Ved loven gennemføres i lidt ændret skikkelse det forslag til lov om bybefolkningens forsyning med mælk og fløde, der første gang fremsattes i folketinget i februar 1956 (årbog 1955-56, side 505), og som genfremsattes i oktober 1956 (årbog 1956-57, side 473).

Loven, der tilsigter en videreførelse af den stedfundne rationalisering af mælkehandelen, er i hovedsagen opbygget over det lovudkast, der blev udarbejdet af den af handelsministeren i 1949 nedsatte mælkekommission, og som i princippet var udformet på grundlag af den hidtil gældende handelsministerielle bekendtgørelse af 19. august 1940 og den praksis, der siden har udviklet sig.

Det fastslås ved § 1, at loven ligesom den hidtil gældende mælkebekendtgørelse omfatter handelen med og fordelingen af mælk og fløde i Storkøbenhavn og købstæderne, men at den herudover åbner mulighed for, at andre kommuner med "bymæssig bebyggelse med tilslutning fra vedkommende kommunalbestyrelse kan henføres under dens bestemmelser. Det skal dog ligesom efter de hidtil gældende bestemmelser overlades til de kommunale myndigheder at gennemføre rationaliseringen af mælkehandelen og overvåge de gennemførte ordningers virkemåde.

I § 2 bestemmes, at kommunalbestyrelsen som hidtil skal godkende oprettelse, salg og flytning af mejerier, faste udsalgssteder for mælk og fløde og detailvognsruter.

Bestemmelsen skal sikre, at antallet af disse virksomheder inden for en kommune ikke udvides, uden at kommunalbestyrelsen har haft lejlighed til at tage stilling til, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at antallet udvides.

Det påhviler dog kommunalbestyrelsen at søge opnået de lavest mulige priser.

Ved § 3 opretholdes — omend i en anden formulering end den i de fremsatte lovforslag anvendte — de hidtil gældende bestemmelser angående kommunalbestyrelsernes adgang til med handelsministerens godkendelse under visse forhold at fastsætte særlige bestemmelser angående salg eller fordeling inden for kommunen eller indførsel dertil af mælkekonserves og eksportfløde eller andre mælke- og flødeprodukter dog ikke konsum-is.

Ligeledes opretholdes i § 4 pligten for faste udsalgssteder til at holde åbent alle årets dage med undtagelse af juledag, nytårsdag og 1. eller 2. påskedag. Kommunalbestyrelsen kan dog meddele tilladelse til lukning på andre dage end de nævnte og til ferielukning.

Ved § 5 opretholdes det storkøbenhavnske mælkeudvalg, der nu får 9 medlemmer: 3 for København, 2 for Frederiksberg, 1 for Gentofte og 3 for omegnskommunerne. Herudover åbnes der ved paragraffens 2. stk. også for kommunalbestyrelserne uden for Storkøbenhavn adgang til at nedsætte mælkeudvalg.

I § 6 opretholdes de i § 4 i bekendtgørelsen af 19. august 1940 givne bestemmelser, der tilsigter at forhindre virksomheder, der ikke er indstillet på til stadighed at forsyne byerne med alle mælke- og flødesorter, i lejlighedsvis at søge afsat en del af deres produktion eller udnytte en — f. eks. på grund af gældende prisansættelser — særlig let tilgængelig salgsmulighed for enkelte mælke- eller flødesorter. I paragraffens 2. stk. gives der dog kommunalbestyrelsen adgang til med handelsministerens tilslutning at udfærdige bestemmelser af afvigende eller supplerende karakter.

Reglerne i § 7 om tilbagetagning af mælk og fløde svarer i alt væsentligt til reglerne herom i forannævnte bekendtgørelse, idet der dog gøres den tilføjelse, at mælken ved tilbagetagningen fra detaillisterne skal være i brugbar stand og i ubrudt originalemballage.

I § 8 er der i stedet for den i § 5 i den tidligere bekendtgørelse opstillede liste givet en bestemmelse, hvorefter handelsministeren bemyndiges til efter forhandling med indenrigsministeren at fastsætte, hvilke varer der må forhandles fra fast udsalgssted sammen med mælk og fløde.

I § 10 er det i 1. og 2. stk. fastsat, at kommunalbestyrelsen skal godkende detailpriser og rabatsatser, dog at der ved ændring af disse påhviler den en pligt til at optage forhandling med mejerierne og mælkehandlernes organisation. Ifølge bestemmelserne i samme paragrafs stk. 3-8 oprettes et ankenævn, til hvilket kommunalbestyrelsernes afgørelser med hensyn til godkendelse af priser og rabatsatser kan indankes. Sådan indankning af kommunalbestyrelsens afgørelse har opsættende virkning. Således som bestemmelserne var affattet i det oprindeligt fremsatte lovforslag, var det overladt til domstolene selv at afgøre, hvorvidt de af ankenævnet trufne afgørelser skulle kunne underkastes domstolsprøvelse. Imidlertid er det nu efter en under udvalgsbehandlingen foretaget ændring fastslået, at ankenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene i lighed med andre forvaltningsdomstolsafgørelser, men en sådan indbringelse har ikke opsættende virkning.

Ved § 11 er det overladt til den enkelte kommunalbestyrelse at afgøre, hvorvidt den vil søge handelsministeren om den bemyndigelse, der ifølge paragraffen vil kunne gives til koncessionering af handelen med mælk og fløde i vedkommende kommune. Paragraffen indeholder desuden bestemmelser om det materiale, der skal fremlægges, inden den omhandlede beføjelse kan gives; der udkræves herunder en plan over fordelingen af mejerier, faste udsalgssteder og detailvognsruter, og denne skal være udarbejdet således, at der sikres forbrugerne mælk og fløde til de lavest mulige priser og under hensyntagen til, at de opretholdte mejeriers kapacitet søges udnyttet bedst muligt, at der ved placeringen af faste udsalgssteder tilstræbes den bedst mulige forbrugerbetjening og en passende omsætning for de enkelte udsalgssteder, og at detailvognsruterne fortrinsvis tilrettelægges således, at forsyningen af områder med spredt bebyggelse sikres. Endelig fastsættes det, at indehavere af mejerier, faste udsalgssteder og detailvognsruter, der nedlægges i henhold til en sådan af handelsministeren givet bemyndigelse, har krav på fuldstændig erstatning i overensstemmelse med hidtidig praksis.

Ved § 12 sikres de inden for engros- og detailhandelen med mælk og fløde bestående organisationer en vis forhandlingsret, og ved § 13 indsættes i loven den hjemmel til at påbyde standardisering af mælk og fløde, som hidtil har måttet søges i vareforsyningsloven.

Loven træder i kraft den 1. oktober 1958, og samtidig ophæves lov nr. 415 af 5. august 1940 om bybefolkningens forsyning med mælk og fløde.

Lovforslaget blev ved 1. behandling ligesom i de to foregående folketingsår anbefalet af ordførerne for socialdemokratiet, det radikale venstre og kommunisterne, mens ordførerne for venstre og det konservative folkeparti ligesom tidligere gik imod under henvisning til, at lovforslaget efter deres mening repræsenterede et angreb på næringsfriheden. Også retsforbundets ordfører, Gudrun Bjørner, tog afstand fra lovforslaget, men ved 2. behandling udtalte hun bl. a. følgende:

„... vi affinder os med vedtagelsen af lovforslaget; det har vi ved regeringsdannelsen lovet at gøre, og det løfte vil vi selvfølgelig holde. Det betyder derimod ikke, at vi er enige med vore regeringspartnere i, at dette er et godt lovforslag, tværtimod, og ligefrem stemme for det behøver vi jo heldigvis heller ikke. Men vedtaget bliver det, og så er det vort håb, at flertallet i de forskellige kommunalbestyrelser ude i landet vil være klogere end flertallet herinde og undlade at benytte sig af retten til at lave mælkeordninger, og vi håber også, at man i Storkøbenhavns område vil administrere loven så liberalt, at ordningen kommer til at skade forbrugerne mindst muligt."

Ved 2. behandling forelå i øvrigt i den af udvalget afgivne betænkning en indstilling om vedtagelse afgivet af et flertal bestående af socialdemokratiets, det radikale venstres og 1 medlem (Jens Chr. Christensen) af venstres udvalgsrepræsentanter, hvorimod et mindretal bestående af det konservative folkepartis og resten af venstres udvalgsmedlemmer stillede et ændringsforslag, der gik ud på følgende helt nye affattelse af lovforslaget:

„§ 1. Lov nr. 415 af 5. august 1940 om bybefolkningens forsyning med mælk og fløde ophæves.

De i Storkøbenhavn, købstæderne og enkelte bymæssige bebyggelser i medfør af nævnte lov nr. 415 af 5. august 1940 trufne foranstaltninger afvikles på grundlag af bestemmelser, der fastsættes af vedkommende kommunalbestyrelse efter forhandling med de interesserede erhverv med gyldighed i en periode af indtil 2 år efter nærværende lovs ikrafttræden. Om de fastsatte overgangsbestemmelser afgives indberetning til det i § 2 omhandlede nævn. Kommunalbestyrelsen påser, at afviklingen finder sted i overensstemmelse med de fastsatte regler.

Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan handelsministeren efter indstilling fra det i § 2 omhandlede nævn forlænge den i stk. 1 omhandlede frist for gyldighed af overgangsbestemmelser, dog længst indtil udgangen af året 1962.

§ 2. Bestemmelser, der træffes af en kommunalbestyrelse i medfør af denne lov, såvel som ethvert af afviklingen udspringende tvivlsspørgsmål kan indbringes for et af handelsministeren i dette øjemed nedsat nævn.

Det i stk. 1 omhandlede nævn består af en formand, der skal opfylde betingelserne for at kunne beskikkes til højesteretsdommer, og 4 andre medlemmer, hvoraf et medlem skal repræsentere forbrugerne, mens 2 medlemmer udnævnes efter indstilling henholdsvis fra Danske Konsummælkmejeriers Fællesrepræsentation og De danske Handelsforeningers Fællesorganisation.

Nævnet er beføjet til at kræve sig meddelt alle sådanne oplysninger, som findes nødvendige for dets virksomhed, herunder til at kræve indsendt behørigt bekræftede udskrifter af protokol- og regnskabsmateriale, og at indkalde personer til mundtlig forklaring.

Nævnet har efter forhandling med handelsministeren adgang til at antage medhjælp i det omfang, det skønnes fornødent. Udgifterne ved nævnets virksomhed afholdes af statskassen.

Nævnets forretningsorden fastsættes af handelsministeren.

Nævnet kan på begæring bestemme, at afgørelsen i en for dette indanket sag skal have opsættende virkning.

Nævnets afgørelser kan indbringes for handelsministeren.

§ 3. Overtrædelse af bestemmelserne i denne lov og de i medfør af denne trufne foranstaltninger straffes med bøder, for så vidt højere straf ikke i medfør af anden lovgivning er forskyldt. Bøderne tilfalder statskassen.

Sager vedrørende overtrædelse af denne lov behandles som politisager.

§ 4. Denne lov træder i kraft 3 måneder efter stadfæstelsen."

Mindretallet fremhævede i betænkningen, at man ved vedtagelsen af dette ændringsforslag — foruden hovedformålet: en afvikling af de bestående mælkeordninger — ville opnå, at de hidtil gældende bestemmelser om, hvilke varer der må forhandles sammen med mælk og fløde, ville bortfalde samtidig med den på grundlag af den tidligere lov udstedte bekendtgørelse nr. 443 af 19. august 1940, hvorefter dette varesortiment principielt ville være frit.

Efter at dette ændringsforslag var blevet forkastet, vedtoges nogle af handelsministeren stillede og af flertallet tiltrådte ændringsforslag, der i hovedsagen var af udfyldende eller tydeliggørende karakter.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling med 82 stemmer (S, RV, DK og Jens Chr. Christensen [V]) mod 58, mens 14 medlemmer (herunder retsforbundets) undlod at stemme.