Ved loven, der ændrer den hidtil gældende lovgivning om et kreditinstitut for fiskerierhvervet (fiskeribankloven), således som denne var udformet ved lovene nr. 78 af 23. marts 1932, nr. 162 af 31. marts 1941, nr. 158 af 30. marts 1942, nr. 307 af 21. december 1955 og nr. 27 af 15. februar 1957, foretages en sådan nyordning af fiskerierhvervets finansieringsforhold, at Fiskeribanken ikke alene som hidtil skal yde førsteprioritetslån til bygning af fiskerfartøjer, men at banken for fremtiden også overtager den del af finansieringen, der hidtil er sket gennem fiskeriministeriet i form af statslån.

Hovedpunkterne i denne nyordning er følgende:

a. De hidtidige førsteprioritetslån af Fiskeribanken og andenprioritetslån af statskassen ydes som ét lån af Fiskeribanken på samme vilkår og med samme sikkerhed for lånene som efter de hidtil gældende regler.

b. Samtlige lån berigtiges i statsgaranterede kasseobligationer udstedt af Fiskeribanken.

c. Statens nuværende direkte udlån ændres herved til en statsgaranti på samme måde som statens nuværende garanti for Fiskeribankens kasseobligationslån.

d. Den af staten tilvejebragte grundfond for Fiskeribanken på 5 mill. kr. forøges til 10 mill. kr., der stilles til sikkerhed for Fiskeribankens forpligtelser på samme vilkår som hidtil.

e. Udlånsordningen indebærer mulighed for, at Fiskeribanken gennem låntagernes bidrag til reservefonden m. v. efterhånden kan oparbejde så stor en egenkapital, at denne egenkapital — i forbindelse med statsgarantien for kasseobligationerne — kan danne det nødvendige økonomiske grundlag for bankens virksomhed, således at den af staten tilvejebragte grundfond kan tilbageføres til statskassen.

Nyordningen gennemførtes derved, at der foretoges følgende ændringer i den hidtidige lovgivning:

1) Forhøjelse af det i fiskeribanklovens § 3 fastsatte maksimum for restgælden på de af banken optagne lån (kasseobligationslån) fra 30 mill. kr. til 100 mill. kr.

2) Forhøjelse af bankens grundfond i henhold til fiskeribanklovens § 2 fra 5 mill. kr. til 10 mill. kr.

3) Ændring af den i fiskeribanklovens § 6 A. b) fastsatte lånegrænse fra 2/3 af vurderingssummen til 85 pct. af vurderingssummen.

4) Forhøjelse af udlånsbeløbet i fiskeribanklovens § 6, stk. 2, fra 30 mill. kr. + 5 mill. kr. til 100 mill. kr.

Samtidig med lovens ikrafttræden ophævedes lov nr. 28 af 15. februar 1957 om støtte til nybygning af fiskerfartøjer m. v. samt lov nr. 75 af 29. marts 1957 om støtte til nybygning af færøske fiskerfartøjer m. v. som ændret ved lov nr. 118 af 6. maj 1958.

Ved forslagets fremsættelse udtalte fiskeriministeren bl. a. følgende :

„Jeg mener, at der ved gennemførelsen af dette forslag er lagt en grund for, at fiskerierhvervet i fremtiden kan få gode og forholdsvis billige lån, og at den foreslåede forøgelse af statsgaranti og grundfond er et offer, som står i rimeligt forhold til disse fordele.

Ved at opkræve et beskedent reservefondsbidrag opnås mulighed for, at banken selv kan betale sine administrationsomkostninger, der i øjeblikket udredes af staten. På noget længere sigt vil Fiskeribanken således kunne blive et selvejende finansieringsinstitut for fiskeriet, idet der derefter ikke bliver tale om støtte fra staten ud over statsgarantien, så længe denne anses for at være nødvendig.

Til slut skal jeg oplyse, at fiskeriets hovedorganisationer har givet udtryk for, at udformningen af den hermed foreslåede ordning er i fuld overensstemmelse med erhvervets ønsker. Fiskerierhvervet har samtidig hermed stærkt understreget sin tilfredshed med, at der stilles forslag om en finansieringsordning, som på lang sigt lægger fiskerierhvervets finansiering i faste rammer, og sådan, at man ikke er hæmmet af den mangel på midler, som hidtil har gjort sig gældende."

Lovforslaget blev ved 1. behandling velvilligt modtaget af såvel partiordførerne som de to på Færøerne valgte medlemmer, Djurhuus og Johan Poulsen; dog udtalte Baagø (KF) sin betænkelighed ved forhøjelsen af statsgarantien fra 30 mill. kr. til 100 mill. kr., ligesom han fandt, at lånegrænsen var for høj.

Under udvalgets arbejde med lovforslaget indsattes en bestemmelse om, at fiskerflådens fornyelsesnævn skal medvirke ved behandlingen af ansøgninger om lån mod sikkerhed ud over 55 pct. af fartøjets vurderingssum. Herudover fremsatte udvalget i sin betænkning over lovforslaget bl. a. følgende principielle udtalelser:

„Udvalget har under sine drøftelser beskæftiget sig med Færøerne og deres forbindelse med lovens bestemmelser. Udvalget kan tilslutte sig fiskeriministerens opfattelse, som går ud på, at der er opnået den bedst mulige balance i låneforholdene såvel for færøske fiskere som danske fiskere.

Udvalget er i øvrigt enigt med fiskeriministeren om, at de nye låneforhold for fiskerierhvervet tager sigte på:

1) at de unge fiskere får mulighed for at få eget skib,

2) at lånene er beregnet for aktive fiskere enten enkeltvis eller for mindre kredse af aktive fiskere, der ønsker at danne et fællesskab om bygning af et fiskerfartøj,

3) at det bliver muligt at overføre fiskeribanklånet ved salg af kuttere til kvalificerede købere,

4) at fiskeribanken i samarbejde med andre myndigheder søger at skabe de bedste lånebetingelser for låntagerne og at fastholde en gunstig kurs på fiskeribankens obligationer.

Udvalget har endvidere haft en kort drøftelse af spørgsmålet om de afskrivningsregler, som er gældende for fiskerierhvervet, herunder en opdeling af afskrivningen i to dele, en for maskiner og en for skrog. Da dette spørgsmål ikke angår det foreliggende lovforslag, har udvalget ikke taget standpunkt til sagen."

Et af det konservative folkepartis medlemmer af udvalget stillet ændringsforslag gående ud på, at det foreslåede beløb for statsgarantien skulle nedsættes fra 100 mill. kr. til 50 mill. kr., blev ved lovforslagets 2. behandling forkastet med 104 stemmer mod 21 (KF).

Herefter vedtoges lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt med 134 stemmer, mens 27 medlemmer (KF) undlod at stemme.