Forslaget til folketingsbeslutning gik ud på meddelelse af samtykke til, at Danmark ratificerer den af den internationale arbejdskonference i Geneve i året 1951 vedtagne konvention vedrørende lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi.
Forslaget var ledsaget af følgende bemærkninger:
"Allerede i 1919 besluttede Den internationale Arbejdsorganisation i Geneve at gå ind for lige løn for lige arbejde. Det hedder i statutterne fra dengang:
„Varig og almen fred kan kun baseres på social retfærdighed. I nogle lande lever store mængder af mennesker under arbejdsvilkår, som betyder uret og ufrihed, og som truer freden og harmonien i verden, så at en forbedring af disse tilstande er absolut nødvendig.
Dette kan ske f. eks. ved regulering af arbejdstiden, ved modarbejdelse af arbejdsløshed, ved fastsættelse af minimumslønninger, ved arbejderbeskyttelse på fabrikkerne og på skibene, ved indførelse af lige løn for lige arbejde."
Først i 1950 blev spørgsmålet om lige løn for lige arbejde for mænd og kvinder taget op til behandling på den internationale arbejdskonference i Geneve. Forhandlingerne herom afsluttedes i 1951 med vedtagelse af konvention nr. 100 og med vedtagelse af en henstilling nr. 90.
Ved den endelige afstemning vedtoges konventionen tillige med henstillingen med 109 stemmer for, 38 imod, medens 35 afholdt sig fra at stemme.
Kvinderne i vort land har i mange år fremsat ønske og krav om fuld ligestilling og om lige løn for lige arbejde. I statens og det offentliges tjeneste har kvinderne for længst fået ligelønskravet imødekommet i almindelighed.
I det private erhvervsliv er ligelønskravet dog langtfra imødekommet, endskønt det fremsættes med stigende styrke fra kvindelige arbejdere og funktionærer gennem de faglige organisationer ved hver eneste overenskomstforhandling.
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at det vil være en hjælp for kvinderne i deres retfærdige krav om lige løn for arbejde af samme værdi, om denne betydningsfulde konvention blev ratificeret."
Konventionen var aftrykt som bilag til forslaget.
Ved fremsættelsen anbefalede Ragnhild Andersen (DK) som ordfører for forslagsstillerne forslaget til velvillig behandling.
Arbejdsministeren var velvilligt indstillet over for spørgsmålet om konventionens ratifikation, men fandt endnu ikke tiden inde dertil. Han udtalte ved 1. behandling bl. a.:
„Jeg finder kravet om lige løn til mænd og kvinder for arbejde af samme værdi berettiget, og jeg så gerne, at der var mulighed for at ratificere ligelønskonventionen. Som jeg har fremhævet, skulle lønfastsættelsen for de offentligt ansatte funktionærer og tjenestemænd ikke frembyde nogen vanskelighed i så henseende, men vanskelighederne melder sig, når man betragter forholdene på det private arbejdsmarked. Det ville være i overensstemmelse med den ordning, der gælder for lønfastsættelse her i landet, at arbejdsmarkedets parter selv forhandlede sig til rette om ligelønsprincippets gennemførelse, og der kan da også konstateres en udvikling i den retning. Dette udelukker naturligvis ikke, at der gøres en indsats fra regeringens side på linje med principperne i konventionen.
På foranledning af De samvirkende Fagforbund har det tidligere i det under socialministeriet og arbejdsministeriet nedsatte faste udvalg vedrørende Den internationale Arbejdsorganisation været overvejet, hvorvidt konventionen kunne ratificeres. Udvalget, som i første række består af repræsentanter for arbejdsmarkedets hovedorganisationer, og som har socialministeriets departementschef som formand, fandt dels under hensyn til forholdene herhjemme og dels under hensyn til den stilling til problemet, man havde i Sverige og Norge, ikke grundlag for på det tidspunkt at foreslå en ratifikation. Der er imidlertid sket en ændring, siden sagen blev prøvet sidst. Herhjemme er sket en videre udvikling med hensyn til ligelønsprincippets gennemførelse for statens og kommunens tjenestemænd. Loven af 1958 om statens tjenestemænd har gjort tjenestemandslønningerne uafhængige af forsørgerforholdet. Tilsvarende regler er gennemført for H. og K. med hensyn til ansættelser i staten, og der er også en tilsvarende udvikling i gang i kommunerne. I Norge har man fremsat forslag om ratifikation og foreslået nedsat et statsligt ligelønsråd, der skal søge ligelønstanken fremmet.
På denne baggrund vil regeringen tage spørgsmålet om ratifikation op til fornyet overvejelse. Jeg håber her i tinget til efteråret at kunne komme til folketinget med forslag om ratifikation. På denne baggrund taillader jeg mig at henstille til forslagsstillerne at tage det stillede forslag tilbage; på nuværende tidspunkt kan jeg ikke anbefale det."
Over for udsigten til, at arbejdsministeren i nær fremtid selv ville stille forslag om samtykke til konventionens ratifikation, tog Ragnhild Andersen på forslagsstillernes vegne forslaget til folketingsbeslutning tilbage. Det var dermed bortfaldet.