Loven, der gennemførtes samtidig med loven om en kornordning for høståret 1958-59 (se nærmest foregående sag), har ligesom denne sin baggrund i de forhandlinger om foranstaltninger til imødegåelse af landbrugets økonomiske vanskeligheder, der i vinteren 1957-58 blev ført mellem repræsentanter for regeringen og landbrugets organisationer samt andre organisationer med interesser i landbrugseksporten, efter at De samvirkende danske Landboforeninger og De samvirkende danske Husmandsforeninger i december 1957 havde rettet en fælleshenvendelse til regeringen med forslag til sådanne foranstaltninger.
I landbo- og husmandsforeningernes henvendelse anførtes bl. a., at „det under de herskende vilkår for den internationale handel med landbrugsvarer er påkrævet, at der skabes grundlag for en fastere koordinering af afsætningen af landbrugsvarer, hvorved der bl. a. vil kunne tilvejebringes mulighed for at undgå, at der af danske eksportører fremsættes underbud, som kan føre til lavere priser og skabe risiko for skærpede beskyttelsesforanstaltninger i importlandet. Ved en sådan koordinering vil der endvidere kunne gennemføres en bedre tilpasning af udbudet af danske landbrugsvarer på de forskellige afsætningsmarkeder til støtte for en gunstig prisudvikling på disse."
Loven, der bortset fra enkelte ganske ubetydelige ændringer er identisk med det af landbrugsministeren i forståelse med de interesserede organisationer fremsatte lovforslag, har gyldighed indtil 30. juni 1961.
Ved § 1 bemyndiges landbrugsministeren til efter forhandling med et af ham nedsat udvalg at påbyde, at afsætning af danske landbrugsvarer kun må finde sted under iagttagelse af de forskrifter, han måtte fastsætte. Det nævnte udvalg skal bestå af en af ministeren valgt formand samt af 10 medlemmer, hvoraf De samvirkende danske Landboforeninger og De samvirkende danske Husmandsforeninger hver vælger 2 medlemmer med stedfortrædere og Centralforeningen af „Tolvmandsforeninger" og større Landbrugere i Danmark, Landbrugsrådet, Andelsudvalget, Grosserer-Societetets Komité, Provinshandelskammeret og Industrirådet hver vælger 1 medlem med stedfortræder. Efter ønske af den pågældende organisation kan der tilkaldes en repræsentant for henholdsvis vedkommende af landbruget oprettede eksportudvalg (salgsforening) og for vedkommende brancheforening inden for handel eller industri.
Ifølge § 2 omfatter ministerens bemyndigelse ret til
- at fastsætte, at eksportører af danske landbrugsvarer skal overholde de af landbrugsministeren for udførsel til det pågældende marked fastsatte vilkår, og
- at lade opkræve afgifter ved udførsel af danske landbrugsvarer samt afgifter ved salg i øvrigt af tilsvarende landbrugsvarer. Der vil dog ikke kunne opkræves en højere afgift ved sådant salg end den gennemsnitlige afgift ved salg til eksport.
De gennem afgifterne tilvejebragte beløb skal ifølge § 3 for hver enkelt varegruppe indgå i en fond sorterende under vedkommende eksportudvalg, hvori repræsentanter for landbrug og handel deltager. Fondens midler kan med tilslutning af landbrugsministeren efter forhandling med det i § 1 nævnte udvalg anvendes til fremme af udførslen af landbrugsvarer inden for den pågældende varegruppe. Fra de omhandlede fonds skal indbetales beløb, hvis størrelse godkendes af ministeren, til en særlig fond, hvis midler med tilslutning af ministeren efter forhandling med det i § 1 nævnte udvalg kan anvendes til foranstaltninger, der tjener til fremme af dansk landbrugseksport i almindelighed.
For at disse eksportfremmende foranstaltninger ikke skal forsinkes, ved at landbruget skal afvente tilvejebringelsen af midler gennem opkrævning af afgifter, har regeringen, efter at landbo- og husmandsforeningerne har underrettet den om deres planer om iværksættelse af fælles markedsforskning, vareforskning, propaganda m. v., givet tilsagn om at ville foreslå bevillingsmyndighederne, at der kan ydes en garanti for et lån på indtil 100 mill. kr. til støtte for gennemførelsen af det eksportfremstød, som påtænkes gennemført, og som efter det oplyste skulle kunne forbedre konkurrenceevnen ved benyttelse af alle eksisterende eksportled uden favorisering af nogen af de i eksporten interesserede kredse.
Ved ophævelse af de i paragraffen omhandlede fonds skal midlerne i disse anvendes til foranstaltninger, der tjener til fremme af dansk landbrugseksport i almindelighed.
I § 4 bestemmes det, at landbrugsministeren træffer de foranstaltninger og udfærdiger de nærmere bestemmelser, der er fornødne til lovens gennemførelse. Han kan herunder såvel af offentlige myndigheder som af private kræve afgivet alle fornødne oplysninger. De med gennemførelsen forbundne udgifter afholdes af de gennem afgifterne tilvejebragte beløb.
Overtrædelse af de i medfør af loven fastsatte bestemmelser straffes ifølge § 5, stk. 1, for så vidt der ikke efter den øvrige lovgivning er forskyldt strengere straf, med bøde, der tilfalder den i § 3 omhandlede særlige fond. Med samme straf anses den, der ved meddelelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller ved fortielse af oplysninger, der måtte være af betydning for sagens bedømmelse, opnår eller søger at opnå undtagelser fra eller tilladelser i henhold til denne lov eller de i medfør heraf givne forskrifter, såvel som den, der handler i strid med de vilkår, under hvilke en sådan undtagelse eller tilladelse er meddelt.
I paragraffens 2. stk. fastsættes følgende i forhold til den almindelige lovgivning skærpede bødeansvarsbestemmelse:
„For overtrædelser påhviler der desuden virksomhedens ejer eller bruger bødeansvar, uanset om det kan godtgøres, at overtrædelsen kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Er ejeren eller brugeren et aktieselskab, andelsselskab el. lign., kan ansvaret pålægges virksomheden som sådan. For bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf."
Bøderne pålægges ifølge paragraffens 3. stk. af landbrugsministeren, hvis afgørelse dog kan indbringes for retten.
Endelig bestemmes det i paragraffens 4. stk., at under de i straffelovens § 79, stk. 1, 1. punktum, angivne betingelser (såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug) kan den, der findes skyldig i overtrædelse af de i medfør af denne lov fastsatte bestemmelser, ved dom frakendes retten til at udøve virksomhed, der omfattes af denne lov. Bestemmelserne i straffelovens § 79, stk. 1, 3. punktum, samt stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Ved fremsættelsen af lovforslaget betonede landbrugsministeren, at det var landbrugsorganisationerne, der havde ønsket, at han skulle have disse bemyndigelser, og han mente endvidere, at han på grundlag af det samarbejde, han havde haft med privathandelens og industriens organisationer under drøftelserne forud for lovforslagets fremsættelse, var berettiget til at henvise til, at fremsættelsen skete i forståelse med disse organisationer, selv om de principielt var modstandere af en bemyndigelseslov.
Ministeren pegede på, at det over for en udvikling med stigende produktion verden over, voksende afsætningsvanskeligheder, skærpede importrestriktioner og øget centralisering af importen i de enkelte lande var ønskeligt at skabe grundlag for en hensigtsmæssig prispolitik på de enkelte markeder og undgå underbud. Om mulighederne herfor og om den private handelsstilling under en lovgivning som den foreslåede udtalte ministeren bl. a.:
„Loven vil betyde bedre muligheder for landbrugseksporten, men det er absolut ikke tanken at skabe monopol for landbruget. Den frie handel skal i alles interesse bevares, og det er mit indtryk, at handelen forstår berettigelsen af at indordne sig under visse regler, der fastsættes i helhedens interesse."
Da lovforslaget i folketinget behandledes sammen med forslag til lov om en kornordning for høståret 1958-59, skal der, for så vidt angår partiordførernes stilling ved 1. behandling, her blot henvises til bemærkningerne herom ved omtalen af sidstnævnte lov (se ovenfor).
Under den efterfølgende udvalgsbehandling undergik lovforslaget kun ubetydelige ændringer. Spørgsmålet om en ændring af bestemmelserne i § 5, stk. 2, om det objektive bødeansvar blev ganske vist indgående drøftet, men landbrugsministeren fastholdt med støtte i en af justitsministeriet afgivet erklæring nødvendigheden af denne skærpede ansvarsregel af hensyn til mulighederne for at forebygge overtrædelser. Mellem lovforslagets 2. og 3. behandling henvendte repræsentanter for frugtavlen sig til udvalget med ønske om, at der for dette erhvervs vedkommende tilvejebragtes en ordning i lighed med den for afsætning af danske landbrugsvarer foreslåede. Udvalget stillede dog intet ændringsforslag herom, men udtalte i den over lovforslaget afgivne tillægsbetænkning følgende:
„Landbrugsministeren har over for udvalget givet udtryk for, at han agter ved forhandlinger i sommerens løb med frugtavlens og frugthandelens organisationer at søge gennemdrøftet grundlaget for eventuel fremsættelse ved næste folketingssamlings begyndelse af et forslag til lov om udførsel af frisk dansk frugt efter de samme retningslinjer, som, for så vidt angår eksporten, er indeholdt i forslaget til lov om afsætning af danske landbrugsvarer."
Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 127 stemmer; 10 medlemmer (kommunisterne, 3 konservative og 1 grønlænder) undlod at stemme.