L 45 Lov om indfødsrets meddelelse m. v.

Af: Indenrigsminister Søren Olesen (DR)
Samling: 1958-59
Status: Stadfæstet
Lov nr. B 11 af 19-12-1958
Loven stadfæstet 19. december 1958. (Lovt. B. nr. 11).

Ved lovens § 1 meddeles indfødsret til 459 personer, for enkeltes vedkommende dog på betingelse af, at de senest 30. april 1961 godtgør at være løst fra undersåtligt eller statsborgerligt forhold til en fremmed stat.

Ved §§ 2, 3 og 4 fritages i alt 16 personer fra virkningerne af de i lov nr. 379 af 12. juli 1946 §§ 1, 2 og 3 indeholdte bestemmelser, hvorved visse grupper af personer udelukkedes fra automatisk at erhverve dansk indfødsret.

§§ 5 og 6 indeholder ikrafttrædelsesbestemmelser m. v.

På det oprindelige lovforslag var kun optaget 158 ansøgere.

Under sagens behandling i folketinget forøgedes dette antal til 475 gennem vedtagelsen af nogle ændringsforslag, som der var enighed om mellem indenrigsministeren og udvalget. Et af disse ændringsforslag, der omfattede 2 personer, stilledes i udvalgets tillægsbetænkning til lovforslagets 3. behandling. Af samtlige 475 personer, som blev optaget på loven, er 154 mænd og 321 kvinder, herunder 24 ægtepar.

Lovforslaget vedtoges enstemmigt, idet kommunisterne og socialistisk folkeparti afholdt sig fra at stemme, hvilket Alfred Jensen (DK) for sit partis vedkommende begrundede med, at man ikke havde haft lejlighed til at deltage i udvalgsarbejdet.
Partiernes ordførere
Axel Ivan Pedersen (S)