Efter § 5, stk. 2, i lov nr. 264 af 27. maj 1950 om folkebiblioteker skulle de i loven fastsatte satser for statstilskud til driften af folkebiblioteker optages til revision i folketingsåret 1954-55. Da der imidlertid til denne revision fra biblioteksrådet fremkom en indstilling, hvis gennemførelse ville have medført mere omfattende økonomiske forpligtelser, end regeringen på det daværende tidspunkt mente det forsvarligt at påtage sig, udsattes revisionen først til folketingsåret 1955-56 og derefter hvert følgende år til indeværende folketingsår.

Nærværende lov er i det store og hele identisk med biblioteksrådets oprindelige udkast. Dog er visse ændringer foretaget, som en imødekommelse af ønsker fremsat over for ministeriet, dels af forsvarsministeriet, dels af visse kommunale organisationer, ligesom folketingets behandling medførte ændringer på enkelte punkter.

Om lovens indhold anføres:

Tilskudsreglerne i bibliotekslovens § 5 ændres, således at det i § 5 a omhandlede grundtilskud til hvert bibliotek i forhold til de faste stedlige tilskud i det sidst forløbne finansår udgør 80 pct. af indtil 25 000 kr. og 40 pct. af de stedlige tilskud ud over nævnte beløb.

Efter de hidtil gældende regler udgjorde tilskuddet 80 pct. af de stedlige tilskud på indtil 25 000 kr., 40 pct. af de næste 25 000 kr. og 25 pct. af resten. Derudover ydedes til større biblioteker et særligt driftstilskud på 15 pct. af den del af de stedlige tilskud, som anvendtes til bogindkøb og bogindbinding.

De ændrede satser, som gennemføres, samtidig med at det sidstnævnte særlige 15 pct.s tilskud bortfalder, vil afhjælpe virkningerne af stigningen i det almindelige prisniveau for den stadig større del af bibliotekerne, der har opnået stedlige tilskud på over 50 000 kr. Ændringen har navnlig væsentlig betydning for København og Århus og andre større kommuner og vil i alt få virkning for 85 biblioteker, der i finansåret 1958-59 havde over 50 000 kr. i stedlige tilskud.

Endvidere er der i § 5 a foretaget en ændring af redaktionel karakter i bestemmelsen om fastsættelse af regler for beregning af lejeværdien af biblioteker. Det bestemmes herefter, at reglerne fastsættes af ministeren elter indstilling fra biblioteksdirektøren og biblioteksrådet. Ved biblioteksrådets medvirken vil samtlige kommunale organisationer, såfremt en ændring skulle blive aktuel, kunne få indflydelse på reglernes udformning gennem deres repræsentanter i biblioteksrådet.

I udvalgets betænkning siges det, at undervisningsministeren over for udvalget har givet tilsagn om, at han inden fastsættelsen af de i § 5 a omhandlede regler for ansættelsen af lejeværdien af bibliotekslokaler, der stilles gratis til rådighed, vil forhandle med de kommunale organisationer.

Under folketingets behandling tilføjedes følgende nye punktum til § 5 a:

"Af beløb anvendt til løst inventar ved nybygninger eller gennemgribende ombygninger kan der til de biblioteker, der ikke ønsker at optage disse beløb på driftsregnskabet, ydes et særligt tilskud på indtil 50 pct. efter nærmere af ministeren fastsatte bestemmelser."

Efter en ændring af § 5 b ydes der til centralbiblioteker yderligere et særligt tilskud, der beregnes således, at alle centralbiblioteker modtager 5 000 kr. og yderligere 50 øre pr. indbygger i kommuner med under 15 000 indbyggere inden for centralbiblioteksområdet, centralbibliotekets hjemstedskommune dog undtaget. For centralbiblioteket for Københavns amt udgør tilskuddet dog et beløb svarende til det højeste centraltilskud, der efter den almindelige regel ydes til noget andet centralbibliotek.

Det særlige tilskud til centralbibliotekernes oplandsvirksomhed blev ifølge den hidtil gældende lov ydet med et fast beløb på 5 000 kr. pr. centralbibliotek og derudover 20 pct. af de stedlige tilskud, dog i alt højst 20 000 kr. Denne ordning har medført, at centralbibliotekernes hjemstedskommuner har måttet dække ret betydelige underskud på oplandsarbejdet. Som anført beregnes statstilskuddet hertil fremtidig uafhængigt af de stedlige tilskud, nemlig med 5 000 kr. pr. bibliotek og 50 øre pr. indbygger i kommuner inden for centralbiblioteksområdet med under 15 000 indbyggere. Der er herved set bort fra kommuner med mere end 15 000 indbyggere, idet sådanne kommuners biblioteker ikke skulle behøve den samme forsyning med bøger fra centralbiblioteket, som ydes sognebiblioteker i landkommuner af sædvanlig størrelse. På den anden side er det fundet naturligt at medtage såvel områdets mindre landkommuner som dets mindre købstæder, der undertiden ikke er bedre stillet end visse landkommuner.

Centralbiblioteksområdet for Københavns amt, for hvilket Gentofte kommunes bibliotek er centralbibliotek, omfatter et meget stort antal kommuner med over 15 000 indbyggere. Et centraltilskud til det pågældende bibliotek beregnet efter de foran omtalte regler ville som følge heraf blive ringe. Det er derfor anset for retfærdigt at skabe en særordning for dette bibliotek, der betjener hele sit område på effektiv måde.

Den samlede årlige merudgift ved ændringen af tilskudssatserne i a og b er i lovforslagets bemærkninger anslået til henholdsvis ca. 1 805 500 kr. og 700 000 kr. eller i alt 2 505 500 kr., hvortil dog vil komme et betydeligt beløb som følge af lønstigninger, foranlediget af den nye lønningslov.

Det bemærkes, at det samlede statstilskud i 1958-59 i henhold til den gældende bibliotekslov vil udgøre ca. 13 110 022 kr., ekskl. bevillinger til militære tjenestesteder, jfr. herom nedenfor.

Efter den hidtidige formulering af lovens § 7, stk. 2 b, kunne kun de, der efter 1. april 1946 var blevet enker efter danske forfattere, og som ikke havde indgået nyt ægteskab, komme i betragtning ved uddelingen af forfatterfondens midler. Denne tidsmæssige begrænsning bortfalder ved nærværende lov, idet det er fundet rimeligt, at enker efter forfattere, som er døde før den nævnte dato, ikke afskæres fra at oppebære biblioteksafgift. Reglerne i loven om bevarelse af enkepensionsret finder fremtidigt — efter en i folketinget foretaget ændring — tilsvarende anvendelse på dette vederlag.

Under behandlingen i folketinget indføjedes yderligere en bestemmelse, hvorefter der af forfatterfonden kan ydes vederlag til umyndige børn af afdøde danske forfattere.

Læsesalsbøger kan — i modsætning til tidligere — medregnes ved beregning af afgiften.

Ved tilføjelse af et nyt punkt c til § 7, stk. 2, fastsættes det nu i selve loven, at biblioteker, der efter overenskomst med forsvarsministeriet (forsvarets velfærdstjeneste) har oprettet udlånsfilialer på militære tjenestesteder, får tillagt et særligt statstilskud til indkøb af bøger, indbinding samt katalogisering af disse. Tilskuddets størrelse fastsættes som hidtil på de årlige finanslove.

Ved en ændring i lovens § 9 er der skabt hjemmel for, at Foreningen "Bymæssige Kommuner" repræsenteres i biblioteksrådet.

De ved nærværende lov gennemførte ændringer har virkning fra den 1. april 1959.

Ved 1. behandling fremhævede Lysholt Hansen (S) de stigende økonomiske vanskeligheder for kommunerne, som udviklingen havde medført. Det var således påvist, at kommunernes andel i udgifterne til biblioteksvæsenet var steget langt stærkere end statens. På baggrund af bibliotekernes store samfundsmæssige betydning kunne han varmt anbefale lovforslaget med dets økonomiske forbedringer, som ville skabe et rimeligt fordelingsforhold mellem stat og kommuner.

Østergaard (V) fastslog sit partis store interesse for bibliotekernes kulturelle arbejde, men fremførte i øvrigt en række kritiske bemærkninger. Han fandt således, at forbedringerne ville blive af meget forskellig størrelse for de enkelte biblioteker, navnlig for så vidt angik centralbibliotekerne, og havde i øvrigt det indtryk at tilskudsreglerne ville blive lidt bedre end påkrævet. Indførelse af en lånerafgift kunne spare staten for den af lovforslaget følgende merudgift. Han gav tilsagn om en grundig udvalgsbehandling.

Gertie Wandel (KF) fandt, at revisionen var hårdt tiltrængt, og at den foreslåede forhøjelse af tilskuddene ville være af meget stor betydning for bibliotekerne. Hun fremhævede en række problemer til drøftelse i et udvalg.

Morten Larsen (RV) anbefalede lovforslaget. Særlig fremhævede han forbedringerne af tilskudsreglerne for centralbibliotekerne, som ville give disse større mulighed for at betjene landdistrikterne. Han forventede et stigende lånebehov som følge af den nye skolelovs stigende krav til landsbyskolen og understregede den nære forbindelse mellem skoleundervisning og biblioteker.

Gøting (DR) erkendte, at én del af de foreslåede ændringer vanskeligt kunne tiltrædes umiddelbart fra retsforbundets side. Han anbefalede, at man i stedet for øgede statstilskud søgte indført en låner af gift, hvilket ville være en mere enkel, rationel og retfærdig løsning af bibliotekernes finansielle problemer. Han ville dog, da lovforslaget ikke medførte øgede offentlige udgifter og der ikke for staten var tale om noget i denne forbindelse stort beløb, ikke, gøre spørgsmålet til et kardinalpunkt.

Petra Petersen (DK) fandt ikke, at lovforslaget indebar tilstrækkelige forbedringer, og fremhævede især de dårlige lokaleforhold, som mange biblioteker ude i landet havde. Hun ville dog støtte lovforslaget og var glad for, at det endelig var lykkedes at få det frem.

Undervisningsministeren erklærede sig villig til at drøfte de rejste problemer i udvalget. Han anså det for et stort kulturgode, at befolkningen fik tilbudt denne adgang til læsning uden vederlag, og henstillede derfor stærkt, at der ikke foretoges ændringer i dette forhold. Det var hans håb, at de nu foreslåede ændringer ville bidrage til yderligere udbredelse af læsningen.

Udvalgets flertal (socialdemokratiets, det radikale venstres og Danmarks retsforbunds medlemmer samt Jacob Pedersen [KF]) indstillede i betænkningen lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag, som var tiltrådt af hele udvalget, og som er omtalt i det foregående.

Et mindretal (Henry Hansen, Hartling, Skov Jørgensen, Krogh, Gertie Wandel, Weikop og Østergaard) var af den anskuelse, at statens udgifter burde begrænses, og stillede derfor yderligere ændringsforslag, som tilsigtede indførelse af en lånerafgift, der skulle fradrages statstilskuddet. Værnepligtige og børn under 15 år skulle fritages for afgiften.

Udvalgets ovennævnte flertal kunne ikke medvirke til indførelse af en lånerafgift, idet en sådan afgift måtte forventes at medføre en stærk nedgang i udlån og lånerantal, hvilket også fremgik af oplysninger fra udlandet, der forelå for udvalget. Endvidere kunne det forudses, at opkrævningen af en afgift ville medføre betydelig administration.

Ved 2. behandling vedtoges ministerens ændringsforslag uden afstemning, mens mindretallets forkastedes.

Der udspandt sig en debat, som væsentligst drejede sig om spørgsmålet om lånerafgiften og grundedes på de i betænkningen skitserede synspunkter.

Østergaard var ikke tilfreds med lovforslaget, bl. a. fordi det favoriserede de større byer.

Weikop fremhævede navnlig betydningen af at gøre befolkningen direkte interesseret ved at yde et beskedent bidrag.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 87 stemmer, idet 52 medlemmer (V og KF med undtagelse af Jacob Pedersen) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.