Loven opretholder for 1958 den på dette område gældende ordning, der for 1957 var fastsat i lov nr. 307 af 27. november 1956 (årbog 1956-57, side 172).

Lovens indhold er følgende:

§ 1. Fiskeriministeren kan for at regulere ind- og udførslen af fisk og fiskevarer i overensstemmelse med indgåede handelsaftaler udstede forbud mod indførsel her i landet og udførsel her fra landet af fersk og enhver form for behandlet eller tilberedt fisk, krebs- og skaldyr samt i øvrigt påbyde, at ind- og udførsel af nævnte varer kun må finde sted under iagttagelse af de forskrifter, han i så henseende måtte fastsætte.

§ 2. Overtrædelse af de i medfør af denne lov fastsatte bestemmelser straffes med bøder ikke under 100 kr., i gentagelsestilfælde ikke under 200 kr. Sagerne behandles som politisager. Bødebeløbene indbetales til fiskeriministeriet og anvendes fortrinsvis til omplantning, udsætning af yngel og dygtiggørelse af de erhvervet tilknyttede personer og i øvrigt til andre særlige formål, der tjener til fremme af det danske fiskerierhvervs fællesinteresser. Den nærmere bestemmelse om beløbenes anvendelse træffes af fiskeriministeren i samråd med finansministeren efter forudgående forhandling med fiskerierhvervets hovedorganisationer.

§ 3. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1958 og har gyldighed indtil udgangen af året 1958.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte fiskeriministeren:

„Lovforslaget går ud på en uændret videreførelse for 1958 af bestemmelserne i den nugældende lov, der udløber med udgangen af indeværende kalenderår.

De overvejelser, der foregår vedrørende spørgsmålet om det økonomiske samarbejde i fremtiden mellem de vesteuropæiske lande, og Danmarks endnu uafklarede stilling til de foreliggende planer gør det efter min opfattelse naturligt ikke for tiden at ændre ved den nu gennem en årrække eksisterende lovgivning.

Hvorledes handelen med fisk vil udvikle sig, såfremt en af eller begge de foreliggende planer om det europæiske samarbejde gennemføres, er det umuligt på nærværende tidspunkt at udtale sig om med nogen sikkerhed, men der må i denne forbindelse erindres om, at landbrugsvarer, hvorunder fisk og fiskeprodukter i denne forbindelse henhører, ikke er foreslået medtaget i frihandelsområdet, og at den eksisterende traktat om en europæisk toldunion forudsætter, at der gennemføres særlige markedsordninger vedrørende landbrugs- og fiskerierhvervene.

Jeg kan endelig tilføje, at der fra alle grene inden for fiskerierhvervet er givet tilslutning til forlængelse af lovgivningen om ind- og udførsel af fisk, og jeg kan tilsige, at man fra fiskeriministeriets side som hidtil vil bestræbe sig på at begrænse indgrebene over for den frie handel med fisk og fiskevarer mest muligt."

Mens retsforbundet året før havde stemt imod det tilsvarende lovforslag, vedtoges nærværende lovforslag uændret og enstemmigt.

Som begrundelse for retsforbundets ændrede stilling til sagen udtalte partiets ordfører, Kristian Kristensen, ved lovforslagets 1. behandling:

„De forhandlinger, vi for øjeblikket står i om forskellige fællesmarkedsplaner, som kan føre til, at der måske om et år foreligger en helt ny situation for vor udenrigshandel også med fisk og fiskeriprodukter, kan alene være grund nok til, at vi ikke i øjeblikket giver os til at ændre de regler, der gælder for ind- og udførsel af fisk, men forlænger den nugældende lov i uændret form. Det er en lov, som lægger en stor bemyndigelse i fiskeriministerens hånd, men jeg tror, vi har god grund til at forvente, at loven i det kommende år vil blive administreret så liberalt, som det overhovedet er muligt efter dens bogstav."