Ved lovens § 1 foretages følgende ændringer i lov nr. 270 af 14. juni 1951 for Grønland om indførselsafgifter m. v.:

Den i § 1, nr. 1, omhandlede sukkerafgift forhøjes fra 0,10 kr. til 0,20 kr. pr. kg.

Den i § 1, nr. 8, omhandlede cigaretafgift forhøjes fra 0,09 kr. til 0,135 kr. pr. stk.

§ 2 har følgende ordlyd:

„Det påhviler det statistiske departement i forbindelse med den halvårlige beregning af det ordinære grønlandske pristal at udarbejde to særpristal, særpristal I og særpristal II, der danner grundlag for regulering af henholdsvis de grønlandske bestillingsmænds lønninger og overenskomstmæssigt fastsatte lønninger i Grønland.

Særpristallene beregnes på samme måde som det ordinære grønlandske pristal, dog således at de i § 1 omhandlede forhøjelser af indførselsafgifterne ikke indgår i beregningerne. Ved beregning af særpristal 1 udelades endvidere udgiften til kul."

Loven træder ifølge § 3 i kraft den 1. januar 1958.

Af ministerens fremsættelse anføres følgende:

„Den grønlandske landskasses midler tilvejebringes i henhold til lov nr. 272 af 27. maj 1950 om de offentlige grønlandske kasser ved indførselsafgifter på visse af de til forbrug i Grønland bestemte varer. I 1951 blev der ved lov for Grønland om indførselsafgifter m. v. pålagt afgifter på sukker, chokolade og sukkervarer, øl, vin og spirituosa samt røgtobak og cigaretpapir.

Grønlands landsråd finansierer ved hjælp af landskassens midler en række opgaver, hvis løsning er henlagt til landsrådet og kommunalbestyrelserne. Blandt disse kan særlig nævnes hele den sociale forsorg bortset fra sundhedstjenesten.

Landsrådet har i de forløbne år siden ordningens indførelse anvendt en stor del af sine driftsindtægter til nyanlæg. Heriblandt kan således nævnes, at man har opført eller har planer om at opføre en række stærkt tiltrængte alderdomshjem, således at Vestgrønland i nær fremtid vil være tilfredsstillende dækket hermed. Man har ligeledes anlagt en del veje ved de større pladser, hvilket er en forudsætning for, at det store boligbyggeri kan afvikles på forsvarlig måde. Endelig kan nævnes, at man har indrettet vandforsyningsanlæg, badeanstalter, fællesværksteder, fangsthytter og andre almennyttige anlæg forskellige steder.

Udgifterne til disse anlæg og til driften deraf samt landskassens og kommunekassernes øvrige driftsudgifter har hidtil kunnet dækkes af de løbende indtægter.

Man har dog i nogen tid kunnet forudse, at denne tilstand ikke kunne vedvare, og det har nu vist sig, at udgifterne i regnskabsåret 1956-57 overstiger indtægterne med godt 1½ mill. kr.

Landsrådet har under sin samling i 1957 nøje overvejet denne situation og har søgt at beskære budgettet for 1957-58 mest muligt. Det har dog ikke været muligt for landsrådet, såfremt det stedse skal varetage de opgaver, som det hidtil har påtaget sig, at få budgettet til at balancere, og man regner for 1957-58 med et underskud på ca. 1 100 000 kr.

Det må endvidere påregnes, at det ikke alene for 1957-58 ikke vil være muligt at få budgettet til at balancere, men at landsrådet fremover må budgettere med udgifter, som er større end de indtægter, man kan forvente at få med de nugældende indførselsafgifter.

Når udgifterne i de senere år er steget så stærkt, skyldes det flere omstændigheder, hvoraf navnlig følgende er af betydning:

Det har været et af formålene med nyordningen i Grønland at hæve den sociale standard. Landsrådet har derfor efterhånden ladet alle sociale ydelser forhøje meget betydeligt. Navnlig for aldersrentens vedkommende er der tale om store beløb, og en stærkt tiltrængt forbedring af de gamles forhold er opnået.

Hele særforsorgen for de tuberkuloseramte og deres familier, bortset fra den egentlige behandling af sygdommen, påhviler de kommunale myndigheder. På grund af den energiske kampagne, som for tiden er i gang til bekæmpelse af tuberkulosen, er der her tale om meget store og stadig stigende udgifter. Det drejer sig om understøttelse til familier, hvor forsørgere er syge, udgifter til huslig hjælp til familier, hvor husmoderen er indlagt til behandling, udgifter til nyopførelse og forbedring af boliger til familier, hvor et eller flere medlemmer har haft tuberkulose, og hvor forbedring af boligforholdene er en nødvendig forudsætning for endelig helbredelse, og endelig om understøttelse til varigt invaliderede. Man anvender på hele dette område de samme principper som i Danmark.

Siden krigens afslutning har det grønlandske pris- og lønniveau været stærkt stigende, således at det nu næsten er bragt på høj dermed det danske. Alle de kommunale udgifter har af denne grund måttet forhøjes.

For at bringe dækning på budgettet har landsrådet nu vedtaget at foreslå, at indførselsafgifterne for sukker og cigaretter forhøjes, for sukkerets vedkommende med 10 øre pr. kg, for cigaretternes vedkommende med 4½ øre pr. stk.

De foreslåede forhøjelser skønnes at kunne indbringe landskassen en årlig merindtægt på godt 1 100 000 kr., hvorved der vil opnås balance på budgettet for 1957-58. Der er herved taget hensyn til, at man på grund af en påtænkt handelsmæssig forhøjelse af prisen på afgiftspligtigt øl må regne med en nedgang i forbruget, hvorved landskassens afgiftsindtægter på denne vare vil formindskes.

Landsrådet har navnlig af hensyn til de frie erhververe ønsket, at de i nærværende forslag omhandlede afgiftsforhøjelser ikke medfører en forhøjelse af lønniveauet og det deraf afhængige prisniveau i Grønland. Der er derfor som forslagets § 2 optaget en bestemmelse om, at de grønlandske lønninger, som er pristalsreguleret, skal reguleres på grundlag af særpristal, hvori afgiftsforhøjelserne ikke er medregnet.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1958. Den kongelige grønlandske handel fastsætter af revisions- og arbejdsmæssige hensyn hovedparten af sine priser én gang årligt pr. 1. januar. Det vil være praktisk, om de af afgiftsforhøjelserne følgende prisændringer kan træde i kraft på samme dato."

Under behandlingen i folketinget fik lovforslaget tilslutning fra partiernes ordførere med undtagelse af Aksel Larsen (DK). Nødvendigheden af at søge midler fremskaffet til dækning af de øgede udgifter erkendtes fra alle sider, og da direkte skatter ikke fandtes i Grønland, var en afgiftsforhøjelse den eneste mulighed. Også A. Lynge (valgt i Grønland) anbefalede lovforslagets vedtagelse.

Der rejstes under forhandlingerne bl. a. spørgsmål om, hvorfor der ifølge § 2 skulle udarbejdes to særpristal. Ministeren udtalte ved 1. behandling herom følgende:

„Forklaringen på, at man har to pristal i Grønland, er den, at de grønlandske bestillingsmænd i modsætning til arbejdere, der arbejder under almindelige overenskomster, har en speciel ordning med et brændselstillæg, der stiger eller falder sammen med kulprisen. Derfor har man været nødt til at have et særligt pristal for bestillingsmændene. Havde man ikke det, ville det betyde, at de i kraft af dette brændselstillæg kunne komme ud for enten at få nedsættelse af deres lønninger to gange eller at få forhøjelser på det dobbelte af, hvad de øvrige har fået. Det er grunden til, at man også i dette lovforslag har de to pristal. Det er ikke nogen nydannelse; det er noget, man har haft deroppe hele tiden."

Aksel Larsen kunne ikke medvirke til at holde afgiftsforhøjelserne uden for det lønregulerende pristal som foreslået i § 2. Hvis denne bestemmelse blev vedtaget, måtte kommunisterne afholde sig fra at stemme ved den endelige afstemning. § 2 vedtoges ved 2. behandling med 117 stemmer mod 6 (DK).

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling enstemmigt med 131 stemmer; 5 medlemmer (DK) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.