Loven har følgende indhold:

§ 1. Indenrigsministeren bemyndiges til at oprette et levnedsmiddelinstitut og til at tilvejebringe nye selvstændige lokaler for dette.

Levnedsmiddelinstituttet skal bestå af

1) en institution til udførelse af levnedsmiddeltoksikologiske og dermed beslægtede eksperimentelle undersøgelser og

2) et centrallaboratorium for levnedsmiddelkontrol m. v., hvori indgår statens praktisk-sundhedsmæssige undersøgelser og statens vitaminlaboratorium.

Den i stk. 1 under 1) nævnte institution betegnes som statens institut for levnedsmiddeltoksikologi m. v. Instituttet ledes af en direktør, der over for indenrigsministeriet har det videnskabelige ansvar for instituttets virksomhed. Instituttet skal efter ministerens bestemmelse være til bistand for sundhedsstyrelsen i dennes egenskab af det offentliges øverste rådgiver i sundhedsmæssige spørgsmål.

Den i stk. 1 under 2) nævnte institution, der deles i afdelinger efter indenrigsministerens bestemmelse, betegnes som statens centrallaboratorium for levnedsmiddelkontrol m. v. Centrallaboratoriet ledes af et råd bestående af lederne for de enkelte afdelinger. En af lederne udpeges af indenrigsministeren til at føre forsædet i rådets møder samt til efter ministerens bestemmelse at føre overtilsyn med laboratoriets arbejde. Centrallaboratoriet skal være til bistand for sundhedsstyrelsen, navnlig for så vidt angår dennes opgaver i medfør af § 3 i lov nr. 182 af 23. juni 1932 om sundhedsvæsenets centralstyrelse.

Indenrigsministeren fastsætter et regulativ for statens institut for levnedsmiddeltoksikologi m. v. og statens centrallaboratorium for levnedsmiddelkontrol m. v.

Indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte gebyrer for de undersøgelser, der foretages, og for konsultativ virksomhed, der udøves af de nævnte institutioner til fordel for erhvervsvirksomheder, erhvervsorganisationer og lignende.

Såvel statens institut for levnedsmiddeltoksikologi m. v. som statens centrallaboratorium for levnedsmiddelkontrol m. v. afgiver en årlig beretning til indenrigsministeren. Statens institut for levnedsmiddeltoksikologi m. v. kan endvidere med indenrigsministerens samtykke udsende oplysninger om ernærings- og levnedsmiddelhygiejniske spørgsmål, der kan antages at have praktisk eller videnskabelig interesse for en videre kreds.

§ 2. Indenrigsministeren kan autorisere et af en kommune oprettet laboratorium til at udføre de i henhold til levnedsmiddelloven forudsatte laboratorieundersøgelser, som begæres af vedkommende sundhedskommission eller politiet.

Indenrigsministeren kan bestemme arten og omfanget af den levnedsmiddelkontrol, der skal udføres af de kommunale levnedsmiddellaboratorier. Han kan ligeledes bestemme, at laboratorieundersøgelser af levnedsmidler enten skal udføres på et for flere kommuner fælles laboratorium, eller at kommuner, der ikke ønsker selv at drive et laboratorium, skal lade undersøgelserne foretage på et andet kommunalt laboratorium imod, at der herfor ydes vedkommende kommune et vederlag, der i mangel af mindelig overenskomst fastsættes af ministeren.

Indenrigsministeren bestemmer fordelingen af kontrollerende opgaver mellem centrallaboratoriet for levnedsmiddelkontrol m. v. og de lokale levnedsmiddellaboratorier.

Indenrigsministeren forhandler med de kommunale organisationer om gennemførelsen af de i nærværende paragraf omhandlede ordninger.

§ 3. For så vidt indenrigsministeren efter indhentet udtalelse fra sundhedsstyrelsen finder det påkrævet, at der inden for ernærings- og levnedsmiddelhygiejnen gennemføres praktiskvidenskabelige undersøgelser, som ikke kan udføres på statens institut for levnedsmiddeltoksikologi m. v. eller på centrallaboratoriet for levnedsmiddelkontrol m. v., eller som mere hensigtsmæssigt kan udføres andetsteds, kan indenrigsministeren bemyndige sundhedsstyrelsen til at træffe aftale med private eller offentlige institutioner om gennemførelse af de pågældende undersøgelser imod dækning af de dermed forbundne udgifter samt til at foreskrive de vilkår, hvorunder undersøgelserne skal foregå.

§ 4. Indenrigsministeren kan bemyndige sundhedsstyrelsen, statens centrallaboratorium for levnedsmiddelkontrol m. v. og statens institut for levnedsmiddeltoksikologi m. v. til med tilsvarende institutioner i andre lande, særlig de lande, der er tilsluttet Nordisk Råd, at træffe aftale om samarbejde om kontrol med levnedsmidler og med hensyn til praktiske forskningsopgaver vedrørende levnedsmiddelhygiejniske spørgsmål.

§ 5. Indenrigsministeren bemyndiges til efter forhandling med fiskeriministeren, handelsministeren og landbrugsministeren og de nærmest interesserede erhvervsorganisationer at oprette et råd bestående af særligt sagkyndige til at følge forskningen inden for ernærings- og levnedsmiddelhygiejnen samt til at virke som rådgiver for sundhedsstyrelsen og vedkommende ministerier i vigtigere sager på dette område.

Indenrigsministeren bemyndiges til at oprette et nævn til behandling af sager om levnedsmidler, hvori der i henhold til levnedsmiddelloven skal finde forhandlinger sted imellem indenrigsministeriet på den ene side og fiskeriministeriet, handelsministeriet og landbrugsministeriet på den anden side.

§ 6. Det på statens centrallaboratorium for levnedsmiddelkontrol m. v. og statens institut for levnedsmiddeltoksikologi m. v. ansatte personale, medlemmer af eventuelle rådgivende udvalg og lignende, som måtte blive oprettet efter ministerens bestemmelse, herunder også medhjælpere og lejlighedsvis tilkaldte konsulenter, sagkyndige og lignende samt personalet på de private og offentlige laboratorier, der i medfør af §§ 2 og 3 udfører levnedsmiddelundersøgelser for det offentlige, er under ansvar efter borgerlig straffelov af 15. april 1930 §§ 152 og 263, jfr. § 3, stk. 3, i lov nr. 154 af 7. juni 1958 om lønninger og pensioner m. v. til statens tjenestemænd, forpligtet til over for alle uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres arbejde bliver vidende om.

§ 7. Bestemmelserne i nærværende lov medfører ingen ændring med hensyn til sundhedsstyrelsens stilling og ansvar, således som dette er fastlagt i loven om sundhedsvæsenets centralstyrelse og i lovgivningen om levnedsmidler m. v.

Bestemmelserne i nærværende lov medfører ej heller nogen ændring med hensyn til den allerede stedfindende kontrol med mælk og mælkeprodukter, kød, æg og fisk.

§ 8. De med lovens gennemførelse forbundne udgifter søges bevilget på de årlige finanslove.

Lovforslaget fremsattes i samme form — bortset fra en redaktionel ændring — som et tilsvarende lovforslag, der var til behandling i folketingsåret 1957-58, men som man dengang ikke nåede at få taget stilling til (årbog 1957-58, side 497).

Lovforslaget vedtoges uændret, men ikke enstemmigt, idet venstre og det konservative folkeparti gik imod lovforslaget i den foreslåede affattelse.

I betænkningen fra det udvalg, der fik lovforslaget til behandling, anføres:

„Udvalgets flertal (Chr. Christiansen, Boye Hansen, Poul Hansen (Grenå), Ayoe Herbøl, Hjortnæs, Morten Larsen, Viola Nør løv, Carl Petersen og Astrid Skjoldbo) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret, men understreger samtidig som sin opfattelse, at det kommende levnedsmiddelinstitut mest hensigtsmæssigt kunne etableres i geografisk forbindelse med statens husholdningsråds bygning. Flertallet forudsætter, at indenrigsministeren tager denne opfattelse i betragtning, når den endelige beslutning skal træffes.

Flertallet henstiller endvidere til indenrigsministeren, at der i lov om levnedsmidler indføres en bestemmelse om, at giftstoffer i intet tilfælde må anvendes i levnedsmiddelfremstillingen uden særlig tilladelse fra sundhedsstyrelsen.

Et mindretal (Hanne Budtz, Marius Buhl, Poul Claussen, Per Federspiel, Henry Hansen, Kr. Juul, Ejner Kristensen og Niels Ravn) deler den opfattelse, at en nyordning af kontrollen med stoffer, der i en eller anden hensigt bruges som tilsætning til levnedsmidler, bør finde sted, men har ikke kunnet tiltræde det foreliggende lovforslag, der må forekomme i betydelig grad at overskride den økonomiske ramme, inden for hvilken en rimelig modernisering på det omhandlede område må kunne tilvejebringes.

Mindretallet stiller derfor nedenstående ændringsforslag nr. 1-11.

Når spørgsmålet om det toksikologiske institut herved udskydes, er det for mindretallet begrundet i den opfattelse, at der ved dets udbygning i den foreslåede skikkelse sker en overlapning af mulighederne for på allerede eksisterende institutter at få foretaget ønskelige toksikologiske undersøgelser. Mindretallet peger her bl. a. på giftkontrollens laboratorium, Danmarks farmaceutiske højskole, radiumstationens patologiske laboratorium og universitetets farmakologiske institut. Det er endvidere mindretallets opfattelse, at en koordination af det her omhandlede toksikologiske institut og udbygningen af landbohøjskolens tilsvarende afdeling burde have været genstand for en virkelig undersøgelse.

Mindretallet beklager, at der ikke i udvalget har kunnet skaffes flertal for en ændring af det i § 5, stk. 1, nævnte rådgivende udvalg, således at dets placering og beføjelser blev i overensstemmelse med det i udvalget forelagte lovudkast af 9. november 1956, hvis affattelse var tiltrådt enstemmigt i kommissionsbetænkningen af 1955."

Bortset fra redaktionelle ændringer gik mindretallets ændringsforslag ud på følgende:

1) Bortfald af den foreslåede institution til udførelse af levnedsmiddeltoksikologiske undersøgelser m. v.

2) Indsættelse efter § 1 af følgende nye paragraf:

„§ 2. Indenrigsministeren bemyndiges til til brug for den i § 1 nævnte institution at tilvejebringe en litteraturtjeneste, der skal have til opgave at samle og registrere den væsentlige danske og udenlandske litteratur og lovgivning vedrørende ernærings- og levnedsmiddelhygiejniske og dermed beslægtede emner og at give oplysning om indholdet af den registrerede litteratur og lovgivning til offentlige myndigheder samt i det omfang, hvori det er muligt, til forbruger- og erhvervsorganisationer og enkelte erhvervsdrivende."

3) Bortfald af det foreslåede stk. 1 i § 5 vedrørende oprettelse af et sagkyndigt råd.

Ved 2. behandling forkastedes hvert af disse ændringsforslag med 77 stemmer mod 51 (V og KF), idet 4 medlemmer (Baunsgaard (RV) og Starcke (DR) samt et færøsk og et grønlandsk medlem) afholdt sig fra at stemme.

Mellem 2. og 3. behandling afgav udvalget en tillægsbetænkning, hvori det hedder:

„Udvalget har holdt 2 møder efter lovforslagets 2. behandling og har modtaget 2 deputationer, dels fra Industrirådet og dels fra Foreningen af statsautoriserede Laboratorieforstandere i Danmark.

Industrirådets repræsentanter har over for udvalget fremhævet de samme synspunkter, som de havde fremført ved et tidligere foretræde for udvalget. Repræsentanterne for Foreningen af statsautoriserede Laboratorieforstandere i Danmark har fremført ønske om, at laboratorier med de fornødne kvalifikationer må kunne autoriseres til at foretage levnedsmiddelundersøgelser, og foreningen henstiller derfor, at der i lovforslaget indsættes sålydende bestemmelse: „Endvidere kan indenrigsministeren på nærmere vilkår autorisere de af landbrugsministeriet statsautoriserede laboratorier til at udføre levnedsmiddelundersøgelser."

Der er inden for udvalgets flertal enighed om, at en sådan bestemmelse bør overvejes ved den kommende revision af lov om levnedsmidler, da en sådan ændring ikke henhører under lovforslaget om et levnedsmiddelinstitut. Flertallet indstiller herefter lovforslaget til vedtagelse uforandret.

Et mindretal .... ønsker at fremhæve, at erhvervenes organisationer ved deres fornyede foretræde for udvalget har uddybet deres betænkeligheder, bl. a. vedrørende den svækkelse i eksporterhvervenes konkurrenceevne, som forslaget åbner mulighed for, ligesom de har fremhævet det tilbageskridt, det ville være, om der i levnedsmiddellovgivningen — som henstillet af flertallet i udvalgets mellem lovforslagets 1. og 2. behandling afgivne betænkning — blev indført en bestemmelse om, at giftstoffer ikke må anvendes uden særlig tilladelse fra sundhedsstyrelsen.

Mindretallet kan fortsat ikke tilslutte sig lovforslaget i den foreliggende form."

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 85 stemmer mod 57 (V og KF), idet 2 medlemmer (Baunsgaard og et grønlandsk medlem) afholdt sig fra at stemme.