Ved lærerlønningsloven af 7. juni 1958 §§ 44-47 blev der med virkning fra den 1. april 1958 gennemført nye regler om statens tilskud til lærerlønninger og pensioner i kommunerne uden for København. Efter de nye tilskudsregler ydes der kommunerne uden for København et statstilskud på 85 pct. af udgiften til lærerlønninger m. m. og af ventepengeudgiften, mens staten refunderer hele pensionsudgiften. I forbindelse med gennemførelsen af de nye tilskudsregler er tilskuddet fra den fælleskommunale udligningsfond bortfaldet ved udligningsfondens ophævelse.

Som følge af de særlige regler for styrelsen af Københavns kommunes skolevæsen gælder lærerlønningslovens regler ikke for Københavns kommune. Statens tilskud til Københavns kommunes skolevæsen har hidtil været ydet i henhold til lov nr. 675 af 22. december 1919, hvorefter tilskuddet til kommunens udgifter til lærerløn og pension beregnedes under ét med et beløb svarende til det gennemsnitlige statstilskud pr. barn, som landets øvrige kommuner modtog som tilskud til lærerløn og pension. Det tilskud, som Københavns kommune tidligere har modtaget til sit skolevæsen fra den fælleskommunale udligningsfond, bortfaldt fra den 1. april 1958, men bortfaldet af dette tilskud udlignedes ved, at statens tilskud i henhold til 1919-loven blev tilsvarende større som følge af de nye regler i lærerlønningsloven af 7. juni 1958 om statens tilskud til lærerløn og pension i kommunerne uden for København.

Det må i denne forbindelse bemærkes, at Københavns kommune som følge af, at eksamensklasserne ved gennemførelsen af den nye skoleordning formindskes med 2 klasser (1. og 2. mellemskoleklasse), efter den hidtil gældende ordning ville få ca. 5,9 mill. kr. mindre i årligt statstilskud til sit eksamensskolevæsen i henhold til den gældende overenskomst af 8. august 1919 angående den storkøbenhavnske refusionsordning.

Nærværende lov, der afviger væsentligt fra det oprindelige lovforslag, tilsigter i tilskudsmæssig henseende at give Københavns kommune samme stilling som landets andre kommuner. Den går i hovedtræk ud på følgende:

Statstilskuddet opdeles i et tilskud til udgiften til lønninger m. v. og et tilskud til pensionsudgifter.

Til lønningsudgifter ydes herefter tilskud efter lærerlønningslovens regler (d. v. s. med 85 pct.) på grundlag af en af undervisningsministeriet efter indstilling fra Københavns magistrat godkendt normeringsplan og i forhold til lønninger m. m. efter de i lærerlønningsloven fastsatte regler.

Til pensionsudgifter ydes tilskud med den fulde nettoudgift, d. v. s. bruttoudgiften med fradrag af tjenestemændenes pensionsbidrag, ligeledes beregnet efter lærerlønningslovens regler.

Det særlige tilskud til 8. hovedskoleklasse og 9. klasse, som staten i henhold til folkeskoleloven yder kommuner uden for København, ydes også til Københavns kommune.

Som nævnt afviger bestemmelserne væsentligt fra de oprindeligt foreslåede, som tilsigtede at sidestille Københavns skoleudgifter og tilskuddet dertil med skoleudgifterne og tilskuddet dertil i de største kommuner uden for København. Forslaget gik i sin oprindelige form ud på, at tilskuddet til kommunens udgifter til lærerløn fremtidig skulle være af samme størrelse som det gennemsnitlige statstilskud pr. barn, som Frederiksberg, Gentofte og de øvrige større kommuner uden for København med mindst 75 000 indbyggere modtager som statstilskud til lærerløn, og at tilskuddet til kommunens udgifter til lærerpension skulle udgøre samme procentdel af det beregnede tilskud til lærerløn, som statstilskuddet til lærerpension for samtlige kommuner uden for København under ét udgør af det samlede tilskud til lærerløn for disse kommuner.

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med det under nr. 128 omtalte forslag til lov om fordeling af udgifterne til statsskoler og kommunale gymnasieskoler.

Ved 1. behandling blev det, navnlig af Kolbjørn (S) og Weilcop (KF), fremhævet, at de foreslåede bestemmelser næppe kunne anses for tilfredsstillende for Københavns kommune.

Det til lovforslagets behandling nedsatte folketingsudvalg modtog bl. a. en henvendelse fra Københavns magistrat. Det hedder herom i den af udvalget afgivne betænkning:

„Københavns magistrat har i sin henvendelse til udvalget anført, at det almindelige statstilskud til Københavns kommunale skolevæsen ved den i lovforslaget foreslåede indirekte beregningsmåde efter de af undervisningsministeriet foretagne beregninger på grundlag af regnskabsoplysninger fra 1957-58 vil blive ca. 3 mill. kr. mindre end det tilskud, der ville tilkomme København efter de principper, der anvendes for landets øvrige kommuner. Magistraten har endvidere anført, at de nævnte ca. 3 mill. kr. må antages at være et minimum for det fremtidige årlige tab, som København vil få ved den manglende ligestilling, da Københavns skoleudgifter i de sidste år har været ekstraordinært lave, fordi de i større grad har været præget af lærermangelen end f. eks. skoleudgifterne i Frederiksberg og Gentofte, der indgår i det foreslåede beregningsgrundlag.

Københavns magistrat har derfor anmodet udvalget om at ændre lovforslaget, således at de for landets øvrige kommuner gældende regler om beregningen af statstilskud til kommunernes skoleudgifter tillige finder anvendelse på Københavns kommune.

Udvalget finder det rimeligt, at Københavns kommune — som af magistraten foreslået — ligestilles med landets andre kommuner i tilskudsmæssig henseende, og såvel udvalget som ministeren har nærmere overvejet muligheden for at tilvejebringe en tilskudsordning, hvorved den ønskede ligestilling gennemføres. Ministeren har derefter i den som bilag til betænkningen optrykte skrivelse af 28. april 1960 til udvalget stillet nedenstående forslag til en herpå sigtende ændring af lovforslagets § 1, stk. 1-3, hvorefter tilskuddet til Københavns kommune beregnes efter lærerlønningslovens regler på grundlag af en af undervisningsministeren godkendt normeringsplan."

Efter at de nævnte ændringsforslag var vedtaget ved 2. behandling, vedtoges lovforslaget i den ændrede form ved 3. behandling enstemmigt.