Ved nærværende lov opretholdes den ved lov nr. 147 af 31. marts 1950 indførte børnetilskudsordning for skatteåret 1957-58. Loven svarer i sin struktur ganske til den efter lov nr. 78 af 28. marts 1956 (årbog 1955-56, side 83) for 1956-57 gældende ordning, og reglerne er med nedennævnte modifikationer uændrede.
Efter de hidtil gældende regler har størrelsen af den tilskudsberettigedes skattepligtige indkomst været afgørende for, om og med hvilket beløb børnetilskud skulle ydes. Efter nærværende lovs §§ 1 og 2 bliver det afgørende ikke den skattepligtige indkomst, men skalaindkomsten, hvoraf indkomstskatten til staten beregnes, d. v. s. den skattepligtige indkomst med fradrag af børnefradrag, hustrufradrag og fradrag for merindkomst i henhold til lov nr. 181 af 23. juni 1956.
For at det samlede udgiftsbeløb for statskassen kan blive nogenlunde uændret, har man ikke blot ændret skalaen, men også tilskudssatserne, der herefter for 1957-58 andrager følgende beløb pr. barn:
[Se skala i Folketingsårbogen 1956-57, side 112]
Udgør skalaindkomsten fulde 15 000 kr. eller derover bortfalder retten til børnetilskud.
Som begrundelse for at gå over til at anvende skalaindkomsten som beregningsgrundlag anførte finansministeren ved fremsættelsen af lovforslaget:
„Skalaindkomsten må i og for sig anses for et rigtigere udtryk for skatteevnen end den skattepligtige indkomst, og det synes derfor naturligt at lægge vægt på skalaindkomsten ved afgørelsen af, om børnetilskud skal ydes, og hvor stort det skal være, hvorved man f. eks. opnår, at tilskudsberettigede med flere børn stilles gunstigere. Man vil endvidere ved at lægge vægt på skalaindkomsten kunne undgå, at skatteydere, der har benyttet sig af den ved ligningsloven for skatteåret 1957-58 indførte adgang til at begære sambeskatning med 16- og 17-årige børn, får mindre børnetilskud, fordi barnets indkomst bevirker, at den skattepligtige indkomst stiger, idet børnefradraget vil modvirke tilsvarende stigning i skalaindkomsten. Anvendelse af skalaindkomsten ved beregningen af børnetilskud vil ikke vanskeliggøre beregningen."
I det oprindelige lovforslags § 2 fandtes en bestemmelse, hvorefter kvindelige forsørgere, som havde ret til børnetilskud, skulle have disse udbetalt med et tillæg på 50 pct.
Forslaget herom begrundede finansministeren således:
„Dette forslag står i forbindelse med, at der ikke for det kommende finansår — således som det har været tilfældet i tidligere år — af socialministeren agtes gennemført en lovgivning om særlige ydelser til rentemodtagere m. fl. Disse særlige ydelser bliver efter ændringen af folkeforsikringsloven fra 1. april 1957 indregnet i folke- og invalidepensionens grundbeløb, og spørgsmålet om særlige ydelser til folke- og invalidepensionister er derfor faldet bort. De særlige ydelser har imidlertid også været udbetalt til enlige mødre, og da man ikke anser det for praktisk at opretholde en lovgivning om særlige ydelser alene for de enlige mødre, foreslås børnetilskuddet til kvindelige børnetilskudsberettigede efter aftale med socialministeriet forhøjet med 50 pct. for hvert barn."
Under sagens behandling i et folketingsudvalg fandt man det imidlertid bedst at blive stående ved den i så henseende hidtil gældende ordning, som det fremgår af følgende uddrag af udvalgets betænkning:
„Under forhandlingerne er det oplyst, at den foreslåede 50 pct.s forhøjelse af børnetilskuddet til kvindelige forsørgere, der skulle træde i stedet for det særlige tilskud på 180 kr., der hidtil har været ydet enlige mødre med indtægter under visse grænser, vil medføre forskydninger i tilskuddene til de forskellige grupper af mødre. Således vil mødre med mindre indtægter få lavere tilskud end nu, for så vidt de kun har ét barn, hvorimod mødre med flere børn eller med større indtægter i mange tilfælde vil få forhøjet tilskud. Da man ikke har fundet disse forskydninger rimelige, er man enedes om at bevare den nuværende ordning, og regeringen vil herefter fremsætte forslag om forlængelse af de hidtil udbetalte særlige ydelser for enlige mødre. Finansministeren og udvalget er under hensyn til det foran anførte enedes om at foreslå, at bestemmelsen om 50 pct.s forhøjelse af børnetilskuddet til kvindelige forsørgere udgår af det foreliggende lovforslag."
Ved lovforslagets 2. behandling vedtoges dette ændringsforslag uden afstemning.
Fra kommunistisk side var man hverken tilfreds med børnetilskuddenes størrelse eller udbetalingsreglerne, derunder den gældende ordnings tilknytning til skattelovgivningen. Under hensyn til, at partiet havde fremsat et særligt lovforslag om børnetilskud m. v., undlod man imidlertid at stille ændringsforslag.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt i den ændrede form, idet 1 grønlandsk medlem afholdt sig fra at stemme.