Loven gennemførtes efter indstilling fra den kgl. veterinær- og landbohøjskole, som havde ønsket, at der blev fastsat nye bestemmelser for højskolens styrelse og virksomhed, for besættelse af lærerstillinger og for tildeling af videnskabelige grader.
Højskolen oprettedes ved en lov af 8. marts 1856, hvis bestemmelser senere er udbygget ved en række tillægslove og kongelige anordninger samt ved undervisnings- og eksamensplaner m. v. Da flere af lovbestemmelserne efterhånden var blevet forældede eller havde mistet deres betydning, fremsatte landbrugsministeren forslaget til nærværende lov, hvis vedtagelse gør det muligt, at de for højskolens funktion nødvendige regler kan udformes ved kgl. anordninger i overensstemmelse med tidens krav, på samme måde som det er tilfældet ved de andre højere læreanstalter.
Højskolen er iflg. § 1 statens højere læreanstalt til uddannelse på videnskabeligt grundlag af veterinærer, landbrugskandidater, landinspektører, havebrugskandidater, forstkandidater og mejeribrugskandidater. Udvidelse af undervisningen til at omfatte andre studieretninger kan ske ved kgl. anordning. Højskolen har foruden de nævnte undervisningsformål til opgave at drive forskning inden for de hertil knyttede særlige almene videnskaber.
I § 2 bestemmes dels, at højskolen som hidtil står under overtilsyn af landbrugsministeriet, dels at højskolen fremtidig skal ledes af en rektor i forbindelse med lærerforsamlingen, dennes forretningsudvalg, nedennævnte fagråd og en administrativ chef.
Lærerforsamlingen svarer til det tidligere undervisningsråd, der ved forberedende behandling af sagerne deltes i veterinærafdelingen, jordbrugsafdelingen og afdelingen for grund- og hjælpevidenskaberne, og hvis tre afdelingsformænd sammen med undervisningsrådets sekretær og med denne som formand dannede et forretningsudvalg.
Ved de nye bestemmelser, som agtes fastsat i henhold til loven, er det hensigten at udvide forretningsudvalget og dets opgaver betydeligt. Udvalget skal således bestå af rektor (som formand), prorektor, lærerforsamlingens sekretær, formanden og næstformanden for fagrådet for grundvidenskaberne, formanden og næstformanden for det veterinærvidenskabelige fagråd og formanden samt fem repræsentanter for det jordbrugsvidenskabelige fagråd. Mens det hidtidige forretningsudvalgs opgaver var ret begrænsede og i det væsentlige indskrænkede sig til at virke som mellemled mellem undervisningsrådet og de forskellige afdelinger og de enkelte lærere, vil forretningsudvalget nu få til opgave at sammenarbejde og godkende fagrådenes og andre organers beslutninger i sager, der kræver ensartethed og samordning de enkelte fagråd og studieretninger imellem.
Fagrådene svarer til de hidtidige afdelinger under undervisningsrådet, men får ved de nye bestemmelser tillagt en række nærmere præciserede opgaver, hvorved de opnår en vis selvstændighed, der nærmer sig en fakultetsordning. Fagrådene skal således behandle sager vedrørende oprettelse, omdannelse og besættelse af lærerposter og stillinger som forstandere for selvstændige forskningsafdelinger, afgive indstilling til forretningsudvalget om valg af censorer ved højskolens eksaminer og i øvrigt i alle sager, som har direkte faglig tilknytning til vedkommende fagråd. Endvidere agtes afgørelsen med hensyn til antagelse af doktorarbejder og godkendelse af forsvaret for disse henlagt til fagrådene.
Ligesom ved de øvrige højere læreanstalter skal højskolens leder — bestemmelsen herom findes i § 3 — betegnes som rektor (tidligere: direktør). Rektor ansættes ved kgl. resolution for 5 år efter indstilling fra lærerforsamlingen. Desuden ansættes for 2 år en prorektor.
Iflg. § 4 fastsættes de nærmere regler om højskolens styrelse og virksomhed, om besættelse af lærerstillinger samt om tildeling af videnskabelige grader ved kgl. anordning.
§ 5 pålægger rektor — som hidtil — at afgive en årlig beretning til landbrugsministeriet om højskolens virksomhed.
Endelig ophæver § 6 de hidtil gældende lovbestemmelser vedrørende landbohøjskolen.
Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte landbrugsministeren bl. a.:
„Som det fremgår af bemærkningerne til forslaget, er flere af de for højskolen gældende lovbestemmelser og af de dertil knyttede administrative bestemmelser forældede, og andre er nu uden betydning.
Bestemmelserne om den indbyrdes kompetence mellem højskolens besluttende organer og mellem disse og ministeriet har da også vist sig ikke længere at være tilstrækkelige, og ombudsmanden har i 1956 i sin betænkning vedrørende den såkaldte „Wambergsag" henstillet, at de gældende regler om erhvervelse af doktorgrader ved højskolen optages til revision.
Allerede forinden havde højskolens undervisningsråd nedsat et udvalg med den opgave at gennemgå alle de gældende bestemmelser vedrørende den kgl. veterinær- og landbohøjskole og fremkomme med forslag til modernisering af bestemmelserne i overensstemmelse med tidens krav og de nuværende faktiske forhold på højskolen.
Man har herved sammenholdt bestemmelserne med de nyere bestemmelser vedrørende universiteterne og de større tekniske højskoler, og man har i det omfang, disses bestemmelser fandtes mere hensigtsmæssige og derhos egnede til at overføre på landbohøjskolens forhold, tilpasset de hidtidige bestemmelser til de for universiteterne m. v. gældende bestemmelser. Den 8. december 1956 har højskolen efter forhandlinger med ministeriet indsendt udkast til kongelige anordninger dels vedrørende højskolens ledelse og administration, dels om ansættelse af professorer og docenter og dels om erhvervelse af videnskabelige grader ved højskolen. Alle disse udkast er tiltrådt af højskolens undervisningsråd. Lovforslagets hensigt er navnlig at skabe fornøden hjemmel for udstedelse af de nævnte anordninger, hvilket næppe kan siges at foreligge, da landbohøjskolens oprettelse og videre udvikling i modsætning til, hvad der gælder Københavns universitet og Danmarks tekniske højskole, hidtil har hvilet på lovgivning."
Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider. Det vedtoges uændret og enstemmigt.