På finansloven for 1958-59 er drifts- og anlægsbudgettets indtægter opført med 5 583 mill. kr. og dets udgifter med 5 001 mill. kr., hvilket giver en anslået merindtægt på 582 mill. kr.

På det af finansministeren fremsatte tillægsbevillingsforslag for samme finansår regnedes der, for så vidt angår drifts- og anlægsbudgettet, med en stigning i indtægterne på 230 mill. kr. og en stigning i udgifterne på 285 mill. kr., altså en formindskelse af merindtægten på 55 mill. kr.

Under tillægsbevillingslovforslagets behandling i folketinget forøgedes drifts- og anlægsbudgettets indtægter med 65 mill. kr. og dets udgifter med 6 mill. kr. Det samlede resultat skulle herefter, når finans- og tillægsbevillingslovens drifts- og anlægsbudget tages under ét, stille sig således: indtægter 5 878 mill. kr., udgifter 5 291 mill. kr., merindtægt 587 mill. kr.

Ved 1. behandling henvistes lovforslaget uomtalt til finansudvalget.

Til 2. behandling stilledes i finansudvalgets betænkning 516 ændringsforslag (året før 473). Af disse stilledes det overvejende flertal af ministrene med tilslutning fra udvalget som helhed, mens 13 var stillet af ministrene med tilslutning fra et større eller mindre flertal i udvalget. Endelig stilledes 30 ændringsforslag af tilsammen 9 forskelligt sammensatte mindretal. Ved afstemningen blev — efter at der havde været ført en forhandling om ændringsforslagene — samtlige mindretalsforslag forkastet, mens de af ministrene stillede ændringsforslag vedtoges.

Til 3. behandling var ikke stillet ændringsforslag. Forhandlingerne formede sig som en almindelig politisk debat, under hvilken partiernes politiske ordførere gjorde samlingens lovgivningsarbejde op og drøftede en række aktuelle spørgsmål, derunder særlig vedrørende den økonomiske og den udenrigspolitiske situation samt vedrørende forsvarsordningen. Af ministrene havde statsministeren og økonomiministeren ordet.

Ved afstemningen vedtoges tillægsbevillingslovforslaget med 146 stemmer mod 6 (DK og SF).