Loven er i overensstemmelse med et udkast, udarbejdet af den kommission, som landbrugsministeren nedsatte i august 1957 vedrørende revision af statshusmandsloven m. v. Udkastet var tiltrådt af et flertal inden for kommissionen. Det er optaget i kommissionens 3. betænkning, som blev afgivet 21. januar 1960.
Ved gennemførelsen af de i kommissionens første betænkning af 28. november 1958 indeholdte lovforslag blev der tilvejebragt en løsning af visse mere presserende problemer vedrørende ejerskifte for disse boligers vedkommende, ligesom der i forbindelse med de ændrede afviklingsregler blev åbnet adgang til optagelse af lån af offentlige midler med prioritet forud for statslånet, for så vidt statslånets resthovedstol og foranprioriterede hæftelser tilsammen ikke overstiger ejendomsværdien. Denne udvidede prioritetsadgang fik dog kun gyldighed for boliger, der opføres med statslån efter 1. april 1959.
Under behandlingen i folketingsåret 1958-59 af forslaget til udlånslov blev der fra flere sider rejst spørgsmål om en tilsvarende prioritetsmulighed for allerede med statslån opførte arbejderboliger, og spørgsmålet om mulighed for ydelse af statslån til modernisering og forbedring af ældre utidssvarende huse på landet blev ligeledes fremdraget. I overensstemmelse med et tilsagn, som landbrugsministeren havde givet i folketinget, blev kommissionen vedrørende statshusmandsloven derfor anmodet om også at underkaste disse spørgsmål en nærmere undersøgelse. Kommissionen blev tillige anmodet om at undergive et af det konservative folkepartis medlemmer under udvalgsbehandlingen i fjor fremsat udkast til en ændret affattelse af forslag til lov om tillæg til lov om opførelse af arbejderboliger på landet en nærmere behandling.
For så vidt angår spørgsmålet om en udvidet prioritetsadgang for de tidligere med statslån opførte arbejderboliger, fandt kommissionen, at dette spørgsmål mest hensigtsmæssigt lod sig løse i forbindelse med en konverteringsordning, hvorved der samtidig opnås en forenkling af lånevilkårene og nedsættelse af restlånenes afdragstid for disse boligers vedkommende i overensstemmelse med de regler, som i forvejen var gennemført for boliger, der oprettes efter den 1. april 1959. Med henblik på sikring af administrativ enkelhed har man anset det for påkrævet af få gennemført enkelte regulerende bestemmelser om konverteringen af disse ældre lån. Disse regler indeholdes i lovens § 1, nr. 9. Ud fra lignende overvejelser er konverteringen gjort obligatorisk ved ejerskifte.
Kommissionen mente derimod ikke at kunne fremsætte noget konkret forslag med hensyn til spørgsmålet om tillægslån i ældre boliger opført uden statslån. Kommissionen har dog over for regeringen peget på problemet.
I øvrigt ændrer loven ejerskiftereglerne på en sådan måde, at der gives staten øget mulighed for at skærpe eller lempe lånevilkårene ved en ny ejers overtagelse af lånet. Herved tilsigtes — i overensstemmelse med en i statshusmandslovens § 43 optaget bestemmelse — at modvirke lempelsernes kapitalisering gennem opskruning af salgssummen og at lette mindrebemidlede køberes muligheder for at overtage boligen.
Endvidere udvider loven adgangen til at erhverve bolig og statslån efter denne lovgivning til også at omfatte statsborgere fra de øvrige nordiske lande.
Loven indeholder endelig forskellige redaktionelle ændringer, der åbner mulighed for fremtidig udbetaling af statslånene gennem de almindelige pengeinstitutter.
Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse. Fra konservativ side motiverede H. C. Toft partiets tilslutning til lovforslagets bestemmelser således:
„Forslag til lov om ændring i lov om opførelse af arbejderboliger på landet har ud over at indføre redaktionelle ændringer i den tidligere lovgivning til formål at gøre det muligt også for ejendomme opført før den 1. april 1959 at optage kreditforeningslån eller andre lån forud for statslånet, når resthovedstolen af statslånet og andre foranstående prioriteter ikke overstiger ejendomsværdien. Denne mulighed er åbnet for landarbejderboliger opført efter lovændringen i fjor, altså efter den 1. april 1959. Det er kun rigtigt og rimeligt, at der nu også åbnes adgang for dem, der har opført landarbejderboliger i henhold til tidligere bestemmelser, til at foretage en sådan forudprioritering, og det er også rigtigt at åbne mulighed for en konvertering fra den gamle låneordning til den nugældende, når de pågældende ejere ønsker det.
Selv om vi under statshusmandslovens behandling har givet udtryk for, at vi ikke fandt jordlovsudvalgets muligheder for at ændre rente- og afdragsvilkårene for lånene ved ejerskifter rigtige, vil vi ikke modsætte os, at man her gennemfører regler af denne art, når lignende regler og muligheder allerede gælder for dem, der erhverver en landarbejderbolig opført efter lovændringen sidste år, altså for de boliger, der er bygget efter den l. april 1959."
Som svar på et spørgsmål fra Bladt (S) udtalte landbrugsministeren, at han var „opmærksom på, at der er et problem med gamle landarbejderboliger, som ikke falder ind under denne lov. Det ville være meget ønskeligt, om man kunne finde frem til udlånsmuligheder, så at også disse boliger kunne forbedres, hvilket i høj grad tiltrænges. Jeg er parat til at overveje, under hvilke former vi kan løse dette spørgsmål."
Lovforslaget undergaves en kort udvalgsbehandling, der ikke resulterede i ændringsforslag. Det vedtoges enstemmigt, idet 3 medlemmer af det konservative folkeparti (Bøgholm, Poul Claussen og Erna Sørensen) afholdt sig fra at stemme.