Lovforslaget gik ud på, at lærerbetalingen i ungdoms- og aftenskoler fremtidig skulle udgøre den hidtil ved ungdomsskolelovens § 14, stk. 1, 1. og 2. afsnit, fastsatte minimumstimeløn. Samtidig foresloges tilsvarende ændringer af reglerne om lærerbetaling i ungdomskostskoler (lovens § 28, stk. 1, 2. afsnit) og landbrugsfaglige skoler (lovens § 40, stk. 2). Ifølge bemærkningerne til lovforslaget antoges disse ændringer at ville medføre en besparelse for statskassen på 300 000 kr. til 400 000 kr. årlig.

Endvidere foresloges en ændring af ungdomsskolelovens § 23, stk. 1, hvorefter der i aftenskolen skulle være adgang til at afkræve elever, der ved skoleårets begyndelse var fyldt 18 år, et gebyr på 50 øre pr. undervisningstime. I forbindelse hermed foresloges reglerne om refusion af timebetalingen i § 14, stk. 2, 1. afsnit, ændret, således at refusion fra staten og skolefonden fremtidig kun kunne opnås af timelønnen — den nuværende minimumstimeløn — reduceret med det beløb, der kunne afkræves eleverne. Disse ændringer ville ifølge bemærkningerne til lovforslaget nedbringe statens og skolefondens tilskud til aftenskolen med ca. 4 mill. kr. årlig.

Lovforslaget begrundedes i bemærkningerne på følgende måde: „Ungdoms- og aftenskoler er på statsregnskabet for finansåret 1958-59 opført med en udgift på ca. 7,9 mill. kr., hvoraf udgiften til aftenskoler alene udgør ca. 6,7 mill. kr.

I det sidste år, for hvilket samlet opgørelse foreligger (1956-57), deltog i alt 352 000 elever i undervisningen i aftenskolerne. Af disse var 230 000 25 år eller derover, medens 62 000 var mellem 18 og 25 år.

Der undervistes på ca. 20 000 hold i i alt ca. 1 mill. timer, heraf ca. 43 000 timer i aftenhøjskoler. Af undervisningstiden i aftenskolerne anvendtes til undervisning i: almindelige skolefag 70 000 timer, sprog 157 000 timer, husgerning, håndgerning, husflid og sløjd 606 000 timer og forskellige andre fag i alt 120 000 timer.

Hvor ønskelig en undervisning i aftenskoler end kan være, anser forslagsstillerne det ikke for en statsopgave at tilbyde sådan undervisning gratis i det omfang, dette hidtil har været tilfældet, men finder, at deltagerne i denne undervisning bør yde et — omend beskedent — bidrag til dækning af omkostningerne ved denne."

Lovforslaget, der i folketinget behandledes sammen med det af undervisningsministeren fremsatte forslag til lov om ændringer af lov om ungdomsundervisning m. v., (se side 419), afvistes ved 1. behandling af undervisningsministeren, der bl. a. udtalte:

„Den opfattelse, at den frie folkelige undervisning i aftenskolen fortsat bør være gratis for eleverne, deles, så vidt jeg kender forholdene, af praktisk taget alle ledere og lærere i det praktiske aftenskolearbejde, uden hensyn til hvilket politisk parti man tilhører. Fra de politiske partiers oplysningsforbund har jeg i hvert fald ikke mødt noget ønske i retning af det, som venstres og de konservatives forslag indeholder; heller ikke fra amtsungdomsnævnene eller kommunerne er der fremsat ønsker i denne retning. Men hvis det er indstillingen hos de organer, der står for aftenskoleundervisningen, hvad jeg mener jeg har grund til at regne med, bliver venstres og de konservatives forslag som besparelsesforslag ret betydningsløst.

Ligesom den højere undervisning står åben for alle, må der vel være en vis rimelighed i, at der er fri adgang til undervisning for den jævne befolkning. Aftenskolen er den jævne mands uddannelsessted; det ville være udemokratisk, om den brede befolkning skulle betale for denne undervisning. Så længe vi har haft den frivillige folkelige undervisning i aftenskolen, har den med tilslutning fra alle partier været gratis for deltagerne. Der har hverken i forbindelse med vedtagelsen af den nugældende lov eller forud herfor, heller ikke i den alsidigt sammensatte ungdomsskolekommission, været rejst spørgsmål om, at undervisningen ikke skulle være gratis.

Den omstændighed, at der ikke er pålagt eleverne en pligt til at betale for selve undervisningen, er i øvrigt ikke ensbetydende med, at eleverne ikke har udgifter ved deltagelsen i undervisningen. For det første betales der et indskrivningsgebyr, der efter oplysninger, ministeriet har indhentet, varierer noget i størrelse, men det overvejende er vel almindeligvis 5-6 kr.; det gælder også i aftenhøjskolen. I byerne anvendes vederlaget til fremstilling og udsendelse af brochurer og andre administrationsomkostninger, honorar til talere, til afslutningsfest o. lign. For det andet må eleverne, hvad der er naturligt, selv afholde udgifterne til materialer. Det drejer sig ofte om ret betydelige beløb. Jeg kan nævne, at de særlige fag, som fra visse sider betragtes som hobbyfag, kræver en større økonomisk ydelse af eleverne til materialer end de øvrige fag i aftenskolen."

Angående forhandlingen i folketinget henvises til omtalen af det af ministeren fremsatte lovforslag. Lovforslaget henvistes sammen med ministerens lovforslag til et udvalg. I udvalgets betænkning stillede et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget med undtagelse af Carsten Raft) til ministerens lovforslag nogle ændringsforslag, svarende til indholdet af det her omhandlede lovforslag, og udvalgets flertal (regeringspartiernes medlemmer af udvalget) indstillede det foreliggende lovforslag til forkastelse. Ved 2. behandling nægtedes der med 73 stemmer mod 49 lovforslaget overgang til 3. behandling. Der var dermed bortfaldet.