Som led i en fornyet genfremsættelse af de den 11. maj 1954 i folketinget fremsatte lovforslag om en reform af skattelovgivningen fremsattes nærværende lovforslag, der sattes til 1. behandling sammen med forslag til lov om skat til staten af indkomst, formue og kapitalvinding.

Lovforslaget var bortset fra ikrafttrædelsestidspunktet og visse redaktionelle ændringer i §§ 7 og 8 — enslydende med de i de foregående folketingsår fremsatte lovforslag (årbog 1953-54, side 514, 1954-55, side 430, og 1955-56, side 474).

Lovforslaget havde følgende ordlyd:

§ 1. Til børn under 16 år, der har fast bopæl her i landet, ydes børnetilskud, der for hvert barn udgør 330 kr., 300 kr. og 270 kr. årlig, henholdsvis efter som barnet opholder sig i den første, anden eller tredje af de i forsorgslovens § 194 angivne kommunegrupper.

Til børn af enlige forsørgere forhøjes det i stk. 1 nævnte børnetilskud med 50 pct. for hvert barn.

Når en gift kvinde i det sidst forløbne skattemæssige indkomstår har haft indtægt ved selvstændig virksomhed eller ved arbejde for fremmede og denne indtægt sambeskattes med ægtefællens, forhøjes børnetilskuddet til hvert barn med 5 pct. af hustruens nævnte indtægt ud over 1 000 kr.; forhøjelsen kan dog højst andrage 50 pct. af det årlige børnetilskud. Såfremt ægtefællernes samlede indtægt i indkomståret har udgjort over 20 000 kr., nedsættes den i overensstemmelse med foranstående regler beregnede forhøjelse af børnetilskuddet med 5 pct. af indtægten ud over 20 000 kr.

§ 2. Børnetilskuddet udbetales halvårsvis i april og oktober måned henholdsvis for tiden 1. april-30. september og 1. oktober -31. marts, første gang fra begyndelsen af den halvårsperiode, der følger efter barnets fødsel, og vedvarer til og med det halvår, hvori barnet fylder 16 år. Den i § 1, stk. 3, omhandlede forhøjelse, der ydes for et år, udbetales i oktober måned.

For tidsrummet fra barnets fødsel og indtil den følgende 30. september eller 31. marts vil tilskud på derom fremsat begæring kunne udbetales med et beløb svarende til det fulde antal måneder, som ligger mellem barnets fødsel og næste forfaldsdag. Begæring herom indgives til det sociale udvalg i barnets opholdskommune, i København til magistraten.

§ 3. Børnetilskud vil af kommunen være at udbetale til barnets moder eller, såfremt hun ikke samlever med barnet, til den, der forsørger barnet.

Hvor hensynet til barnets forsvarlige forsørgelse taler derfor, kan det sociale udvalg bestemme, at børnetilskud udbetales i kvartårlige eller månedlige rater.

§ 4. Børnetilskud kommer ikke til udbetaling, for så vidt angår børn, der er inddraget under særforsorg eller børneforsorg og anbragt på anstalt eller opdragelseshjem. Såfremt barnet gennem forsorgen er anbragt i privat pleje, tilkommer det vedkommende særforsorgsanstalt, henholdsvis børneværnsudvalget, at påse, at børnetilskuddet anvendes til bedste for barnet.

§ 5. Enhver kvinde, der har fast bopæl her i landet, har i forbindelse med barnefødsel ret til en moderskabsydelse svarende til et års børnetilskud for hvert barn, der fødes.

En kvinde, der er inddraget under særforsorg eller børneforsorg og er anbragt på anstalt eller opdragelseshjem, har ikke ret til den i stk. 1 nævnte moderskabsydelse. Socialministeren kan dog fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der kan afviges fra denne bestemmelse.

§ 6. Henvendelse om udbetaling af moderskabsydelse indgives inden fødslen eller senest en måned efter denne til det sociale udvalg i den kommune, hvor moderen har bopæl. Henvendelsen skal ledsages af fødselsattest eller dokumentation fra jordemoder eller læge om, hvornår fødslen kan forventes.

Det påhviler det sociale udvalg senest 8 dage efter begæringens modtagelse, dog tidligst en måned inden fødslen kan forventes, at foranledige, at moderskabsydelsen udbetales moderen.

Når en kommunalbestyrelse finder det formålstjenligt, vil den kunne træffe aftale med en mødrehjælpsinstitution om, at udbetaling af moderskabsydelsen skal finde sted gennem en mødrehjælpsinstitutions hovedkontor, dens filial eller konsultation i overensstemmelse med de i stk. 1-2 fastsatte regler. Indberetning om sådanne aftaler indsendes til socialministeriet.

§ 7. Kommunens udgifter i henhold til denne lov refunderes fuldt ud af statskassen.

Anvisning og beregning af refusion i henhold til stk. 1 finder sted efter reglerne i forsorgslovens §§ 80 og 81.

Regnskaberne vedrørende udgifterne i henhold til denne lov aflægges og revideres i overensstemmelse med forsorgslovens § 76, stk. 1, 1. pkt., og § 82.

§ 8. Børnetilskud og moderskabsydelse skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst eller ved beregningen af invalide- eller folkepension, forskudsvis udbetaling af underholdsbidrag eller anden offentlig hjælp.

§ 9. Den, der med urette har oppebåret ydelser i henhold til denne lov, er forpligtet til at tilbagebetale disse i overensstemmelse med lovgivningens almindelige regler, medmindre der foreliger en undskyldelig vildfarelse fra pågældendes side.

§ 10. Krav på ydelser i henhold til denne lov kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning, ligesom retshandler, der afsluttes med hensyn til sådanne krav, er ugyldige. Ydelserne kan ej heller af kommunen tilbageholdes til dækning af forfalden skat, bortset fra tilfælde, hvor pågældende er i restance med mere end 1 års skat og kommunalbestyrelsen skønner, at undladelse af at betale den forfaldne skat skyldes manglende vilje hos den tilskudsberettigede.

§ 11. De af det sociale udvalg i medfør af foranstående bestemmelser trufne afgørelser kan påklages i overensstemmelse med reglerne i forsorgslovens § 50.

§ 12. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, får første gang virkning for finansåret 1958-59.

Socialministeren fastsætter de nærmere regler for lovens gennemførelse.

Det udvalg, der fik sagen til behandling, afgav ikke betænkning om den.