Ved loven ændres reglerne for ydelse af statstilskud til nedbringelse af kommunernes udgifter til sygehusvæsenet. Dette tilskud, der er hjemlet i lov nr. 71 af 27. februar 1946 om sygehusvæsenet, således som denne senest blev ændret ved lov nr. 97 af 18. april 1958 (årbog 1957-58, side 250), er hidtil ydet dels som et beløb pr. indbygger, dels som et beløb pr. sygedag, dog at disse tilskudssatser gennem de senere år ved særlige love er blevet ændret i overensstemmelse med udgiftsstigningen, således at det samlede statstilskud stadig har udgjort ca. 60 pct. af samtlige kommuners sygehusudgifter ifølge de senest aflagte regnskaber.

Ved den nu gennemførte ændring af loven om sygehusvæsenet m. v. fastsættes det ved en ændret affattelse af dennes § 8 i selve loven, at statstilskuddet skal udgøre 60 pct. af kommunernes samlede nettoudgifter til sygehusvæsenet i det senest afsluttede regnskabsår. Herved undgås de gentagne lovændringer gående ud på en hertil sigtende regulering af tilskudssatserne. Selve det samlede tilskudsbeløb, der herefter bliver tale om at fordele mellem kommunerne, deles i to halvdele, hvoraf den ene fordeles mellem kommunerne i forhold til indbyggerantallet, mens den anden halvdel fordeles mellem dem i forhold til antallet af tilskudsberettigede sygedage; herved opretholdes det hidtil gældende princip for tilskudsberegningen.

Som ovenfor nævnt er sygehustilskuddet hidtil beregnet på grundlag af sygehusudgifter i det senest afsluttede regnskabsår, hvilket vil sige, at f. eks. tilskuddet for regnskabsåret 1959-60 skulle beregnes på grundlag af udgifter og sygedage i 1957-58. Da sygehusudgifterne har været stærkt stigende i årene efter krigen og vil stige ganske betydeligt fra 1957-58 til 1958-59, har de kommunale organisationer henstillet, at det årlige sygehustilskud fremtidig beregnes på grundlag af udgifter og sygedage i regnskabsåret umiddelbart forud for tilskudsåret.

Dette er ved lovændringen delvis imødekommet, idet der for regnskabsårene 1959-60 og 1960-61 som en midlertidig ordning ydes et mertilskud, der kommer til udbetaling henholdsvis 15. marts 1960 og 15. marts 1961.

For regnskabsåret 1959-60 fastsættes mertilskuddet til halvdelen af det mertilskud, hver enkelt kommune ville have været berettiget til, hvis det samlede tilskud i 1959-60 havde været beregnet på grundlag af kommunernes nettoudgifter i regnskabsåret 1958-59 og fordelt på grundlag af tilskudsberettigende sygedage i dette regnskabsår og registerfolketal pr. 1. juli 1959.

For regnskabsåret 1960-61 fastsættes beløbet til det fulde mertilskud, som hver enkelt kommune ville have været berettiget til, hvis det samlede tilskud i regnskabsåret 1960-61 havde været beregnet på grundlag af kommunernes nettoudgifter i regnskabsåret 1959-60 og fordelt på grundlag af tilskudsberettigende sygedage i dette regnskabsår og registerfolketal pr. 1. juli 1960.

Det oplystes i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, at der forinden ophøret af denne midlertidige ordning for regnskabsårene 1959-60 og 1960-61 må tages stilling til, på hvilket grundlag tilskuddet fremtidig skal beregnes. Spørgsmålet om en mere gennemgribende ændring af bestemmelserne i sygehusloven er for tiden genstand for indgående overvejelser i indenrigsministeriet og sygehusrådet, og i disse overvejelser indgår bl. a. spørgsmålene om beregningsgrundlaget for tilskuddet og om dettes fordeling. Under hensyn hertil er det fundet rigtigst, at ordningen kun får gyldighed for de nævnte to regnskabsår, og der er derfor indsat en bestemmelse om, at sygehusloven i sin helhed skal forelægges folketinget til revision i folketingsåret 1960-61.

Endelig indeholder loven en bestemmelse om, at der i hvert af finansårene 1959-60 og 1960-61 ydes Københavns amtskommune et ekstraordinært tilskud af statskassen på 3 mill. kr. Tilskuddet, der skal fradrages i det beløb, der ellers ville være at udskrive som amtskommunal ejendomsskyld, afløser det tilskud, der ved lov nr. 85 af 31. marts 1958 med virkning for finansåret 1958-59 blev ydet amtskommunerne til nedsættelse af den amtskommunale ejendomsskyld.

Motiveringen for at yde Københavns amtskommune dette ekstraordinære tilskud var ifølge bemærkningerne til lovforslaget den, at denne amtskommune ramtes særlig hårdt, derved at ordningen ifølge lov nr. 85 af 31. marts 1958 ikke opretholdtes ud over finansåret 1958-59, idet den af det samlede tilskud på ca. 4 mill. kr. i henhold til denne lov modtog hovedparten, ca. 3,2 mill. kr., ligesom det også anførtes, at Københavns amtskommune på grund af sin særlige struktur har forholdsvis større sygehusudgifter end de øvrige amtskommuner.

Lovforslaget, der ingen ændringer undergik under behandlingen i folketinget, vedtoges ved 3. behandling enstemmigt.