Loven har følgende indhold:

§ 1. Der oprettes et „Danmarks teknisk-videnskabelige forskningsråd".

Forskningsrådet har til opgave at følge den tekniske og dertil knyttede naturvidenskabelige og erhvervsøkonomiske forskning og uddannelse af forskere med henblik på at fremme og samordne den danske indsats på disse områder til gavn for samfundet og dets erhverv. Rådet skal virke rådgivende og initiativtagende over for regeringen og offentlige myndigheder og kan rådgive andre i det omfang, disse måtte ønske det.

§ 2. Forskningsrådet består af 13 medlemmer, der beskikkes af statsministeren på følgende måde:

a) 3 medlemmer beskikkes som direkte repræsentanter for staten.

b) 4 medlemmer beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Industrirådet, Landbrugsrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Ingeniørforening.

c) 1 medlem med særlig indsigt i byggeri beskikkes efter indstilling fra Håndværksrådet.

d) 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Akademiet for de tekniske Videnskaber.

e) Endelig beskikker statsministeren som medlemmer 3 aktive forskere, der skal have indsigt i forskningsområder, der ikke i øvrigt er repræsenteret i rådet.

Statens repræsentanter skal til behandlingen af en sag, der vedrører et fagministerium, som ikke er repræsenteret i rådet, tilkalde en repræsentant for det pågældende ministerium.

Funktionstiden for samtlige medlemmer er 3 år. Genbeskikkelse og genvalg kan normalt kun finde sted for én periode. Ingen kan beskikkes eller vælges, som er fyldt 70 år.

Rådet vælger selv sin formand blandt sine medlemmer. Til varetagelse af den daglige virksomhed ansætter rådet en direktør, der kan antage fornøden medhjælp.

Udgifterne ved rådets virksomhed bevilges på de årlige finanslove.

§ 3. Forskningsrådet udarbejder vedtægter for sin virksomhed. Vedtægterne skal godkendes af statsministeren.

§ 4. Forskningsrådet afgiver årligt beretning til statsministeren.

Til brug for sin virksomhed kan rådet indhente oplysninger hos de pågældende offentlige myndigheder samt hos private institutioner, der modtager offentlige tilskud.

§ 5. Med det formål at støtte den tekniske og dertil knyttede naturvidenskabelige og erhvervsøkonomiske forskning oprettes „Statens teknisk-videnskabelige fond".

Midlerne til fondets virksomhed bevilges på de årlige finanslove.

De nærmere bestemmelser om fondets bestyrelse, dets virksomhed og regnskabsaflæggelse m. v. fastsættes efter indhentet erklæring fra de pågældende højere læreanstalter ved kgl. anordning.

§ 6. Denne lov træder i kraft den 1. juli 1960. Samtidig ophæves lov nr. 194 af 30. marts 1946 om oprettelse af et teknisk-videnskabeligt forskningsråd som ændret senest ved lov nr. 38 af 20. februar 1958.

Forslaget til nærværende lov blev af statsministeren første gang fremsat i folketinget den 13. maj 1959 (årbog 1958-59, side 472). Forslaget blev i folketinget underkastet 1. behandling og henvist til et udvalg, men nåede ikke at komme til 2. behandling inden folketingsårets slutning. Lovforslaget blev i indeværende samling genfremsat uændret, idet dog visse ikrafttrædelsestidspunkter måtte ændres på grund af tidspunktet for genfremsættelsen.

Af bemærkningerne til lovforslaget anføres:

„Ved lov nr. 194 af 30. marts 1946 bemyndigedes statsministeren til at lade staten medvirke til, at der under Akademiet for de tekniske Videnskaber oprettes et teknisk-videnskabeligt forskningsråd. Forskningsrådets opgave skulle være at medvirke til fremme og samordning af den teknisk-videnskabelige og erhvervsøkonomiske forskning til gavn for dansk erhvervsvirksomhed. Ved loven blev der stillet et beløb på 250 000 kr. årligt til rådighed for forskningsrådet til gennemførelse af forskningsopgaver og 100 000 kr. årligt til uddeling af stipendier på mindst 5 000 kr. til unge videnskabsmænds uddannelse med teknisk-videnskabelig forskning for øje. Begge beløb er i tidens løb forhøjet og udgør for indeværende finansår 1 mill. kr. til forskningsopgaver og 240 000 kr. til stipendier.

Forskningsrådet har bistået ved fordelingen af omkring 50 mill. kr. til forskningsopgaver, navnlig midler hidrørende fra Marshall- hjælpen.

Ud fra ønsket om at effektivisere rådets arbejde, navnlig med henblik på at samordne den danske indsats på det teknisk-videnskabelige forskningsområde, har regeringen taget spørgsmålet om ændringer i den gældende lovgivning op til overvejelse. I forståelse med statsministeriet har Det teknisk-videnskabelige Forskningsråd og Akademiet for de tekniske Videnskaber drøftet, hvilke ændringer i den eksisterende lovgivning der måtte anses for fornødne, og rådet og akademiet har derefter foreslået, at rådets hidtidige virksomhed med uddeling af stipendier og støtte til forskningsopgaver udskilles fra rådets almindelige virksomhed og henlægges til en fond, Statens teknisk-videnskabelige fond, der foreslås organiseret på samme måde som Statens almindelige Videnskabsfond, jfr. lov nr. 215 af 7. juni 1952. Herefter skulle forskningsrådet kunne koncentrere sig om den vigtige opgave at følge den tekniske og dertil knyttede naturvidenskabelige og erhvervsøkonomiske forskning med henblik på at fremme og at samordne den danske indsats på disse områder til gavn for samfundet og dets erhverv. Rådet skal endvidere virke rådgivende og initiativtagende over for regeringen og offentlige myndigheder og kan rådgive andre i det omfang, disse måtte ønske det."

Lovforslaget fik fra alle sider en velvillig modtagelse. Det henvistes efter 1. behandling på ny til et udvalg, hvis arbejde med sagen resulterede i en række ændringsforslag. Herom udtalte Kolbjørn (S) ved 2. behandling:

„Udvalgets forhandlinger har først og fremmest drejet sig om at finde frem til en reorganisation af forskningsrådet, som sikrer, at alle vigtige arbejdsområder og -interesser bliver repræsenteret, uden at apparatet bliver for omfattende og tungt. Derudover har man søgt at præcisere rådets opgave noget stærkere og skabe kontakt med de højere læreanstalter. Efter flere samråd med den højtærede statsminister er der opnået enighed om de af denne stillede ændringsforslag.

Herefter skal forskningsrådet bestå af 13 medlemmer, medens det oprindelig var tænkt begrænset til 11. Det foreslås, at ud over Industrirådet, Landbrugsrådet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skal Dansk Ingeniørforening og Håndværksrådet indstille hvert 1 medlem; det forudsættes, at den af Håndværksrådet indstillede skal have særlig indsigt i byggeri. Endvidere foreslås, at Akademiet for de tekniske Videnskaber skal indstille 2 medlemmer af rådet, medens der i forslaget var tillagt akademiet ret til at vælge 5. Om de sidste 3 medlemmer fastsættes det i ændringsforslaget, at statsministeren ud over de således indstillede og statens direkte repræsentanter som medlemmer skal beskikke tre aktive forskere med indsigt i forskningsområder, der ikke i øvrigt er repræsenteret i rådet;

Herudover går ændringsforslagene ud på at fastslå, at statsministeren med hensyn til udformningen af nærmere regler for Statens teknisk-videnskabelige fonds bestyrelse og virksomhed skal indhenta erklæring fra de pågældende højere læreanstalter. Der skulle således åbnes mulighed for, at de læreanstalter, som til enhver tid driver den i loven omhandlede forskning, kan få lejlighed til at udtale sig om disse spørgsmål."

Efter at folketinget uden afstemning havde tiltrådt ændringsforslagene, vedtoges lovforslaget i den ændrede affattelse enstemmigt.