Loven er et led i det lovkompleks, som gennemførtes i forbindelse med den nye lejelov. Herom henvises til omtalen af denne, se nedenfor under nr. 58.

Som det vil fremgå heraf, skønnedes den ved lejeloven gennemførte forhøjelse af huslejeniveauet i den ældre boligmasse ikke at ville medføre en tilstrækkelig udligning af forskellen mellem huslejeniveauerne i det gamle og det nye byggeri.

Med henblik på en yderligere tilpasning af lejeniveauet i den ældre boligmasse til niveauet i den nye gennemføres derfor ved nærværende lov i løbet af 2 år i København, Frederiksberg, købstæderne og de sønderjyske flækker en ekstraordinær grundskyld og ejendomsskyld til kommunerne. Gennem disse skatters overvæltning på huslejen i disse kommuner vil der yderligere kunne ske lejeforhøjelser på ca. 7 pet. årlig (af 1939-lejen) i 2 år eller i alt ca. 14 pct.

De midler, kommunerne herved får til rådighed, skal anvendes dels til forøgede udgifter til huslejetilskud for børnerige familier m. v., dels til nedsættelse af de kommunale indkomstskatter.

Om lovens indhold anføres:

I § 2 bestemmes, at den ekstraordinære grundskyld opkræves for skatteåret 1959-60 med 7 promille og for skatteåret 1960-61 og følgende skatteår med 14 promille af den grundværdi, hvoraf ordinær kommunal grundskyld erlægges. Ejendomme, der helt eller delvis er fritaget for ordinær kommunal grundskyld, er i tilsvarende omfang fritaget for at erlægge ekstraordinær kommunal grundskyld.

Den ekstraordinære grundskyld skal beregnes på det samme grundlag som den ordinære kommunale grundskyld og grundskylden til staten. Heraf følger bl. a., at fradraget for grundforbedringer også kommer til at gælde for den ekstraordinære grundskyld.

Ifølge § 3, stk. 1, opkræves den ekstraordinære ejendomsskyld for skatteåret 1959-60 med 7 promille og for skatteåret 1960-61 og følgende skatteår med 14 promille af det beløb, hvoraf den fikserede kommunale ejendomsskyld er beregnet (den fikserede skattepligtige forskelsværdi).

For de fleste ejendomme er den fikserede skattepligtige forskelsværdi lig med den skattepligtige forskelsværdi for skatteåret 1956-57. Om baggrunden for dette udtryks indsættelse i loven og om beregningsmåden henvises til lovforslagets bemærkninger.

§ 3, stk. 2, indeholder en bestemmelse om, at den ekstraordinære ejendomsskyld aftrappes over en periode på 40 år med 1/10 for hver vurderingsperiode, begyndende pr. 1. april 1965 efter 13. almindelige vurdering pr. 1. september 1964.

I stk. 3 er det fastsat, at den ekstraordinære ejendomsskyld ikke opkræves, såfremt skattebeløbet er mindre end 25 kr. pr. kvartal. Denne regel bevirker, at ejendomme med en fikseret skattepligtig forskelsværdi på ca. 7 000 kr. eller derunder — det vil i de større byer normalt sige ejendomme med en bygningsværdi efter 1950-vurderingen på ca. 28 000 kr. eller derunder — overhovedet ikke skal erlægge ekstraordinær ejendomsskyld.

Ejendomme, der er fritaget for ordinær fikseret ejendomsskyld til kommunen, er normalt også fritaget for ekstraordinær ejendomsskyld, jfr. § 4. For så vidt angår ejendomme, der i henhold til byggestøttelovgivningen er fritaget for ordinær ejendomsskyld, er der dog i § 5 optaget en særregel, der svarer til de gældende bestemmelser om tillægsejendomsskyld af disse ejendomme i loven af 24. maj 1955. Herefter skal de samme ejendomme, som ifølge 1955-1oven svarer fuld tillægsejendomsskyld, også svare fuld ekstraordinær ejendomsskyld, ligesom de ejendomme, der helt er fritaget for tillægsejendomsskyld, også er helt fritaget for ekstraordinær ejendomsskyld. De ejendomme, der efter 1955-loven svarer tillægsejendomsskyld med 2/3 af tillægspromillen, skal efter forslaget svare ekstraordinær ejendomsskyld med 4/7 af den ekstraordinære promille.

For så vidt angår den dækningsafgift, som kommunerne i henhold til særlige af indenrigsministeriet stadfæstede vedtægter opkræver af statens og fremmede kommuners ejendomme med indtil halvdelen af de ordinære grundskyldpromiller og ejendomsskyldpromiller, er det i 8 6 udtrykkeligt foreskrevet, at de ekstraordinære promiller skal lades ude af betragtning ved afgiftens beregning.

Ifølge § 7 finder de i lovgivningen indeholdte regler om kommunale ejendomsskatter i henholdsvis København, Frederiksberg og købstæderne tillige anvendelse på den ekstraordinære grundskyld og ejendomsskyld, medmindre andet følger af loven.

Bestemmelsen indebærer, at alle de almindelige bestemmelser om forfaldstid, opkrævning, udpantning, morarente og rentegodtgørelse ved tilbagebetaling m. v., der gælder for de ordinære ejendomsskatter, også kommer til at gælde for den ekstraordinære grundskyld og ejendomsskyld.

Indenrigsministeren kunne i sin fremsættelse i det hele henvise til boligministerens omtale af lovforslaget i forbindelse med fremsættelsen af forslag til lov om leje og af forslag til lov om boligbyggeri. Det var ifølge denne regeringens opfattelse, at de yderligere forhøjelser af huslejeniveauet i den ældre boligmasse (ud over lejelovens), som var nødvendige, ikke burde tilfalde grundejerne. Forhøjelser ud over, hvad der måtte anses for nødvendigt for at opnå en rimelig forrentning og sikre" en passende vedligeholdelse, ville i så fald blive kapitaliseret og medføre stigende ejendomspriser.

Om forhandlingerne må i det store og hele henvises til omtalen af lejelovsforslaget. Mens regeringspartiernes ordførere (S, RV og DR) kunne tilslutte sig ministerens opfattelse, tog venstre og det konservative folkeparti skarpt afstand fra en forøgelse af ejendomsskatterne. Nærværende lovforslag og det hermed nært sammenknyttede forslag til lov om ændring af lov om kommunale ejendomsskatter m. v. (se nærmest efterfølgende sag) var således en væsentlig årsag til, at de sidstnævnte partier heller ikke kunne medvirke til gennemførelsen af lejeloven.

I den af udvalget afgivne betænkning hedder det bl. a. „Det .... anførte mindretal [venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget] kan under ingen omstændigheder medvirke til yderligere forøgelse af ejendomsskatterne, der fremtidig vil belaste såvel ejer som lejer med nye byrder.

Mindretallet kan derfor ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse ......."

Lovforslaget gennemførtes uforandret og vedtoges ved 3. behandling med 84 stemmer med 69 (V, KF og DK); 1 medlem (Aksel Larsen) stemte hverken for eller imod.