme.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt i uændret affattelse.