Ved lov nr. 150 af 9. juni 1956 gennemførtes med virkning fra den 18. juni 1956 en nedsættelse af forlystelsesafgiften af filmsforevisninger fra 5/11 af bruttoentréindtægten til 7/17 af bruttoentréindtægten. Denne nedsættelse var motiveret ved, at der efter den ved lov nr. 74 af 26. marts 1955 skete forhøjelse af afgiften af filmsforevisninger fra 3/8 til 5/11 af bruttoentréindtægten blev konstateret en nedgang i biografbesøget, hvilken nedgang måtte tilskrives den forhøjelse af billetpriserne, som afgiftsstigningen havde medført.

Da nedgangen i biografbesøget fortsattes i den efterfølgende tid, til dels måske som følge af fjernsynets stigende udbredelse, fandt man det i finansministeriet rimeligt at imødekomme et af biograf ejerne fremsat ønske om at opnå en yderligere lempelse. I overensstemmelse hermed bestemmes i nærværende lov, at der ved indbetalingen af afgiften af filmsforevisninger tillades fradraget et beløb svarende til 1/7 af den fulde beregnede afgift.

Med uændrede billetpriser og uændret besøg vil denne ordning medføre et provenutab for staten på ca. 4,7 mill. kr. og for kommunerne på 1/3 heraf.

Samtidig har man til støtte for produktionen af danske farvefilm forhøjet den indehaveren af producentrettighederne til sådanne film tilkommende andel af det pligtige afgiftsbeløb fra 25 pct. til 40 pct., svarende til en forhøjelse af producentandelen med 60 pct. Andelen beregnes af den fulde afgift uden fradrag af det nævnte fradrag på 1/7 af det pligtige afgiftsbeløb.

Det er ikke muligt at anslå, hvor stort et provenutab den foreslåede ændring vil medføre. Det bemærkes herved, at producentstøtten af samtlige danske film skønnes at beløbe sig til ca. 2 mill. kr. om året, og provenutabet vil højst kunne udgøre 60 pct. heraf, men må antages at ville andrage et langt mindre beløb.

Efter det oprindelige lovforslag skulle producentandelen kun være forhøjet fra 25 pct. til 35 pct., men de 35 pct. ændredes under sagens behandling i folketinget til 40 pct.

Videre giver loven — efter en i folketinget ved 3. behandling foretaget ændring — finansministeren en udvidet bemyndigelse til at forøge den andel af afgiften, der tilfalder producenterne af en dansk film, så at bemyndigelsen ikke alene gælder film, der tjener til oplysningens fremme, men tillige film, som er udtryk for en bemærkelsesværdig kunstnerisk indsats.

Også afgiften af cirkusforestillinger og visse varietéforestillinger lempes ved loven. Indehaveren af et cirkus kan således under nærmere angivne forudsætninger beholde 100 kr. — i stedet for som oprindelig foreslået 50 kr. — pr. dag af afgiften.

Endelig ophæves den i lov nr. 260 af 27. maj 1950 § 5 indeholdte bestemmelse, hvorefter afgift af entréindtægten ved væddeløb og anden væddekamp, hvortil der er knyttet totalisatorspil, svares med 2/7.

Ophævelsen af den særlige afgiftssats for væddeløb og anden væddekamp, hvortil er knyttet totalisatorspil, er begrundet i de økonomiske vanskeligheder, som de væddeløbsbaner, der har bevilling til totalisatorspil, nemlig hestesports- og cyklebanerne, for tiden kæmper med. Bestemmelsens bortfald vil bevirke, at spørgsmålet om erlæggelse af forlystelsesafgift af entreen til væddeløb, hvortil der er knyttet totalisatorspil, fremtidig skal afgøres på grundlag af bestemmelsen i § 4, f. og g., i loven af 27. maj 1950, hvoraf følger, at afgiften af entreen til væddeløb med professionel deltagelse fremtidig bliver 1/6 af entréindtægten, mens der ikke skal svares afgift af entreen til væddeløb, hvori alene deltager amatører, dog bortset fra motorvæddeløb, der altid er forlystelsesafgiftspligtige med 1/6 af entréindtægten, også hvor der udelukkende deltager amatører.

Den nævnte afgiftslempelse skønnes at ville medføre et provenutab for staten på ca. 150 000 kr.

Som begrundelse for lovforslaget anførte finansministeren ved fremsættelsen af lovforslaget bl. a.:

"Af oplysninger, som jeg har fået forelagt af biograf ejernes organisationer, fremgår det, at der i 1956 er solgt ca. 5 mill. kr. færre biografbilletter end året forud. Denne udvikling har medført en vanskelig situation ikke alene for de små biografer, for hvilke man allerede i 1955 indførte en lempelsesordning, men også for andre biografer, og under hensyn hertil foreslås det i lovforslaget at lempe forlystelsesafgiften af filmsforevisninger, men således at lempelsen kommer biografejerne til gode. Biografejernes organisationer har fremsat ønske om, at denne lempelse af hensyn til beregningen af filmlejen på samme måde som i Norge ydes i form af, at en andel af forlystelsesafgiften tilbagebetales biografejerne.

Under hensyn til den skete udvikling inden for biografbranchen har jeg fundet det rimeligt at imødekomme biograf ejernes ønsker, og det er i lovforslaget foreslået, at biograf ejerne ved indbetaling af afgiften kan fradrage et beløb svarende til 1/7 af den fulde beregnede afgift.

Ud over den foreslåede lempelse af forlystelsesafgiften af filmsforevisninger foreslås der gennemført en forhøjelse af producentstøtten, for så vidt angår danske farvefilm.

Ud fra et ønske om at støtte dansk filmsproduktion indførtes ved lov nr. 499 af 8. december 1949 den ordning, at der ved filmsforevisninger, hvor den væsentligste del af programmet består af dansk film, til det offentlige kun skal indbetales 75 pct. af det pligtige afgiftsbeløb, medens de resterende 25 pct. af dette tilfalder indehaveren af producentrettighederne til de pågældende danske film.

Denne støtteordning har i det store og hele virket tilfredsstillende, men under henvisning til, at fremstillingsomkostningerne for en farvefilm ligger ca. 40 pct. højere end for en tilsvarende sort-hvid film, har Foreningen af danske Filmsproducenter anmodet om en forhøjelse af producentstøtten, for så vidt angår danske farvefilm.

Under hensyn hertil foreslås det i det foreliggende forslag, at den indehaveren af producentrettighederne til danske farvefilm tilkommende andel af det pligtige afgiftsbeløb forhøjes....

Ud over de nu omtalte lempelser foreslås der i det foreliggende forslag gennemført en nedsættelse af afgiften af cirkusforestillinger og visse varietéforestillinger.

Som følge af den almindelige stigning i prisniveauet er flere — særlig mindre — cirkus kommet i økonomiske vanskeligheder, og under hensyn hertil foreslås der gennemført en nedsættelse af afgiften af cirkusforestillinger, bestående i et fradrag på 50 kr. pr. dag i det beregnede afgiftsbeløb.

Da det må anses for naturligt, at varietéforestillinger også i fremtiden i forlystelsesafgiftsmæssig henseende sidestilles med cirkusforestillinger, foreslås det, at sådanne varietéforestillinger, der finder sted i henhold til varietétilladelse, og hvorunder der hverken finder servering sted på tilskuerpladserne eller er adgang til publikumsdans, får den samme lempelse i afgiften som cirkusforestillinger.

Endelig indeholder det foreliggende forslag en bestemmelse om ophævelse af forlystelsesafgiftslovens særlige afgiftssats på 2/7 af entreen til væddeløb og anden væddekamp, hvortil er knyttet totalisatorspil. Den foreslåede ophævelse er begrundet i de økonomiske vanskeligheder, som de væddeløbsbaner, der har bevilling til totalisatorspil, for tiden kæmper med...."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider, omend flere af dets bestemmelser gav anledning til nogen diskussion. Under sagens behandling drøftedes forskellige ændringer af principiel karakter, men resultatet af forhandlingerne blev, at man indskrænkede sig til at foretage de ovenfor omtalte ændringer, som alle kunne tiltræde.

Om resultatet af udvalgsbehandlingen mellem lovforslagets 1. og 2. behandling udtalte Peter Nielsen (S) som udvalgets ordfører ved 2. behandling:

„Ved lovforslagets første behandling blev det drøftet, om det for cirkus- og varietéforestillinger ikke ville være mest rigtigt at give 50 kr.s skattefritagelse pr. forestilling i stedet for pr. forestillingsdag. Af kontrolmæssige grunde lader dette sig dog ikke gennemføre, og finansministeren har derfor i stedet foreslået, at den 50 kr.s skattefritagelse pr. dag ændres til 100 kr. Det vil betyde, at mange mindre cirkus bliver fuldstændig skattefri, idet de så skal have en daglig indtægt på over 600 kr., førend der skal svares skat.

Filmsproducenterne har over for ministeren og udvalget anført, at refusionen på 35 pct. af forlystelsesskatten ved forevisning af danske farvefilm burde være 40 pct. for at dække de reelle meromkostninger. Ministeren har derfor stillet ændringsforslag herom, og dette er ligesom det første ændringsforslag tiltrådt af hele udvalget.

Det er værd at bemærke, at danske filmsproducenter fremdeles vil få refunderet forlystelsesskat af den hidtil gældende beregning på 7/17 af entréindtægten og ikke af de reelt erlagte 6/7. Det betyder, at den reelle refusion vil blive omtrent 50 pct. for farvefilms vedkommende, idet man f. eks. af en billet til 1 kr. 70 øre vil komme til at svare 60 øre i skat, og heraf vil den danske farvefilmsproducent få refunderet 28 øre, nemlig 40 pct. af de 7/17.

På udvalgets vegne skal jeg anbefale de to ændringsforslag og lovforslaget til vedtagelse.

Vi er blevet gjort bekendt med, at de ambulante biografer måske ikke vil få nogen egentlig lempelse gennem dette lovforslag. Da rejsebiograferne ofte har en anstrengt økonomi, vil jeg henstille til den højtærede finansminister, om det ikke administrativt kunne ordnes således, at disse biografer også får en fordel gennem de nye regler. Det samme gælder forevisninger af kulturfilm."

Ved 3. behandling udtalte ordføreren bl. a.:

„Udvalget har mellem anden og tredje behandling afholdt et møde og her bl. a. drøftet den under anden behandling fremsatte tanke om at udvide finansministerens adgang til at bevilge fuldstændig skattefritagelse ved filmsforevisninger. Udvalget kan tilslutte sig det af finansministeren stillede ændringsforslag, hvorefter ikke blot som hidtil egentlig oplysende film, men også film af særlig høj kunstnerisk standard kan gøres afgiftsfri. Denne formulering er så rummelig, at alle skyldige hensyn kan tages, ikke mindst til kulturfilm. Det beror så på de danske filmsproducenter, om de ved tilrettelæggelsen af deres produktion vil prøve at opnå en sådan skattefritagelse, og ligeledes på filmsudlejerne om de ved deres indkøb vil prøve at få mere værdifulde film her til landet. For det i øjeblikket løbende repertoire er der vel næppe mange chancer, men kan forslaget tjene til at højne standarden af de film, der vises i de danske biografer, og navnlig tjene til at højne dansk filmsproduktion, har det løst en yderst værdifuld opgave."

I den ændrede affattelse vedtoges lovforslaget enstemmigt.