Ved loven gives der for finansåret 1958-59 ministeren for offentlige arbejder tilsvarende ekspropriationsbemyndigelser som hjemlet ved lov nr. 44 af 8. marts 1957, der var gældende for finansåret 1957-58 (årbog 1956-57, side 245). De to love svarer i det hele taget ganske til hinanden, bortset fra den forskellige gyldighedstid.

Ved lovforslagets 1. behandling gav ministeren for offentlige arbejder på foranledning af ordførerne for venstre, det konservative folkeparti og retsforbundet nogle oplysninger om arbejdet i den kommission, som var nedsat til overvejelse af spørgsmålet om en revision af ekspropriationslovgivningen.

„Det ligger sådan", udtalte ministeren, „at kommissionen i første omgang har beskæftiget sig med — hvilket jo er naturligt — at prøve at finde ud af, hvor mange steder der i lovgivningen fandtes ekspropriationsbestemmelser, altså prøvet at kortlægge hele det område, hvorpå sådanne bestemmelser kunne tænkes at findes. Det har vist sig, at der findes ekspropriationsbestemmelser inden for 70 forskellige love i den danske lovgivning. Kommissionens opgave er at prøve at sammendrage alt dette i én lov og at forenkle det så meget som muligt. Men jeg tror, at de ærede ordførere, der har været inde på spørgsmålet om, hvordan det gik med arbejdet i denne kommission, forstår, at når det er så omfattende et materiale, vil det nødvendigvis tage nogen tid at komme igennem det. Dertil kommer drøftelserne i kommissionen af, hvordan man skal stille det op i fremtiden.

Jeg kan altså ikke sige noget bestemt om, hvornår denne kommission kan være færdig, men jeg kan love de ærede ordførere, som har spurgt om dette, at jeg gerne skal tage en samtale med formanden i kommissionen og pålægge ham at gøre, hvad det er muligt for at fremme arbejdet, således at man snarest kan afslutte det med en betænkning, som så kan danne grundlaget for en lovgivning på dette område.

Jeg vil dog gerne ... gøre opmærksom på, at inden for det område, vi her beskæftiger os med, altså statsbanerne, postvæsenet og telefonvæsenet, drejer det sig mig bekendt om meget få retssager. Jeg tror ikke, der i øjeblikket løber mere end højst en eller to retssager, men derfor kan der selvfølgelig godt inden for en række andre områder være retssager i gang angående ekspropriationer. Man kan imidlertid ikke være 100 pct. sikker på, at vi, fordi vi får en ny lovgivning, bliver fri for sådanne retssager. Det ved vi ikke noget om, før vi har prøvet den nye lov."

I tilslutning til ministerens redegørelse udtalte Thestrup (KF) bl. a.:

„Det er måske rigtigt nok, som ministeren sagde, at det ikke så meget er på dette område, der har foreligget retssager. Der, hvor jeg navnlig har mødt det, er vedrørende vej ekspropriationer. Der er kommet en lov og et cirkulære fra den højtærede ministers ministerium om, hvordan loven skal praktiseres. Jeg blev, da jeg læste dette cirkulære igennem — det må jeg måske have lov at sige, skønt det ikke direkte vedrører dette forhold — noget forundret over, at det med hensyn til den fremgangsmåde, som disse taksationskommissioner skal anvende, ikke deri er angivet, hvad der efter min mening ville være naturligt, at procedure skal foregå i alt fald nogenlunde efter de regler, der gælder for retssager. Det er nemlig det, folk vil have. De vil have en adgang til i disse tilfælde at kunne komme frem med deres forskellige anker og få dem behandlet og få anledning til at føre bevis for, at det virkelig er således, som de siger.

Hvis man virkelig fik en lov efter disse linjer, tror jeg, man ville undgå retssager, så ville der blive helt anderledes tilfredshed med disse ekspropriationer og med den måde, hvorpå de foregår."

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt.