Loven træder med virkning fra 1. april 1960 i stedet for lov nr. 100 af 8. maj 1908 om statstilskud til landbrugskursus.

Den bemyndiger landbrugsministeren til at anvende indtil 200 000 kr. årlig som tilskud til følgende af landboforeninger og husmandsforeninger afholdte eller godkendte kursus:

a) Landbrugsfaglige kursus,

b) Kursus i landbrugets bierhverv, herunder havebrug, frugtavl, fjerkræavl, kaninavl og biavl,

c) Andre kursus af betydning for landbrugserhvervet,

d) Husholdningskursus og kursus i husmodergerning i øvrigt.

Den pågældende bevilling kan anvendes dels som tilskud til ubemidlede deltagere i kursus (skolekursus) af mindst 4 og højst 14 dages varighed på dertil af landbrugsministeriet godkendte skoler, dels som tilskud til landboforeninger og husmandsforeninger til hel eller delvis dækning af disses udgifter ved afholdelse af kursus (foreningskursus) for ubemidlede eller som tilskud til ubemidlede deltagere i sådanne kursus. Tilskud til kursusdeltagere må ikke overstige disses direkte udgifter ved deltagelsen i det pågældende kursus.

Når særlige forhold taler derfor, kan landbrugsministeren tillade, at fornævnte regel om varigheden af et kursus fraviges.

Fordelingen af bevillingen mellem de enkelte landsdele foretages af landbrugsministeren.

Inden for hver landsdel foretages fordelingen af de bevilgede beløb af et udvalg på 3 medlemmer, hvoraf formanden vælges af landbrugsministeren. Af de 2 andre medlemmer vælges det ene af landsdelens samvirkende landboforeninger (på Bornholm af Bornholms landøkonomiske Forening), det andet af de samvirkende husmandsforeninger i landsdelen.

Fordelingen foretages efter regler, der fastsættes af landbrugsministeren.

Som begrundelse for lovens bestemmelser anførte landbrugsministeren ved lovforslagets fremsættelse bl. a.:

„Som det fremgår af forslaget og bemærkningerne hertil, er der tale om en revision af bestemmelserne i en gældende, godt 51-årig lov, nemlig loven af 8. maj 1908 om statstilskud til landbrugskursus. Disse kursus afholdes dels på skoler — først og fremmest husmandsskoler, men også landbrugsskoler og folkehøjskoler — dels i forsamlingshuse o. lign. mødelokaler, og de søges fortrinsvis af husmænd og husmandskoner. Da flertallet af kursusdeltagerne af hensyn til pasningen af deres bedrift ikke godt kan være hjemmefra gennem længere tid, må kurserne nødvendigvis være af ganske kort varighed. Den gennemsnitlige varighed af skolekurserne og de øvrige kursus er da også kun 3-6 dage.

I finansåret 1958-59 blev der afholdt i alt ca. 700 kursus med tilsammen mellem 19 000 og 20 000 deltagere, der fordeler sig med godt 2 000 på skolekursus og godt 17 000 på andre kursus, de såkaldte foreningskursus. Af de ca. 700 kursus var omkring 50 skolekursus, resten foreningskursus .....

Lige siden 1902 har landbrugsministeriet ydet økonomisk støtte til hele dette kursusarbejde, som har haft og stadig har en ikke ringe betydning, ikke mindst for det mindre landbrug, hvis udøvere derigennem får lejlighed til på en nem og billig måde at supplere deres faglige viden og kunnen med en både teoretisk og praktisk uddannelse, som kommer dem til gode i deres bedrift og husførelse.

Deltagerne i skolekursus får i reglen dækket udgifterne til undervisning og ophold fuldt ud. Endvidere får de dækket en større eller mindre del af deres rejseudgifter.

For foreningskursernes vedkommende ydes tilskuddene som hovedregel til delvis dækning af foreningernes kursusudgifter, herunder udgifter til lokaler, lys, varme, undervisningshonorarer til lærere og befordring af lærere.

De fornødne tilskudsmidler er blevet tilvejebragt dels i henhold til særlige bevillinger på de årlige finanslove, dels af landbrugsministeriets andele i landbrugslotteriets overskud. De pågældende finanslovbevillinger søges i henhold til den nævnte lov af 8. maj 1908, der giver adgang til at stille i alt indtil 65 000 kr. til rådighed til understøttelse af ubemidlede deltagere i landbrugskursus, kursus i landbrugets bierhverv samt husholdningskursus. Det nævnte maksimum for statens årlige tilskudsydelse har siden finansåret 1943-44 med hjemmel i de årlige bevillingslove været forhøjet med 13 000 kr. til 78 000 kr., men har i øvrigt været uændret siden lovens ikrafttræden. De penge, som landbrugsministeriet har kunnet stille til rådighed i henhold til loven af 1908, har dog langtfra været tilstrækkelige til at tilfredsstille behovet for støtte til denne særlige undervisning, og landbrugsministeriet har derfor gennem mange år måttet supplere finanslovbevillingerne med tilskud af landbrugslotteriets overskud. Som det fremgår af bemærkningerne til det foreliggende lovforslag, overstiger disse tilskud nu langt de i henhold til loven af 1908 bevilgede beløb.

Der er imidlertid brug for flere penge, end det i øjeblikket er muligt at stille til rådighed for det omhandlede formål. Det vil således ikke være muligt af landbrugslotteriets overskud at stille yderligere midler til rådighed uden at inddrage eller begrænse støtten til andre formål, som landbrugsministeriet finder det ønskeligt og lægger vægt på at kunne støtte.

Ud over en påkrævet forhøjelse af de nugældende beløbsgrænser tilsigtes der med nærværende forslag en ajourføring af bestemmelserne, som tiden i nogen grad er løbet fra.

Som det vil ses, foreslås det at forhøje det nuværende årlige maksimum for tilskud fra 78 000 kr. til 200 000 kr. Det er en forhøjelse på 122 000 kr. årlig. Jeg kan herved oplyse, at en del af denne forhøjelse vil blive modsvaret af en besparelse på kontoen for „præmiering af husmandsbrug og rejseunderstøttelser til husmænd" (det er § 11. III. M. i den nugældende finanslov, idet denne bevilling, som i en årrække har ligget på 187 000 kr. årlig, i forståelse med husmandsforeningerne vil blive foreslået reduceret med ca. 20 pct. eller med 37 000 kr.).

Ud over de indtil 200 000 kr. til kursustilskud forudsætter lovforslaget afholdelse af tilskud til dækning af kursusudvalgenes administrationsudgifter. Disse sidste tilskud kan anslås til foreløbig at ville andrage omkring 20 000 kr. årlig, hvorved erindres om, at udvalgene ikke alene administrerer de i henhold til loven bevilgede kursustilskud, men også de midler, som af landbrugslotteriets overskud stilles til rådighed for kursusarbejdet, for tiden 172 000 kr. årlig."

Lovforslaget blev i folketinget tiltrådt af regeringspartiernes og kommunisternes ordførere, mens venstre og konservative gik imod det.

Den udvalgsbehandling, som sagen blev undergivet, resulterede ikke i ændringsforslag.

I betænkningen oplyses, at landbrugsministeren i et samråd påpegede, at „de hidtidige landbrugskursus under denne lov af følgende grunde ikke vil kunne afholdes med tilskud i henhold til den nugældende lov om ungdomsundervisning eller det fremsatte lovforslag om ændringer i denne lov: 1. Landbrugskursernes specielle karakter. 2. Landbrugskursernes form i det hele taget."

Under henvisning hertil indstillede regeringspartiernes udvalgsmedlemmer lovforslaget til vedtagelse i uændret affattelse, mens venstres og det konservative folkepartis repræsentanter var „af den opfattelse, at en del af den kursusvirksomhed, som lovforslaget tager sigte på, finder sted under loven om ungdomsundervisning m. m. og således overflødiggør den udvidelse af den gældende lov, som lovforslaget tilsigter.

I øvrigt henviser mindretallet til den række af forslag, som venstre og det konservative folkeparti dels har fremsat, dels har bebudet at ville fremsætte i indeværende folketingsår, og hvis formål er at give den enkelte borger rådighed over en større part af sin indtjening og derved sætte ham i stand til selv at løse en række af de opgaver, som staten nu på urationel vis yder tilskud til.

Mindretallet kan således ikke medvirke til gennemførelse af det foreliggende lovforslag."

Lovforslaget vedtoges uændret med 88 stemmer mod 54 (V og KF).