Løntilskuds- og anciennitetsbestemmelserne i lovgivningen på ungdomsundervisningens område bygger i vidt omfang på regler i lærerlønningsloven og statstjenestemandsloven. En ajourføring af disse bestemmelser er derfor nødvendig, efter at nye lønningslove er indført for statens og folkeskolens tjenestemænd, jfr. lov nr. 154 af 7. juni 1958 om lønninger og pensioner m. v. til statens tjenestemænd og lov nr. 156 af samme dato om lønninger m. m. til folkeskolens lærere.
Ved loven ændres de lovbestemmelser på ungdomsundervisningens område, som henviser til eller bygger på regler i lærerlønningsloven og statstjenestemandsloven, således at de bringes i overensstemmelse med de nye lønningslove.
Det drejer sig om følgende love:
1) lov nr. 311 af 4. juli 1942 om folkehøjskoler og landbrugsskoler med senere ændringer, jfr. lovbekendtgørelse nr. 209 af 15. juni 1955.
2) lov nr. 310 af 4. juli 1942 om husholdningsskoler m. m. med senere ændringer, jfr. lovbekendtgørelse nr. 197 af 6. juli 1956,
3) lov nr. 416 af 12. juli 1946 om friskoler m. m. med senere ændringer) jfr. lovbekendtgørelse nr. 78 af 18. marts 1954, samt
4) lov nr. 219 af 11. juni 1954 om ungdomsundervisning m. v.
Ad 2. husholdningsskoleloven bemærkes, at lovens afsnit II om husholdningsseminarier ikke er ændret ved nærværende lov, selv om også dette afsnit indeholder bestemmelser, der henviser til lønningslovene, idet man har foretrukket at revidere disse bestemmelser i forbindelse med en mere omfattende revision af reglerne om de private seminarier.
Ad 3. friskoleloven bemærkes, at det ud over de af de nye lønningslove nødvendiggjorte ændringer er fundet rimeligt at forhøje bygningstilskuddet, hvorved det nævnte tilskud, der oprindelig er beregnet i forhold til statens bygningstilskud til folkeskolen, ajourføres med stigningerne i dette tilskud.
I loven om friskoler ophæves efter en i folketinget foretaget ændring desuden bestemmelserne om, at den årlige rådighedssum skal opdeles i 3 beløb, henholdsvis for friskoler i København, Frederiksberg og Gentofte, i købstæderne og i landkommunerne.
Ad 4. loven om ungdomsundervisning m. v. bemærkes, at den hidtidige beregningsmåde for minimumslønnen pr. time i ungdoms- og aftenskolen med de nye lønningsloves ændrede principper ikke har kunnet finde umiddelbar anvendelse. Loven fastsætter derfor gennem en ændring af ungdomsskolelovens § 14 følgende nye grundlag for beregningen af de nævnte lønninger:
"Minimumsbetalingen for en undervisningstime i ungdoms- og aftenskolen, herunder ungdomskostskolen, fastsættes til middeltallet pr. time mellem begyndelseslønnen — uden stedtillæg — og slutlønnen — med højeste stedtillæg — i lærerlønningslovens 2. lønningsklasse, dog således at beløbet af undervisningsministeren afrundes til det nærmeste med 5 delelige tal. Middeltallet pr. time beregnes i forhold til 5/6 af det for folkeskolens lærere til enhver tid gældende pligtige timetal, idet 5 timer i ungdomsskolen regnes lig 6 timer i folkeskolen.
Efter denne beregning udgør lærerlønnen mindst 13,00 kr. pr. time, i aftenhøjskolen 50 pct. mere eller mindst 19,50 kr. pr. time."
Ifølge lovens § 2 har den virkning fra 1. april 1958 at regne. Fra samme tidspunkt gælder de forhøjede lønkrav til ungdoms- og aftenskolerne, hvorimod lønkravene til de øvrige i loven nævnte skoler først skal gælde fra 1. november 1958.
I sin oprindelige affattelse gik bestemmelsen ud på, at også de forhøjede lønkrav til ungdoms- og aftenskolerne først skulle gælde fra 1. november 1958. Dette ændredes under behandlingen i folketinget som en imødekommenhed over for lærerne ved de nævnte skoler.
Merudgiften for staten ved lovforslagets gennemførelse var beregnet til ca. 3,9 mill. kr. med en lønstigning på ca. 13,5 pct. i ungdoms- og aftenskolen og en stigning på 20-25 pct. i de øvrige skoleformer.
Lovforslaget, som i det store og hele blot medfører en ajourføring af de gældende bestemmelser, gav ikke anledning til nogen debat i folketinget. Det vedtoges enstemmigt ved 3. behandling.